Du kender dem helt sikkert! De store (og super søde, men lidt grimme) brune sutter, der er cute på den helt rigtige spelt-mor-måde. Hvis du har læst med, så ved du at jeg er lidt hys omkring allergi-fremkaldende stoffer – og det gælder også her!
Jeg er kemiker og arbejder i kosmetik-industrien, så jeg er bestemt ikke bange for “al kemi”, men allergener er noget jeg har respekt for og forsøger at undgå når det giver mening.
Alle bruger dem
De var top moderne blandt veninder og bekendtes børn da August blev født- de store latex / naturgummi sutter. (Det er een og samme ting, så jeg kalder det bare latex i resten af indlægget for nemhedens skyld). Og selvom de fleste bedstemødre synes de er grimme og kiksede, synes jeg faktisk de er mega nuttede, og at de gigantiske sutter får baby til at se lille bitte og cute ud.
MEN, som du måske kan se af tidligere indlæg om parfume-roomsprays så undgår jeg allergener så vidt muligt.
Hvis man eksponeres meget for et allergent stof, så øges risikoen for at få allergi over for det.
Hvis man får latexallergi, vil det betyde at man reagerer allergisk på ting som fx gummihandsker og kondomer. Jeg kan huske at jeg i mødregruppen forklarede, at jeg ikke brugte natursut, fordi jeg ville sikre mig, at August kunne blive læge og at jeg ikke skulle være farmor alt for tidligt.
Latexallergi er måske ikke helt så hverdagsindgribende, som for eksempel parfumeallergi, men ikke desto mindre synes jeg den er relativt nem at undgå, så derfor holdt jeg mig fra sutterne, og brugte silikonesutter, fordi dét materiale er inert, dvs. det ikke reagerer med noget.
Her er et billede af N’s lille Arthur. Da jeg i mødregruppen fortalte, hvorfor jeg havde fravalgt den fine brune sut, lod N også tvivlen komme Arthur til gode.
Risikoen
Jeg har læst en del om latex og allergi siden, og i litteraturen angives spædbørn, der har været opereret meget som dem, der er i størst risiko for at udvikle latexallergi.
Det skyldes kontakten med en masse medicinsk udstyr i latex.
Min logik siger mig dog, at man også er rigtig meget i kontakt med sin sut, og tilmed i munden og altså slimhinde. Derfor ville jeg fortsat holde mig fra latex-sutter!
Om det er hysterisk kan jeg ikke udelukke, jeg har læst at mærket Natursutten oprenser for allergener, men om alle producenter af sutter i naturgummi gør det, har jeg ikke kunne finde info om.
Skal jeg skifte mening?
Der er beskrevet en del om allergi for latex i forbindelse med gummihandske-brug for sundhedspersonale. Men jeg har ikke kunnet finde information om, hvorfor sutter skulle give mindre allergi.
Hvis du har information herom, så del endelig i kommentarfeltet- jeg ville elske hvis jeg følte mig overbevist med information om produktets sikkerhed, til at kunne give en eventuel 2’er en nuttet-grim kæmpesut 🙂
Eddike er ret så usexet – I know.
…Med mindre man er tosset med syltede agurker selvfølgelig 😉 Der er dog en del ting, du kan bruge eddike til ud over afkalkning, sylte og andre former for madlavning.
Jeg er ikke kemi-nørden i denne her biks, så mine kemi-tips er nok lidt mere husmoderråd end egentlige kemi-tips 😉
Any ways så er jeg vild med eddike og min stakkels Nemlig.com-mand slæber altid litervis hjem til os – for vi bruger MEGET! Det er billigt og det er effektivt – what’s not to like 😉
Så her får du lige et par gode husmoderråd, som du nok ikke kendte i forvejen.
1. Som hårkur
Eddike er en super nem og skånsom måde at få smukt og glansfuld hår. Skyld dit hår i eddike, (evt. en blanding af 50% eddike og 50% vand) mens du er i bad, efter at du har vasket hår og evt. brugt balsam. Lad det sidde i et par minutter og skyld så dit hår med koldt eller i hvert fald køligt vand. Wupti så har du fint, blødt og helt afkalket hår. Der samler sig nemlig super meget kalk i dit hår, fra bade mv. og dit hår bliver derfor fint, blødt og ekstra glansfuldt af et skvat eddike. Jeg bruger den billigste jeg kan finde – mener den koster ca. 5 kr. for 1 liter.
Det siges også at æbleeddike fungere perfekt imod skel. Ligesom med almindelig eddike laver du en blanding af to kopper æblecidereddike og to kopper vand. Lader det virke og skyller efter. Skelshampoo kan være ret dyrt, så hvis det her virker er det da helt genialt.
2. Til ildelugtende sportstøj
Det kan være ret svært at få sportstøj til at lugte skønt og friskt igen efter brug. Men eddike kan gøre underværker. Du skal bare lægge dit træningtøj i blaning af halvt eddike, halvt vand og lade det ligge i et par timer.
Derefter skal du bare vaske det i maskinen, som du plejer, det tager også eddikelugten. Husk at ting der skal absorbere fugt, som fx sportstøj, håndklæder og viskestykker ikke bør vaskes med skyllemiddel – det mindste absorberingsevne.
3.Klistermærker og tape
Tape er smart, når noget skal hænges op. Men efterlader ofte et klistret mærke. Det samme gælder, når ungerne har leget med klistermærker. Lad eddiken virke på det klistrede område i et halvt minut. Tag derefter en klud og tør klistret af.
…Det er ren magi 😉
4. Ansigtsrens mod acne og uren hud
Æblecidereddike hjælper med at reducere olie i ansigtet, og reducerer fremkomsten af acne og bumser. Dets indhold af æblesyre kan også forhindre infektioner, der er forårsaget af acne eller når du irritere en af dine bumser ved at klemme den. Det oprenser også porer, som får din hud kan ånde.
Jeg har også hørt at man kan bruge det i stedet for skin tonic, med at fugte et stykke vat med en blanding af en spiseskefuld æblecidereddike og to kopper vand. Anvend dette på dit rene og tørre ansigt hver aften inden du går i seng. Du behøver ikke skylle den af.
Du skal ikke være bekymret for lugten, den forsvinder hurtigt, så du ikke lugter som en omvandrende salatbar. 😉
5. Mod myg
Okay – det er ikke lige sæson for myg, men kan det jo hurtigt blive. 😉
Jeg HADER myg og bliver altid ædt levende så snart at de små sataner kommer frem fra skjul.
Jeg er ikke så stor fan af produkter mod myg – synes ofte kun det er de super giftige der virker og er helst fri for at smøre mig med den slags. Men myg kan ikke lide lugten af eddike, så jeg har hørt at man komme nogle dråber eddike bag ørerne og på anklerne – jeg ender nok med at dyppe mig i eddike, men det skal helt sikkert prøves!
6. Til brændeovnen
Vi har en lukket pejs og synes virkelig det kan være svært at holde glassene rene. ved godt at man kan rense det med sod fra bunden af pejsen, men er noget svineri og rummet i pejsen er så stort at det er svært at få temperaturen højt nok op til at glasset brændes rent.
Jeg er derfor virkelig glad for også her at kunne bruge eddike-tricket. Eddiken renset nemlig indersiden af glasruden på din brændeovn eller pejs på ingen tid. Det er sgu da smart!
7. Til malerruller og pensler
Som du måske ved har vi haft gang i malerrullerne herhjemme på det sidste. Det er jo stort set umuligt at få renset ruller og pensler ordentligt efterfølgende og man ender med at stå med en stiv og strid rulle næste gang man skal have malet. Du kan dog redde den ved at sætte den i blød i halvt eddike og halvt vand, indtil den er fin og blød igen.
8. Mod bladlus
Hvis du har hus og have har du med garanti også bladlus. Bland halvt vand og halvt eddike og kom det på en sprayflaske. Giv bladlusene en ordentlig omgang – det virker og er totalt uskadeligt, hvis ungerne skulle komme i nærheden af planterne bagefter.
Det virker måske som en hurtig vej til succes, når dit barn er snottet og forkølet, men det er ikke uden risiko. Bruge du produkter, som fx Snotty Grotty, Stinky Winky eller lignende bør du overveje risikoen for allergi.
Så her er endnu et indlæg, som indeholder informationer som jeg ved at Nicoline, ville ønske at nogen havde fortalt hende, da hun var gravid.
Måske du allerede har læst hendes populære indlæg om typer af bæreseler, som er voldsomt populære, men slet ikke gode for børn at sidde i? Vi håber at I vil være med til at brede budskabet – præcist som I gjorde med indlægget om bæreseler.
For vi kan sikker godt blive enige om at det er virkelig ikke okay, at man, som mor, måske udsætter sine børn for fx risiko for allergi, uden at vide det.
Hvornår blev alle mødre tilhængere af aromaterapi? Det har undret mig MANGE gange!
De fleste mødre jeg kender vasker tøj i Neutral, går efter Svanemærkede produkter, undgår parfumerede plejeprodukter og er ved at dø ved tanken om de parfumerede bleer i udlandet.
MEN når det bliver aften, så skete der et eller andet med principperne, og frem kommer den hvid-grønne spray og barnets-soveværelses-sprays fra snotty – sleepy – whatever, og barnet sover nu, måske mindre snottet, men i et lille parfumeri…
Det er virkelig tankevækkende at vi i uparfumerede Danmark pludselig er vilde med “aromaterapi” – især på børneværelse og kun om natten. Derfor tænker jeg om alt for mange i virkeligheden udsætter deres børn for risikoen for allergi, uden at vide det?
Selv butiks-personalet er uvidende
Efter jeg så selv blev komplet misinformeret, i en butik om produkter til børn med parfume, måtte jeg simpelthen dykke ned i sagen og jeg tror jeg fandt grunden til at disse produkter, på trods af parfume indholdet, sprøjter ud på det danske marked.
Folk (jeg gjorde i hvert fald) får simpelt hen at vide, at disse er lavet med naturlige olier og slet ikke parfume, hvilket ikke gør dem allergifremkalende. Det er simpelhen den værste gang VRØVL og jeg kan derfor ikke hold kæft længere!
Har du ikke noget imod at parfumere dit barn, så fred være med det
Normalt holder jeg mig, af rent princip, fra at skrive “advarende”, men her drejer det sig bare om at der ikke er sammenhæng om hvad man ( i hvert faldmig selv, og dem jeg har spurgt) bliver informeret om, og hvad der er i produkterne som er det der gør at produkterne måske virker. Hvis du ikke har noget i mod at komme parfume på dit barn, har vurderet at forkølelse eller andre gener er vigtigere for dig at komme af med, end risikoen for allergi som du udemærket er klar over, så er alt godt, og du behøver ikke læse videre:)
…Men nu til hvad der fik mig til tasterne i stedet for at undre mig i stilhed
Forleden var Jonas, August og jeg i en lokal butik som forhandler produkter fra Milk & Co. Måske du allered kender Snotty Grotty, Stinky Winky eller Nighty Night?! Alle produkter som bruges som “room-sprays” for enten at friske luften efter bleskift, hjælpe mod forkølelse og/eller forbedre søvnen.
Vi står ved kassen og jeg peger på produkterne, der står på disken og jeg spørger lidt grinende Jonas, om vi ikke skal købe noget parfume, som vi kan sprøjte på August når han sover… for det er meget populært.
Jeg kigger på flasken og ser at den mangler en INCI (det er kosmetik-nørd-jargon for en ingrediensliste), men kommer så i tanke om, at det ikke er et kosmetikprodukt. Der gælder derfor andre regler for deklarering af af de 26 særligt allergene stoffer.
De er deklareret på yderemballagen, men tænker alligevel at det er fjollet, at det ikke behøver være, på den ret store flaske, hvor der er fin plads.
Det er lige før, at jeg tror, at allergirisikoen må være større, ved at spraye på sengetøj og i rummet til fuld natlig indånding, end at eksponere for parfume i plejeprodukter eller endda ved brug af Eau de toilette på barnet (hvem giver sine børn parfume på i Danmark?).
Parfume bliver, trods alt, oftest sprayet på tøjet og damper af i flere rum og udendørs.
Dette må i hvert fald være endnu et eksempel på at kosmetik-området er vældig godt reguleret i forhold til andre områder. 🙂
Trods alt, så er det et plus at nogle af allergenerne i anti-snot-produktet, er deklareret på æsken, men undre mig faktisk lidt over, at disse produkttyper ikke er endt i søgelyset, hos nogle forbrugerorganisationer, der ellers nok plejer at være fremme i skoene med advarsler?!
Det er da heller ikke fordi emballagen på dette produkt (se nedenfor), der vist er designet til at fjerne lugt i pusleområdet, giver lyst til at spraye løs.
Nå – det var et lille sidespring fra anekdoten.
…Mens vi står der i butikken, overhører ekspedienten desværre mit udbrud og fortæller glad om det gode ved disse helt naturlige produkter og om at det er naturlige olier der er i, så de er helt uskadelige. De er nemlig slet ikke lavet af den slags parfume, der giver allergi.WHAT? Jeg skal til at give den stakkels kvinde, en større lektion om parfumeallergener, men Jonas når at få betalt og geljedet mig ud, inden jeg laver en scene:)
Da vi står ude foran butikken griner Jonas i øvrigt lidt – han kunne godt fornemme, at jeg virkelig skulle anstrenge mig voldsomt for at holde kæft og han roser mig faktisk lidt, for ikke at have ædt det lille spinkle kvindemenneske levende. 😉
Vi skal lige have indskudt: jeg har slet ikke noget imod parfume.
Jeg vælger ofte parfumerede produkter til mig selv fordi jeg synes det er lækkert, men jeg ved udemærket at de udgør en allergi-risiko.
Man kan sige at jeg løber en kalkuleret risiko. 😉 Jeg er dog også ret opmærksom på risiko for allergi. Jeg tror jeg ville have svært ved fortsat at fungere som kemiker i kosmetikindustrien hvis jeg ikke kunne tage til møder i produktioner der anvender parfume, teste produkter, formuelere med og evaluere parfumer.
I forhold til min søn August – som jeg er sikker på ikke får noget positivt ud af velduftende produkter – fravælger jeg parfume på grund af allergirisikoen. Den helt samme afvejning faktisk.
Netop derfor ligger det mig altså også rigtig fjernt at parfumere soveværelset, hvor mit barn sover, lige så vel som jeg heller ikke tænder duftlys derinde, eller vasker hans sengetøj i meget parfumeret vaske – og skyllemiddel.
Jeg har altså INTET imod parfume som sådan, (når det er til voksne) men hvis du er ved at krølle sammen ved tanken om, at påføre dit barn et strint parfume dagligt på vej til vuggestue, så skal du måske overveje om room-sleep-spray eller anti-snotty produkter passer til din generelle holdning til parfume og børn?!
Hvis de siger den er naturlig og derfor uproblematisk, så passer det vel? Kort fortalt er svaret: NEJ!
Om et allergent stof kommer fra en naturlig essentiel olie eller en parfume er altså ét fedt.
De 26 parfumestoffer, der skal deklareres i kosmetik, skal altså deklareres fordi det er super relevante, at vide at de indgår i et produkt, hvis man gerne vil forebygge allergi eller allerede har allergi.
Jeg siger ikke, at du skal holde dig fra denne type parfumerede produkter, det må du sådan set selv om! Men jeg siger du skal holde dig fra dem, hvis vil undgå parfume på dit barn.
OBS: Faktisk vil jeg gå så langt, at jeg allergi-mæssigt, måske ville foretrække at spraye parfume på tøj eller hår, hvor parfumen damper af i flere rum og udenfor, end at koncentrere parfumen i et soverum, hvor man skal indånde det hele natten!
Dette indlæg er ikke ment som en løftet pegefinger, men som en oplysning.
Det faktum at produkterne ikke deklareres med allergener på selve flasken, tror jeg bidrager til, at det virker mere “uskyldigt” og mindre som om at det er parfummestoffer, man sprayer rundt i rummet.
Det er mit indtryk, at enormt mange virkelig oprigtigt tror at disse produkter er risikofrie at bruge, og ikke har noget med parfume at gøre. Måske fordi man i Danmark er så overbevist om, at hvis man køber produkter, der er fremstillet til børn, så er de naturligvis uden allergener – men det er altså bestemt ikke tilfældet!
Jeg synes det er virkelig synd, hvis nogle mødre derude bruger disse produkter, i god tro og jeg håber derfor at du vil dele dette budskab, så folk i hvert fald er oplyste om den risiko for allergi de udsætter deres børn for, ved at bruge produkter som disse.
Så i stedet for at være belastende type, der giver sammenbidte lektioner til en enkelt ekspedient, så håber jeg at I vil hjælpe med at dele dette indlæg, så vi kan sprede budskabet positivt, og undgå utilsigtet børne-parfumering:)
Dit valg! Hvis du alligevel vælger, at bruge produkterne så er det helt fint med mig… men nu ved du i hvert fald, at det kan være lige så allergi-fremkaldende som hvis på sprøjtede din parfume ud i rummet, inden din baby skulle sove.
…Så i stedet for at være belastende type, der giver sammenbidte lektioner til en enkelt stakkels og totalt uvidende ekspedient, så håber jeg at I vil hjælpe med at dele denne viden, så vi kan sprede budskabet positivt, og undgå utilsigtet børne-parfumering:)
Kemi og graviditet kan virkelig være en jungle – og ofte er der lige så mange meninger til hvad der er rigtigt, som der findes kvinder (læs: især dem der selv har børn kan drukne dig i gode råd)
Her får du en omgang sandt og falsk om kemi og graviditet. Men stol på din intuition – ofte er din sunde fornuft din bedste ven … også når du er fucked up hormonel og helt forvirret 😉
Spørgsmålene i denne omgang går i detaljer omkring specifikke produktgrupper, men for at du kan foretage et mere kvalificeret valg, også når du står overfor et produkt der ikke er her på listen, så vil jeg lige fortælle lidt om hvad der sker med produkter når man smører dem på huden, og hvordan der ER nogle der har tænkt på din sikkerhed, også når du som gravid bruger produktet.
Først skal det lige opdeles: ting du smører på kan enten blive liggende ovenpå huden, fordampe eller trænge ind. Det kan også være at noget af produktet fordamper, noget bliver liggende, og noget trænger ind – det sker faktisk en del- det skal ikke være nemt jo:) Det er værd at huske, at huden er en rigtig god barriere – den holder alt vores krops væske inde, og uønskede ting ude. Hvis det var nemt at få noget over hudens barriere, så ville vi ikke behøve at drikke vand, vi kunne bare stikke hænderne under vandhanen eller gå i bad, og vi behøvede ikke spise, men kunne bare smøre os ind i de fornødne kalorier og vitaminer. Smart smart – men på den anden side ville det gøre chokolade-ansigtsmasker til komplet NO-NO for os der gerne vil smide lidt kilo.
At huden er så super godt til at holde ting ude, er godt nyt for gravide der ønsker at være bløde og ikke kan undvære deres make -up, for så sørger den også effektivt for at “ting” ikke når ind til fosteret i maven af dén vej.
Når du føler at din creme “trænger ind” er det heldigvis mest i huden hvor der er brug for det, og her bliver den og forsvinder fra igen. (Og følelsen af perfekt absorberet creme behøver ikke at betyde at din hud var rigtig tørstig – det KAN være at der er nemt fordampende råvarer i produktet… just saying)
Hvis der så ER ting der trænger ind i huden, så er der stadig lang vej ind til baby. De fleste ting bliver nedbrudt og “fordøjet” i kroppen. Før noget du har kommet på huden når indtil barnet, så skal det altså først igennem huden indtil blodet, hvor det enten kan blive som det er eller blive nedbrudt, og så skal det også over moderkagen der også filtrerer blodet, inden det kommer ind til fosteret. Rimelig lang vej for en øjenskygge…
Og ved du hvad? Faktisk gør alle der laver kosmetik rigtig meget ud af at forsøge lave ting der bliver på og i huden, for lige så snart noget kommer igennem al huden, så er det slet ikke kosmetik længere, men lægemidler. Og for make-up’en så er jeg ret sikker på at du ikke ville købe et produkt der trængte ind, i stedet for at dække og farve, men på den anden side kunne man jo spare på både rens og make-up fjerner…
Det ville også være virkelig dumt for producenterne at bruge en masse penge på solfiltre der trænger ind gennem i huden og ud i blodet, i stedet for at være ovenpå og beskytte dig mod solens stråler 🙂
Nå- nu har jeg rablet nok om gennemtrængning af hud, til at vi kan komme til sagen:
Man bør undgå at bruge neglelak, når man er gravid.
Hvis jeg ovenfor har fået overbevist dig om at huden er svær at trænge igennem, så skulle du bare vide hvor svært det er at trænge igennem neglen! (Nærmest umuligt faktisk) Så hvis du skal være bekymret for noget ang. neglelak er det altså på grund af indånding af dampe fra lakken, og måske også fra fjerneren. Jeg føler mig helt forkert med ulakerede negle, og det var een af de ting jeg virkelig ikke havde kyst til at undvære da jeg var gravid og følte mig usexy nok i forvejen. Jeg læste op på emnet, og man kan ikke komme udenom at neglelak er en af de kosmetikgrupper der har de mest “spændende” kemikalienavne, men de tre som er dem der skræppes mest op om, er der faktisk rigtig mange – også af de u-grønne brands- der ikke længere indeholder. Når der siges “uden de 3” i forbindelse med neglelak menes der formaldehyd, toulouen og phtalater. Når nu de ikke er i – hvad er det så man kan bekrymre sig over? Neglelak indeholder ofte ethyl acetate (der er et opløsningsmiddel som indåndet i høje koncentrationer irriterer luftvejene og kan gøre dig svimmel og lignende ubehagelige symptomer, men i små koncentrationer er ufarlig), nitrocellulose (der er en filmformer, og omend den rent er ret sprængfarlig, så er den også i graviditetstests, og den ser jeg ingen gravide være specielt bange for) og så er der en rigtig lang og farligt udseende een: Adipic Acid/Neopentyl Glycol/Trimellitic Anhydride Copolymer. Dette er en filmformer, og den bliver på neglen – og er altså ikke i gruppen af stoffer man skal være bange for at indånde:) SÅ -der er altså et par stoffer i neglelak som man bør undgå at indånde i alt for store mængder, men hvor lang tid har du en neglelak? Det er jo ikke lige frem noget man anvender litervis af i en graviditet… Men, fra et forsigtigthedsprincip – hvordan kommer man så uden om at indånde for meget af det? Jeg tog neglelak på ca. en gang om ugen, og enten et top ventileret sted (gennemtræk i huset for eksempel) eller udenfor. Og så tog jeg det af hurtigt som lynet udenfor, og forsøgte at undlade at få fjerner på vildt meget andet end neglene imens jeg unlod at indånde det – acetone kan nemlig godt trænge igennem huden, og er ikke videre sundt. Ikke desto mindre laver kroppen for eksempel selv acetone når man forbrænder fedt, så det er ikke fordi man ikke kan tåle det i små doser:)
Man bør undgå parfumerede produkter, når man er gravid.
Eller – det må du gerne, men så skal det være på grund af din egen risiko for allergi, og ikke have sammenhæng med din graviditet, men din parfume komme ikke i nærheden af din baby.
Man bør bruge en bestemt type tandpasta, når man er gravid.
Jeg antager hér, at der med bestemt tandpasta menes uden fluor- og svaret er: Nej for pokker. Det bør du virkelig ikke undgå. Fluor i tandpasta er der blevet forsket RIGTIG meget i – og det virker! Det er ikke en opfindelse “de onde gigantiske tandpastaproducenter” har fundet på for at gøre dig afhængig, for at lave billigere tandpasta eller lignende konspirationsagtig grund. Det er deri, fordi at hvis det ikke var, så ville du få flere huller, og det er i de koncentrationerne der anvendes i tandpasta ufarligt. (Og jeg ved godt at når en kemiker skriver det der forbehold” at i små koncentrationer er det ufarligt” så ringer de flestes alarmklokker og siger. “Jamen så er det jo lidt giftigt hvis jeg får for meget” Derfor er jeg lige nødt til at uddybe. Det er ikke hokus pokus. Rigtig mange kemikalier er “farlige” i for høje koncentrationer. Dihydrogen monooxid (DHMO) er godt at sammenligne med. I korrekte koncentrationer er det gavnligt og kroppen SKAL faktisk have det, men det slår rigtig mange mennesker ihjel hvert år blandt andet på grund af forkerte doser. Dihydrogen momooxid er vand. Den måde at tale på kommer altså ikke fra et laissez faire forhold til at folk bare skal udsættes for en lille smule kemikalier, men ganske simpelt hen fordi at påstå at alting er ufarligt uagtet dosis, bare er faktuelt forkert, uanset kemikaliets fredelighed.
Man kan bør ikke gå med makeup, når man er gravid.
Det er vist rigeligt forklaret ovenfor så: Føl dig lækker for pokker. Det er faktisk bevist at dit humør kan påvirke forsteret 🙂
At dette svar er så kort leder mig til:
Tænker du…
Det virker som om at du vil smøre dig ind i det hele i graviditeten – hvad vil du egentlig taget undgå???
Jeg vil bestemt undgå nogle ting: creme, make-up og deslige købt gennem “uautoriserede kanaler” (produkter der kan være potentielle forfalskninger og ikke har gennemgået sikkerhedsvurderinger, eller måske slet ikke indeholder det de deklarerer). Jeg vil derfor heller ikke bruge noget hjemmelavet af andre: det være sig naturkosmetik fra et marked, ligegyldigt hvor meget der står “kun med ufarlige naturlige ingredienser”, eller noget en venindes veninde har lavet hjemme i køkkenet af “helt rene økologiske olier”. (Det er meget specifikke eksempler, men jeg håber pointen er klar). Og så vitamin A – men det er faktisk fordi jeg er lidt hys. For de mængder man kan få gennem huden er bevist for lave til at gøre skade, men man skal i hvert fald undgå at spise A-vitamin præparater, det kan for eksempel være Roaccutan mod acne, og kun indtage den vitamin A der måtte være i ens graviditetsvitaminer og en helt normal gravid-kost.
Jeg håber at dagens sandt og falsk -som egentlig bare var falsk idag:) – har gjort dig mere tryg ved at bruge de produkter du ikke kan undvære i din graviditet, og hvis der er nogen der løfter et bryn når du bruger make-up mens du har stor mave, så sender du dem bare til mig til en lektion 😉
Så er vi klar med endnu en omgang sandt og falsk om kemi. Faktisk tænker jeg er det er på sin plads at fortælle lidt “bagom kulissen” på de hér indlæg, så I véd at det ikke bare er den tossede kemiker der sidder svarer på sine egne spørgsmål 🙂
Igennem vores tid som mødre-gruppe-buddies, fandt N og jeg ud af at vi ser beautybranchen fra hver vores vinkel, og vi kunne lære vildt meget af hinanden. N lærer mig mega meget om beauty-produkters liv ude på hylderne, og om hele marketing-siden af den her branche (og det er dem der bestemmer :)) , og jeg forsøger at svare mere end bare “ja”, når N sender en billede af ingredienslisten på et produkt, og spørger mig om hun godt kan smøre det på Arthur.
De her sandt og falsk bliver altså til ved, at Nicoline stiller en masse spørgsmål der enten er sejlivede myter blandt forbrugerne, information man kan finde på nettet, eller noget som hun som verdens mest bevidste og top informerede forbruger, ikke nødvendigvis selv har kunnet finde et brugbart svar på.
Nicoline har stillet de her spørgsmål i denne omgang:
Mit barn undgår allergi hvis jeg vasker tøj i vaskepulver uden parfume.
At der ikke er parfume i vaskepulveret er ingen garanti for at dit barn undgår allergi. Det nedsætter dog risikoen for at dit barn for parfumeallergi, at det ikke overeksponeres for parfumeallergener. Men man kan udvikle allergi over for mange andre ting end parfume.
Mit barn undgår udslæt, hvis jeg bader ham/hende ofte og smører grundigt med fugtgivende creme eller salve.
Hudens barrierefunktion forstyrres af sæbe, og må så genoprettes med creme. Hvis dit barn ikke er beskidt (eller trænger til bad af anden grund) eller har tør hud, så ser jeg ingen grund til at bade og smøre. A vaskes med en klud med vand i begge ender morgen og aften, og bades éen til to gange om ugen i et vandkar med en lille smule olie i. Sæbe er reserveret til håndvask og vask af tæer , og så har han også fået shampoo i håret lejlighedsvist, men vi har stadig ikke brugt den lille bitte flaske babyshampoo op, som vi fik i en startpakke… Jeg er ikke læge, og hvis din læge siger du SKAL vaske og smøre noget, så er der vel en grund til det, men fra min vinkel af, så virker vand og sæbe kun rigtig godt imod lugt og snavs.
Det er bedst for mit barn at undgå parfume.
I hvert fald hvis man vil forebygge parfumeallergi. Jeg kan ikke se en situation, hvor et barn har behov for at være parfumeret, og derfor synes jeg faktisk at man godt kan sige at parfume bør undgås til børn – og det selvom jeg sælger parfume 😉
Man bør ikke bruge for mange hudpleje produkter på sit barn.
Tja – hvis dit barn har tør hud, så synes jeg det giver mening at smøre creme på eller bruge badeolie, og om sommeren synes jeg at solcreme er helt på sin plads. Men at smøre numsen ved hvert bleskift, eller smøre ind i bodylotion fra top til tå efter hvert bad og drysse alting til med babypudder, og virker på mig blot som unødigt besvær, der ikke tjener noget formål for barnets hud, hvis denne ellers bare er helt normal.
Natursutten er en bedre sut end dem af silikone.
Det her kommer jeg til at sige mange gange på bloggen: Natur er ikke en garant for at noget er bedre eller sundere!
Jeg tror faktisk jeg kunne finde mange flere ingredienser, der kunne gøre alvorlig skade i botanisk have, end jeg kunne i ?mit? laboratorie.
Jeg valgte at bruge silikonesuter til A. Mest fordi jeg aldrig har hørt om nogle med silikoneallergi, men derimod om en del med latexallergi, og blandt andet derfor valgte jeg også dér, at gå i en bue udenom naturlig.
Når det er koldt uden for skal man bruge et produkt uden vand, hvis man har brugt for at pleje barnets hud.
Kunne du finde på at dyppe dine vanter i vand inden du gik ud i kulden? Nej vel? Det samme gælder lidt for huden. Dog behøver du ikke undgå vand helt på ingredienslisten bare fordi barnet skal ud i kulden, du skal bare vælge produkter, hvor vand er den indre fase. (siger keminørden!) Det er det du kender som salve/fedtcreme mf. og som generelt føles fedtet.
Tricket er egentlig bare at få lavet en beskyttende barriere mellem hud og kulde (det er nemlig fordi, at hudens egen barriere ikke er modstandsdygtig nok, at de små kinder bliver tørre i kulden), og den barriere kan forbedres med en salve, en olie eller endda et lag vaseline.
Hvis du har egne spørgsmål om børn og kemi, så kom endelig med dem i kommentarfeltet, så lover jeg at forsøge at svare!
Der findes et utal af myter om kemi. Jeg har derfor besluttet mig for at aflive, eller understrege et par stykker for Jer, her i en lille omgang sandt eller falsk 😉
Man undgår en allergisk reaktion, hvis man køber produkter, der er svanemærkede.
Svanemærkningen er ikke et mærke tiltænkt til at undgå allergi. Svanemærket er mest et miljømærke, og der er ikke nødvendigvis taget meget hensyn til, at undgå alle råvarer der er kendt for potentielt at forårsage allergiske reaktioner. Hvis allergi er din mærkesag findes der mærker kun til dét – se indlæg om alle mærkerne her:
Læberne bliver endnu mere tørre hvis man bruger for meget læbepomade.
Tja – jeg tror faktisk ikke det er helt afklaret. Dine læber har ikke en bevidsthed, og ved ikke at de bliver smurt ind og kan ikke blive afhængige i den traditionelle forstand. Men måske får de ikke en chance for selv at danne en effektiv barriere til at holde fugten, inde hvis de konstant smøres én på? Selv hudlæger og faglitteratur er ikke fuldstændigt enige, så det beskte råd må være at smøre moderat og inden du går ud i frostvejr.
Jeg vælger produkter med naturlige essentielle olier. De dufter skønt og jeg undgår parfume.
At et duftstof er naturligt, er ikke ensbetydende med at det er “bedre” for dig end hvis det er syntetisk eller naturidentisk. Essentielle olier kan indeholde parfumeallergener, præcis som syntetisk fremstillede dufte kan. Mange traditionelle parfumeemner fremstilles uden de 26 særligt allergene parfumestoffer. Essentielle olier kan sagtens indeholde de allergene parfumestoffer og at der er essentielle olier i et produkt frem for parfume gør det ikke mere “sundt” eller mindre allergifremkaldende, end et almindeligt parfumeret produkt.
Der er de samme kemikalier i ansigtscreme som i toiletrens
Det er ganske sandt at du i nogle ansigtscremer kan finde præcis de samme kemikalier som du finder i toiletrens! Det kan for eksempel være citronsyre, xanthangummi, parfume, og så endda et polært opløsningsmiddel…vand. Det er især citronsyre i cremer og vådservietter, som mange forskrækkes over – netop fordi det også forekommer i toiletrens. Citronsyre bliver i kosmetik typisk anvendt til at justere pH ind, for eksempel så cremen får en pH, der er passende for huden, så det er altså både godt og uskadeligt at den er på ingredienslisten. I toiletrens får syren lov til at være i høje koncentrationer og ved lav pH, hvilket er godt, hvis produktet fx skal fjerne kalk. At din toiletrens og dagcentre deler ingredienser gør altså hverken din creme til en god toiletrens eller din toiletrens til en god creme:)
Min baby skal have en natursut, da det er bedre for baby end fx silikonesutter.
Natur er ikke en garant for at noget er bedre eller sundere. Jeg tror faktisk jeg kunne finde mange flere ingredienser, der kunne gøre alvorlig skade i botanisk have, end jeg kunne i “mit” laboratorie. Jeg valgte silikone-sutter til A. Jeg har aldrig hørt om nogle med silikoneallergi, men derimod om en del med latexallergi, og blandt andet derfor valgte jeg også dér, at gå i en bue udenom naturlig.
Man må ikke bruge neglelak når man er gravid.
Neglene er vildt dårlige til optage stoffer, så eventuelle “skadelige stoffer” i neglelakken kommer ikke ind gennem neglen, til dit foster i maven. Ikke desto mindre så synes jeg at man skal begrænse indåndning af opløsningsmidler mest muligt når man er gravid, og derfor lagde jeg selv neglelak en gang om ugen da jeg ventede A (i modsætning til nærmest dagligt normalt), og gjorde det helst udenfor eller ved et vindue. Ligeledes sørgede jeg for at være ude, eller at have massivt gennemtræk når jeg fjernede lakken. Acetone er nemlig også et opløsningsmiddel.
Man undgår kun produkter der er testet på dyr, hvis man køber produkter med Leaping Bunny
Man skal altid bruge produkter i samme serie, så produkternes ingredienser ikke blandes forkert og stresser huden
Din hud er uintelligent, og dybt uinteresseret i hvad serie dine produkter tilhører:) Reaktioner med andre ingredienser har jeg aldrig hørt om, og har meget svært ved at forestille mig det ske ved almindelig brug, så bland endelig løs. Hvis et produkt har nogle særlige forbehold der skal tages ved anvendelse, så vil de angive disse på emballagen. Det kan måske endda give mening at blande, hvis de forskellige produkter eller brands har hver deres styrker – fordi et brand laver fantastiske SPF-cremer er det jo ikke sikkert de er super dygtige til renseprodukter 🙂
Har du nogle myter om kemi du gerne vil have have under luppen? Så smid endelig en kommentar!
Når man står med en positiv graviditetstest i hånden, er det som om hele verden med et bliver en tand farligere, og det bliver ikke bedre med tiden. Derfor tror jeg at alle de miljømærker mv, der kan kommes på kosmetik og plejeprodukter, råber ekstra højt til mødre – alt der kan bekræfte én i at man gør noget rigtig og sundt og ansvarligt, eller kan hjælpe én med at gøre det, er meget velkomment. Indrøm det bare – du har i din købt situation tænkt: “jeg tager den med svanemærket, astma og allergiforbundet eller en 3. mærkning. For de produkter er bedst for mig barn.” Og kan sagtens forstå hvis I derude kan være i tvivl om hvad alle de mange miljømærkninger af makeup og personlig pleje, i virkeligheden betyder. Når man er gravid eller har små børn er det nemlig meget almindeligt at man går op i at den makeup, kropspleje, ansigstpleje, neglelak og babyolie er mærket med fx astma og allergiforeningens blå krams eller svanemærket, da man så føler sig sikker på at man vælger et godt produkt.
Generelt er det dog værd at huske, at der sagtens kan være produkter på hylderne, der lever op til kriterier for en masse miljømærker eller andre mærkninge. Men hvor producenterne, måske på grund af prisen for mærkningen, måske fordi det ikke passer til emballagedesignet eller måske af holdningsmæssige grunde, vælger ikke at få mærket deres produkter – selvom de opfylder kriterierne.
Et produkt uden miljømærker, certifikat eller andre mærker behøver slet ikke at være et dårligere valg for dig og din familie, ligesom et et økologimærke på et produkt ikke siger noget om hvor “sikkert” det er for dig eller dit barn at bruge.
Nendenstående liste kan forhåbentlig hjælpe med at forstå præcis hvad de forskellige mærker og certificeringer står for, så du kan vurdere om der er nogen, der dækker dine mærkesager og om de er nødvendige for dit produktvalg.
Al kosmetik og plejeprodukter, der markedsføres i EU skal igennem en grundig sikkerhedsvurdering, så hvis det står på hylden er det allerede vurderet som sikkert for dig og dit barn.
Jeg har tygget mig igennem alle kriterierne for mærkerne i arbejdssammenhæng, så nu hvor jeg har været igennen dem, kan jeg ligeså godt spare dig for arbejdet og deler her hovedtrækkene:
Svanen og Blomsten: Svanen og blomsten er som udgangspunkt miljømærker, der har kriterier for hvor meget et produkt belaster miljøet, blandt andet ved at stille krav til mængden af emballage, råvarernes bionedbrydelighed og giftighed for vandmiljøet. Med tiden har svanen også sat krav til nogle enkelte ikke-miljørelaterede ting som for eksempel “ingen parabener”
Blå krans Den blå krans er astma og allergiforbundets mærke. Produkter med dette mærke indeholder ikke parfumer (hverken naturlige eller syntetiske), formaldehyd eller formaldehydspaltere, nogle udvalgte særligt allergifremkaldende konserveringsmidler (eksempelvis isithiazolinoner), farvestoffer i kontakt med huden, og ekstrakter kendt for at have allergener skal være oprenset for disse.
Allergy certified: Allergy certified er et international mærke med kriterier tilsigtet at undgå hudallergi. De tillader ikke parfume, visse konserveringsmidler, ekstrakter fra specifikke plantefamilie, der er kendt for at give allergi mm.
Ecocert: Er et øko og miljø-mærke. Ecocert tillader ikke Nanopartikler, silikone, phenoxyethanol, syntetisk parfyme og farve, parabener, GMO, PEG, ingredienser fra dyr (undtagen de som produceres af dyr såsom honning og mælk). Ecocert har 2 varianter af mærket. For begge gælder det at min. 95% skal være af naturlig oprindelse. I den “Organic” version skal 95% af alt plantebaseret i produktet, og min. 10% af totalingredienserne være fra økologisk landbrug. For versionen “Natural” skal 50% af alt plantebaseret i produktet, og min. 5% af totalingredienserne være fra økologisk landbrug.
Cosmos er stiftet af 5 store organisationer til mærkning af økologisk kosmetik, for at have en fælles standard. Disse – BDHI, Cosmebio, Ecocert, ICEA og Soil association-overgår derfor til Cosmos i 2017. Cosmos standarder er meget lig Ecocerts, som beskrevet ovenfor. Hver af organisationerne har nu deres egen version af Cosmos-loget, som det fremgår af mærkeskoven her.
Natrue-mærket specialiserer sig indenfor krav til naturlighed. I naturemærkede produkter må der udelukkende anvendesnaturlige, visse naturidentiske og naturafledte råmaterialer. Natur er delt op i 3 grader: “Natural cosmetics”, der er den “nemeste” og ingen krav har til økologi, kun naturlighed. “Natural cosmetics with organic portion” med min. 75% af de naturlige ingredenser stammende fra økolosike produktion, og “Organic Cosmetics hvor 95% af de naturlige ingredienser skal være fra økologisk produktion.
Leaping bunny sikrer at produktet og råvarerne, der anvendes til det ikke er testet på dyr, siden en “cut off” dato sat af producenten. Det er dog i følge den europæiske kosmetikforordning slet ikke tilladt at teste kosmetiske produkter og ingredienser på dyr i EU!
Man må ligeledes heller ikke markedsføre kosmetik der, uanset hvor i verden, er testet på dyr, eller hvis ingredienser er testet på dyr siden forbuddet trådte i kraft, så man må ikke tro at produkter uden den lille kanin på mærket er testet på dyr.
Fair trades mål er at forbedre arbejds- og levevilkårene for bønder og arbejdere i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika. Bønderne der er med i ordningen er organiseret i kooperativer, og er sikret en minimumsfris for deres varer.Der findes flere andre oganisationer der arbejder med fair handel, såsom “Union for ethical biotrade” og mange virksomheder sourcer etisk uden at mærke med det.
Vegan produkter indeholder ingen ingredienser fra dyr. (Ikke at der er specielt meget kosmetik kosmetik der indeholder direkte dyreprodukter, men produkter som dyr producerer, så som mælk, bivoks og honning forekommer ofte, og vil ikke være i produkter der er veganske).
Køber jeg selv mærkede ting? JA- hvis et godt produkt har et mærke, så køber jeg det gerne alligevel 🙂
Ovenstående er ganke korte gennemgange ,af udvalgte typiske mærker, der anvendes på kosmetik og personlig pleje. Hvis du gerne vil have kilder, eller links til kriterier så sig endelig til i kommentarerne, så deler jeg gerne!
Har du, eller dit barn, problemer med tør hud her i vinterkulden? Og tænker du ofte: “Hvad skal jeg smøre min baby ind i, for at komme den tørre hud til livs”.
Hvis ja er der nogle ting du skal være obs på i forhold til de produkter du bruger på dit barns hud – især kinderne, hvis dit barn sover lur ude.
Kodeordet i den kolde tid er at lave en barriere mellem hud og kulde.
Den klistrede type
August har faktisk ikke problemer med tørre kinder lige for tiden. Mine hænder derimod flotter sig med knopper og skæl, så snart temperaturen daler det mindste, så herhjemme er det mor, der er den klistrede type.
Men når det er så koldt som det er uden for lige nu så tænker jeg virkelig over hvilke produkter jeg bruger – både til mig selv og til August.
Hvis dit barn fx sover lur udenfor eller bruger mange timer på legepladsen i frostvejr, så er det bestemt ikke ligemeget, hvilke produkter du smører i deres små ansigter.
Som udgangspunkt er jeg faktisk ikke fan af af bruge en helt masse cremer og andre plejeprodukter, men i et vejr som det her kan det jo være nødvendigt. Især når skaden ER sket.
Når skaden er sket og de stakkels små kinder er ru og frostspringte, så husk at bruge et produkt, der er vandfrit. Eller noget, hvor vand er den indre fase. (siger keminørden!) Det er det du kender som salve/fedtcreme mf. og som generelt føles fedtet.
Jeg ved godt at det ikke er det mest behagelige at være fedtet ind i, men det er vigtigere end du tror, at produktet ikke indeholder vand. Vandet i produktet kan fryse og dermed lave skade på huden.
Kodeordet i den kolde tid er generelt at lave en barriere mellem hud og kulde. Hvilket specifikt produkt du bruger er en smagssag.
Mine tørre poter er tilfredse med produkter som fx Bepanthen og e-vitamin salve, som ofte findes i pusletasken alligevel.
