Er du I tvivl om uld til dine børn eller baby? Kan man bruge uld om sommeren og hvordan er det med uld og allergi, eksem osv?
Vidste du fx at uld beskytter mod solens skadelige UV stråler eller at uld kan rense sig selv?
Læs med her, hvor vi har listet 6 gode grunde til altid at vælge uld! … Både til dig selv, men især også til dine børn!
Jep! Vi bruger uld hele året. OGSÅ om sommeren når det er varmest. Uld er svedtransporterende og hjælper kroppen med at regulere sin temperatur – også når det er varmt.
100% ren uld kan absorbere 40% af dens egen vægt, uden at man føler sig kold og våd.
I sammenligning absorbere bomuld kun 7% og kunsstoffer 2% af dens egen vægt.
Mange mener desuden at uld nedsættes risikoen for luftvejslidelser, hoste og øre problemer.
Hvis du er til en lidt tyndere kvalitet kan jeg klart anbefale mixet af uld og silke… det er vildt lækkert – også til de voksne 😉
2: Selvrensende!
Jep – uld er selvrensende og antibakerielt. Hvis man som voksen har uld på til fx træning eller anden fysisk aktivitet lugter man langt mindre af sved end man ville gøre i fx bomuld.
3: Antistatisk
Det betyder at det aldrig vil klæde til din krop i modsætning til især syntetiske materialer.
4: Verdens mindst brandbare fiber
Ved godt at du næppe udsætte dine børn for brændbare, men nu hvor julen fx nærmer sig her I måske både gang i adventskransen, kalenderlyset og brændeovnen. I nærheden af ild er især syntetisk men også bomuldtøj letantændeligt. Uld er den fiber af alle, der er mindst brandbare, hvilket også er noget jeg tænker over, når Arthur fx sendes i børnehave på ?bål-dage? for at lave mad over åben ild.
5: Naturlig solbeskyttelse
Uld beskytter huden med det der svarer til en faktor 50. Det betyder selvfølgelig ikke at man kan undvære en solcreme, men uld beskytter altid lige så godt som det meste UV-tøj til børn.
6: Allergi-venligt
Husstøvmider kan ikke leve i uld og er derfor særligt godt til allergikere.
Derudover mener man at uld er beroligende – især for de helt små børn.
Jeg er nu i uge 35 og baby har stadig ikke vendt sig! Muligheden for vendingsforsøg, sædefødsel eller et kejsersnit er derfor noget der fylder en del for tiden. Jeg er ikke meget for tanken om nogle af delene og håber stadig at han har vendt sig, inden jeg senere i dag skal til jordemoder.
Tanker om vendingsforsøg
Lige som ved glokysebelastningen kan kan jo læse et hav af skrækhistorier om vendings-forsøg på nettet. Alle de ting der kan gå galt under forsøget og hvor ondt det kan gøre lyder ikke ligefrem tiltalende. Alligevel tror jeg at er jeg klar til at give det et forsøg selvom det kun er ca. halvdelen af forsøgende der lykkes!
Jeg har genlæst Annes indlæg om hendes vendingsforsøg og trøster mig ved at det gik super nemt og smertefrit.
Hvis vendingen ikke lykkes er der 2 muligheder tilbage. Enten føder jeg ham vaginalt med numsen først eller også får jeg et kejsersnit.
Jeg vil gå langt for at føde naturligt, men efter at have læst og læst på sædefødsler må jeg indrømme at jeg er skræmt.
Det er virkelig ikke et “projekt” jeg føler jeg kan overskue og er SÅ bange for at han lige som sin storebror vil sætte sig fast. Det at komme med numsen først øger nemlig risikoen for at sidde fast i pressefasen og det er mildest talt ikke en oplevelse jeg ønsker at genopleve.
Derfor TROR JEG at jeg har besluttet mig for at takke nej tak til at forsøge mig med en sædefødsel! Så sej er jeg desværre ikke – undskyld baby! 🙁
Men måske jordemoderen kan overbevise mig om noget andet senere… skal jeg ikke kunne sige.
Kejsersnit
Sidste mulighed er et kejsersnit. Jeg er selv taget ved kejsersnit og siger ikke at det er skyld i mine sygdomme, men jeg vil helst lade tvivlen komme baby til gode.
MEN jeg er lidt løbet tør for muligheder her og hvis vendingen ikke lykkes tror jeg (desværre!) at jeg ender med at takke ja til et planlagt kejsersnit!
Det plager mig virkelig og synes at det er et kæmpe nederlag, men en sædefødsel lyder bare SÅ voldsom og risikabel for både mig og baby.
Den ting der går mig mest på ved kejsersnittet er den øgede risiko for allergi og andre sygdomme, som vi jo har rigeligt af i denne her familie allerede. Derudover ville jeg selvfølgelige være ked af det at skulle igennem en så stor operation, der tager tid at komme sig efter. Med en dreng på 2,5 år er det ikke nemt ikke at lave tunge løft og få tid til at komme sig efter operationen.
… Og så er der det kosmetiske! Det er mega overfladisk ja, men jeg vil virkelig gerne undvære aret og den typiske kejsersnits-pølle mange får hen over maven. Synes at de her 2 graviditeter har sat sine spor nok i forvejen og kan ikke helt overskue endnu et “baby-mærke”!
I onsdags var jeg til glykosebelastning og synes lige at jeg ville skrive et par ord om oplevelsen. Man kan læse VILDT mange skrækhistorier om testen alle mulige steder, og ja det er ikke det fedeste, men man overlever. 😉
Allerede ved mit første jordemoderbesøg synes hun desværre at jeg skulle i glykosebelastning. Jeg var ikke igennem det i min første graviditet og synes egentlig at det virkede lidt åndsvagt. Ikke nok med at man kan læse et hav af skrækhistorier på nettet så synes jeg virkelig at det var spild af tid og offentlige ressourcer.
Måske derfor gjorde jeg ikke det helt vilde ved det da indkaldelsen udeblev 😉
Min jordmoder havde “desværre” glemt at booke glykosebelastningen og gjorde mig ikke så meget for at sige det mildt. Desværre var den fødselslæge jeg talte med i starten af sidste uge ikke enig og sendte mig derfor i glykosebelastning allerede dagen efter… SUK!
Allerede dagen efter skulle jeg møde op FASTENDE – kan ikke anbefales når man er i uge 34, men det gik. Er heldigvis ikke den store morgenmadsspiser og har generelt svært ved at føle sult MED MINDRE jeg er gravid. Så hvis du skal i glykosebelastning og har valget vil jeg klart anbefale dig at møde op så tidligt som muligt.
I Roskilde møder man op i blodbanken, samme sted som man får taget blodprøver. Her venter man først på at få taget den første blodprøve som oftest tages i øreflippen. Hvis du er bange for nåle er der virkelig intet at frygte – det gør på ingen måde ondt og tager 2 sekunder. Det der gør mest “ondt” er at sygeplejersken skal trykke på dit øre for at få nok blod til prøven.
Derudover får du serveret det jeg troede var et lille shot af sukkervand.
DET ER DET IKKE… det er en mængde der svarer til 2 fyldte papkrus med sukkerstads. Det er virkelig ikke lækkert! Tykt, sødt, bittert og kvalmende på samme tid. Så luk af for alle sanser og skyld det ned så hurtigt du overhoved kan. Skidt med at du spilder og får opkastsfornemmeler – ned med det! Hvis ikke man virkelig skynder sig tror jeg ikke man kan få det ned… og slet ikke inden for de 2 min.
Når du har indtaget det lækre sukkerstads skal du sidde og vente i 2 timer. Du må ikke forlade afdelingen og skal holde dig i ro. Hvis du kaster op skal du tage testen forfra – så koncentrer dig!
Jeg var heldigvis ikke specielt plaget af kvalme. Var mest sulten, der generede mig, men den kom heldigvis første rigtigt snigende efter halvanden time.
Jeg havde et headset med så jeg kunne se Netflix og derudover ringede jeg vil en veninden, som er på barsel og sludrede med hende et godt stykke tid. På den måde synes jeg ikke at ventetiden var så slem, men har muligvis generet de 50 andre i venteværelset at jeg har siddet og snakket så længe ;D
Efter de 2 timer blev jeg igen kaldt ind og fik taget endnu en blodprøve. Denne gang en helt almindelig en af slagsen i armen.
Ingen sukkersyge her!
Har i dag været inde på sundhed.dk og tjekke resultatet og efter 2 timer var resultatet 7,4. Det skal være under 10, så ingen sukkersyge til mig. 🙂
Vi har jo efterhånden snakket rigtigt meget AIP diæt og lavt stofskifte. Derfor skal I også have en lille update på hvordan det går, nu hvor jeg er gravid. Det går nemlig desværre ikke helt som jeg havde håbet med stofskiftet og diæten i denne graviditet …
På tide at krybe til korset.
For at være helt ærlig så er min autoimmune protokol diæt gået i vasken.
Jeg tænker stadig over hvilke fødevarer der er gode og hvilke der er dårlige for mig, så AIP lever stadig i mit baghoved. Det er dog desværre ret sjældent at der er en dag hvor jeg overholder alle de mange regler for AIP.
Lidt om udmattelse, cravings og en rygrad, der forsvandt
Jeg har det faktisk helt okay i denne graviditet. Har haft en langt mindre kvalme end første gang og kun kastet op en håndfuld gang på en måned frem for en håndfuld gange om dagen.
Jeg har dog været voldsomt træt og udmattet. Muligvis pga. alt for lav blodprocent og selvfølgelig graviditeten i sig selv… Dét i en kombination af mærkelige cravings satte desværre ret hurtigt en stopper for AIP diæten.
Jeg havde ellers lovet mig selv at jeg ville overholde AIP’en 100% her i graviditeten – både for min egen skyld, men i den grad også for lillebrors skyld.
Desværre har jeg tabt min rygrad i processen og jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg får lyst til at slå mig selv i hoved, hver gang jeg falder i især sukker-, gluten- eller mælkeprodukts-fælden.
Bliver simpelthen SÅ sur på mig selv!
Synes jeg skylder mit kommende barn at tage ansvar for min krop han skal bo i, i hans første tid… men det er desværre ikke lykkedes for mig at holde ved.
Jeg tænker stadig over hvad jeg spiser og det er heldigvis ikke sådan at han udelukket bliver fodret med junk. Ville bare ønske at jeg kunne gøre det bedre, end jeg hidtil har formået.
Får samtidigt også lidt dårlig samvittighed over den forskel jeg allerede har gjort på mine 2 drenge.
Da jeg var gravid med Arthur levede jeg vanvittigt sundt, dog ikke efter AIP, da jeg jo endnu ikke vidste at jeg havde lavt stofskifte.
Spiste minimum 600 gram grønt hver dag, dog dagligt et utal af tilskud og olie shots. Rørte ALDRIG sukker, gluten, E-numre eller forarbejdede fødevarer. Og min vildeste cravings var et overforbrug af appelsiner, som desværre udløste at mit mavesår blussede op.
Det har jeg desværre også bøvlet med denne gang, men tro jeg da fanden, så lidt jeg har tænkt mig om mht. de fødevarer jeg burde spise og hvilke jeg ALTID bude undgå.
En ond cirkel
Det værste er jo næsten at min udmattelse, cravings og manglende rygrad kun bliver et større og større problem for mig, nu dårligere jeg spiser. Det er som en ond cirkel som jeg ikke kan bryde igen.
Jeg er nu i 27. uge og håber virkelig at jeg i det mindste kan hive mig selv op til at undgå det mest basale ting som gluten, sukker og mælkeprodukter inden 30. uge af min graviditet.
Blodprøver og medicin regulering
Jeg får taget blodprøver minimum 1 gang om måneden og bliver fulgt tæt af min Endokrinolog på Køge Sygehus.
Mine stofskiftetal driller lidt, men ikke noget der ikke kan reguleres med Euthyrox.
Indtil nu er jeg steget fra 700 mg til 950 mg om ugen, hvilket indtil nu ser ud til at virke.
Jeg kan dog tydeligt mærke forskel på de dage hvor jeg kun får 100 mg frem for 150 mg.
Lige nu er det mine weekender det går ud over. Her tager jeg nemlig kun 100 mg om dagen, hvor jeg i hverdagene tager 150 mg.
Desværre betyder det at vores weekender kan være lidt udsatte.
Mit temperament ændre sig og jeg bliver kortluntet og får let til tårer.
Overvejer at bytte om så jeg i stedet tager 100 mg i 2 hverdage. Kan forhåbentlig frede weekenderne lidt, men samtidigt har jeg også brug for min energi på arbejdet og i hverdagen, hvor jeg lidt nemmere kan slappe af i weekenden. Men betyder jo desværre at overskuddet går fra Arthur og er selvfølgelig heller ikke fair.
Mit første move er at sørge for at spise en god, solid og AIP-venlig morgenmad, hver dag. Så nu har jeg igen gang i juiceren og min kokosyogurt.
Derudover skruer jeg ned for natskyggefamilien.
Jeg har fået en ting for cherry tomater og nye kartofler her i graviditeten, hvilket jo ikke er det bedste at spise med lavt stofskifte og et inflammationstal som mit.
Derfor er mission pommes frites af sød kartoffel igen sat ind. De smager vanvittigt godt så det tror jeg heldigvis ikke bliver noget problem og det er da et lille skridt i den rigtige retning i det mindste. 😉
… Nå men det var dagen bekendelser. Ikke just noget jeg er stolt af… men det er nu engang sandheden og håber at jeg med jeres støtte kan komme op på AIP-hesten igen meget snart. 😉
Jeg er den type (læs: bleg og hyperaktiv sand-hader) der ville bytte fem solferier for at få en enkelt skiferie. Derfor er jeg himmel-henrykt over at vi i år skal på skiferie – og det endda med August! Sidste år tog vi nemlig afsted i 3 dage uden ham, og der var nogle tårer involveret fra min side. Det kan du læse mere om her. Når vi skal afsted denne gang er han lige omkring 2,5 år gammel, så årets set-up hvor vi tager bedsteforældrene med, og hvor min mor og moster ikke er skiløbere men ivrige barnepiger og kanel-sneglsbagere er perfekt, for jeg har fået af vide af en ekspert at den rigtige alder at starte skiløbet på ikke er endnu.
Vi har lejet en lejlighed med god plads til hele familien i Zell-am-see, hvor der også er noget at lave for damerne der ikke kommer på ski, og vi andre har en gletscher at køre til hvis sneen ikke er med os i området. Men er det et godt valg? Og hvorfor må A ikke komme på ski endnu? Skal han på skiskole når han må? Der er tusind spørgsmål, og det er MEGA vigtigt for mig at han bliver glad for at stå på ski, så jeg vil gøre det hele rigtig!
Jeg er heldig at have en ekspert ved hånden til alle mine spørgsmål, fordi min chef (i en ganske anden verden end skisport) har haft et tidligere liv som skiinstruktør med mange timers undervisning af børn og unge, og nu er familiefar med 3 skiløbende børn. Han har lovet hér at svare på alle de spørgsmål jeg allerede har stillet flere gange, så flere kan få glæde af det, og vi andre kan undgå at se grædende børn med frosne fingre i minus 15 grader på pisterne:)
Jeg håber i synes at jeg har stillet Hr. Hansen de rigtig spørgsmål, ellers smid Jeres egne i kommentarer, så skal jeg nok stille dem videre – når han altså er kommet hjem fra skiferie:)
3 børn med på ski ser meget nemt ud… Jeg satser på at have lige så meget held med børn på ski, ved at følge rådene nedenfor.
Hvor gammelt skal barnet være før man starter?
Jeg mener at man tidligst siger ved 3 år, for inden da er børnenes knogler og led for skrøbelige og de kan komme til skade. Hvis i ikke kan vente MÅ i godt før, men det skal være på barnets præmisser. Han kan for eksempel gå rundt med sine små ski på ? men kun hvis han gider. For at få ?gider? til at være mere sandsynligt kan man jo lokke med lidt goodies. Husk at have sådanne i lommen! Jeg ved godt at det er købepædagogik og at jeg sikkert bliver uvenner med alle landets pædagoger; men det virker altså helt utroligt godt.
Hvad karakteriserer det perfekte skisportssted for børn?
Vejret er det afgørende. Kulde kan hive glæden ud af alt. Indtil uge 10-11 stykker betyder det altså at man skal sydpå for at undgå den værste kulde, men fra uge 10 bliver Norge og Sverige også rigtig gode børnedestinationer. Kulde kræver rigtig mange pauser. Børnebakker er en faktor mange kigger på når de vælger destination, men i virkeligheden behøver man kun een til de mindste, hvis det er et godt børneområde, og vigtigst ? en god og børnevenlig lift. (transportbånd er ideelt) At stå op og ned af den samme bakke i en uge kan være helt fint for små begynderbørn. Næste gang, når de ikke er helt begyndere og helt så små længere, bliver et godt udvalg af blå pister vigtigt, og her har Norge og Sverige nok en fordel frem for mange destinationer sydpå. Der er dog ingen regler og “must do”, for et sted som for eksempel Livigno i Italien er virkelig børne- og begyndervenligt, og har som regel rigtig fint vejr og sne i uge 7.
Hvilken fejl begår forældre typisk når deres børn skal på ski ? både første gang og generelt?
Lad være med at forsøge at lære dine egne børn at stå på ski, dit job er at overbevise dem om at skiskole/skibørnehave er det helt rigtige, og ellers holde dig på afstand, og måske selv få løbet lidt på ski. Du kan eventuelt den første dag holde dig skjult og holde øje med hvordan det går, men lad nu instruktørerne forsøge at klare lidt gråd før du griber ind. De har prøvet det tusind gange.
Er skiskole vejen frem? Og skal den være dansk?
Svaret ovenfor siger det meste. Ja, skiskole er vejen frem! Den behøver nødvendigvis ikke at være dansk. Det er da en fordel om instruktørerne kan skandinavisk, men små børn lærer ikke at stå på ski med ørerne, men med øjnene; og ja så nogen gange med munden: ) En sød italiener med enthutiastiske thumbs up, klappen og ?super? tilråb kan være ligeså god som en nordmand. Men hvis børnene nu ikke helt forstår sproget kan det være rigtig rart at have en jævnaldrende ven med ? så allier Jer gerne med venner med børn på samme alder når i skal afsted første gang hvis det er muligt. Det gælder for så vidt for alle aldre af børn.
Hvilket udstyr skal de mindste have?
Udstyret er vigtigt. Børnene skal have gode vanter/handsker, en god hjelm, skitøj der ikke bliver vådt, ski-goggles og husk så solcreme. Til alle begyndere kan det stærkt anbefales at leje udstyret. Så er det nyt og kan byttes hvis nu skistøvlerne klemmer, eller de på skiskolen anbefaler en anden ski.
Kan jeg stå med mit barn i sele?
Aldrig før dine børn har været på skiskole og lært de grundliggende ting, men hvis det haster at få børnene med ud med resten af familien om eftermiddagen, efter at skiskolen er slut, så kan det være en ok løsning, hvis den der kører med barnet selv er en rigtig dygtig skiløber. SÅ med mindre du er rigtig god, og ved hvad du foretager dig, så er det nok en dårlig idé som kan ødelægge mere end gavne.
Hvor mange timer om dagen på ski kan man forvente af børn i forskellige aldre?
En femårig der har været på ski fra 3-års alderen kan godt stå ude hele dagen hvis det er godt vejr og god sne, og med en god lang frokostpause. Før da kan man måske ikke forvente at børnene gider være med hele dagen.
Er Norge og Sverige de mest børnevenlige destinationer?
Som sagt skal man nordpå være rigtig opmærmksom på kulde indtil ca. uge 10. Men derefter har de den fordel at der er mange hytter der endda ligger lige ved pisten så ma har ski-in ski- out, og det er super relevant med små børn. Husk dog at være opmærksom på de norske priser. Optimalt ville være en norsk hytte på begynderpisten, sydpå i uge 7. Hvad angår køretiden skal man tænke på, om ikke den tilsyneladende kortere vej til Norge i forhold til for eksempel Østrig, opvejes af fartbegrænsninger og ikke-optimale veje.
Jeg håber at mine spørgsmål ligner dine overvejelser over at have børn med på ski. Jeg er i hvert fald mega glad for kattelemmen med at jeg måske kan lade August tøffe lidt rundt med et par ski på fødderne (også bare fordi jeg VIRKELIG gerne vil tage billeder af det, og være en af den slags instagram-mødre) At vi så har valgt at tage sydpå i uge 10, fordi jeg tydeligvis ikke lytter til hvad chefen siger, men forblændes af billeder af virkelig fed lejlighed i smukt område, kan det være jeg kommer til at betale for med skiløb i tø-sne, vi får se, men jeg har tænkt mig at lytte til alt det andet, det lover jeg!
Kh A * Countdown til skiferie: 61 dage – men hvem tæller?*
Det er måske ikke det mest spændende indlæg til dato. Især ikke for dig som generelt er sund og rask, men for dig der læster med, fordi du lige som jeg har lavt stofskifte eller anden autoimmun sygsom – så vil dette måske være ganske nyttig viden. Om ikke andet til inspiration. 🙂
Vitaminerne er inddelt i 3 grupper – netop fordi jeg tager dem fordelt hen over dagen, alt efter hvornår og hvordan de optages bedst.
Alt det kan du læse meget mere om her, hvor du kan nørden denne model meget mere.
Før jeg indtager mine tilskud tager jeg min medicin
Jeg starter dagen med mine hormoner. Jeg spiser præparatet Eutyrox, men det er jeg først begyndt på for ca 6 uger siden. Før det var jeg på Eltroxin. Pillerne tilføre nogle af de hormoner jeg mangler, og kroppen skal derefter selv omdanne de resterende manglende hormoner, for at opretholde et normalt stofskifte. Det er dog ikke for alle at denne proces går helt uden problemer og det kunne det desværre godt tyde på hos mig.
Pillerne skal spises på tom mave og jeg har derfor valgt at spise dem lige så snart jeg vågner.
Jeg er ikke typen, der craver morgenmad med det samme, så jeg kan sagtens vente den halve time man generelt anbefaler, før jeg spiser morgenmad.
1. Zink/selen
I forbindelse med min frokost spiser jeg et særligt zink/selen præparat, som er særligt udviklet til lavt stofskifte patienter. Har du lavt stofskifte er det nemlig meget sandsynligt at du mangler disse vitaminer (blandt andre sikkert!)
2. Vegansk omega 3
Når jeg tager ud efter aftenmaden, har jeg gjort det til en vane at huske at spise Omega3. Undersøgelser viser at især Omega3 er gavnligt ved lavt stofskifte. Jeg er ikke så stor fan af fiskeolie og føler mig generelt utryg ved tanken om de omtalte fordærvede olier.
Derfor har jeg valgt at spise en vegansk Omega3, som kommer i kapsler præcis som fiskeolie. Olien er baseret på tang, hvilket er super til lavt stofskifte da tang også indeholder job som er super vigtigt, når du lider af lavt stofskifte.
3. Probiotika & Magnesium
Inden jeg går i seng – oftest omkring kl. 21 – spiser jeg mælkesyrebakterier og magnesium. Igen har jeg valgt at spise veganske mælkesyrebakterier. De har altså intet med mælk at gøre og du kan sagtens spise dem, hvis du spiser efter AIP eller generelt undgår mælkeprodukter.
Min vægt har det sidste år svinget en del, men efter at jeg er begyndt at spise mælkesyrebakterier er det som om, at min vægt har fundet et stabilt leje. Jeg har stadig lidt ekstra på sidebenene, men jeg er sluppet for elevatorvægten og min mave er begyndt at fungere igen.
Netop pga. problemer med maven spiser jeg magnesium samtidig med probiotika. Det gør virkelig en forskel og al udspilethed og oppustethed er næsten væk.
Har du nogensinde tænkt over, hvornår på dagen du tager dine vitaminer og kosttilskud? Det er nemlig slet ikke lige meget!
Du kan virkelig få en markant bedre optagelse ved at indtage dine vitaminer og mineraler korrekt og derfor har jeg selvfølgelig lavet en lille oversigt til dig. 🙂
Lavt stofskifte og vitaminer
Som du måske allerede ved så tager jeg en del forskellige kosttilskud efterhånden. Se hvilke her. Alt sammen i forbindelse med min autoimmunitet og lave stofskifte. Derfor er det også blevet enormt vigtigt for mig at få det optimale ud af mine tilskud… de er jo ikke alle sammen lige billige desværre – og det er alt andet lige rart at vide at man gør sit bedste for at få det bedste udbytte.
Men lige meget om det er pga. stofskifteproblemer eller ej, så vil denne model helt sikkert komme dig til gode.
Før jeg fik konstatereret lavt stofskifte skulle min krop være meget heldig, hvis den fik en multivitamin-pille i ny og næ… og jeg gik bestemt ikke op i hvornår på dagen jeg tog den. Men der til skal det selvfølgelig også tilføjes at jeg nok spiste mere varieret (på godt og ondt) end jeg gør nu på AIP diæt.
Jeg har lånt den fra Newhope.com hvor du kan læse meget mere, hvis du ønsker at gå endnu mere i dybten.
Hvornår skal jeg indtage mine vitaminer ?
Nedenfor kan du danne dig et overblik. Start med grundmodellen, som er illustreret som et hjul i toppen – det er den du også mødte i toppen af dette indlæg. Den forklarer hvornår på dagen du bør indtage hvilke vitaminer.
Lad os tage den på dansk også:
Om morgen fra kl. 06-11 bør du indtage: Jern
C-Vitamin
B-Vitamin
E-Vitamin
Fra kl. 11-18 bør du indtage:
Q10 (også kaldet CoQ10)
Zink
Jod
Fra kl. 18-21 bør du indtage:
D-Vitamin
K-Vitamin
Fiskeolie (omega 3-6-9)
Og til natten fra kl. 21-24 bør du indtage:
Kalk
Magnesium
Mælkesyrebakterier
Under grundmodellen kan du se hvordan vitaminerne bør indtages. Skal de fx spises sammen med et måltid eller på tom mave… Hvilke fødevarer er ekstra gode for optagelsen og hvilke bør du ikke spise i forbindelse med dit kosttilskud.
Allernederst er der kort opridset de generelle regler for optimal optagelse…
Det her indlæg er aller mest relevant for dig, der er røget hertil fordi du sidder i situationen lige nu: du er gravid og du bløder. Men det er også relevant for dig, der ikke er gravid. Enten så du kan huske det, hvis du bliver det en gang, eller måske fordi du kan fortælle historien videre til een, der en dag sidder og er bange.
Bedre sent end aldrig
Det her indlæg har taget mig 2 år og ca. 7 måneder at samle mod til at skrive, på trods af at jeg lovede mig selv at skrive det, lang tid før jeg overhovedet havde en blog. Som du kan forstå er det vigtigt- og relevant for flere.
Historien handler om at bløde i graviditeten og om hvordan den graviditet jeg blødte i, blev til dejligste August der lige er blevet to år.
Jeg var gravid. Jeg var glad. Jeg var også meget nervøs for at miste fosteret (det er mange gravide, og vi har alle vores grunde, min grund kan måske blive til et andet indlæg en gang). Men det gik godt.
Død og pine – når den er helt gal i trussen!
Vi ville intet fortælle før uge 12, så ingen vidste endnu at jeg var gravid. Jeg havde det fint, og min hverdag var helt normal. Derfor var jeg, på en onsdag aften midt i januar, i Jylland for at besøge kunder. Jeg sidder på et ret trist hotel i Vejle (altså små 3 timer hjemmefra) med udsigt over en tankstationsparkeringsplads. Har haft tre møder, og har tre møder i kalenderen dagen efter. Jeg har købt take-away som jeg spiser på hoteller mens jeg arbejder og hører musik, og alt er helt normalt, indtil jeg lige pludselig føler at noget er galt i trussen.
Går på toilettet hvor jeg nu sidder og stirrer ned i helt blodig trusse dernede om anklerne, og jeg kan huske at hotellet havde linoleumsgulv som der kom blod på fordi trusserne hvilede på det. (Det er en detalje i overkanten, men relevant for de der sidder i situationen og vil vide om deres blødning er for voldsom til at kunne være uskyldig).
Det er aften og jeg er i Vejle. Jeg vidste at Jonas ville blive mere ked end mig, så jeg ville ikke bekymre ham for tidligt. Kunne ikke finde ud af hvem jeg skulle ringe til – min vagtlæge? Direkte til Vejle sygehus? 112 (for mig var det jo en alvorlig og akut situation).
Af uvisse årsager ringede jeg 1813. Selv derhjemme hørte jeg ikke til 1813, men den det var meget omtalt der, og det må have være derfor jeg fandt det nummer frem i min krise-ramte hjerne. De vejledte mig pænt til at ringe til vagtlægen i Vejle, der fortalte mig at det var sandsynligt at jeg var ved at arbortere, men at det var så tidligt i graviditeten at der ikke var noget at gøre og det bedste var at lægge sig og slappe af.
Held og lykke med at slappe af når du bløder ret meget som gravid…. Jeg googlede og fandt ærlig talt ikke særlig mange succeshistorier og det er grunden til at jeg synes det her indlæg er vigtigt. Du skal vide at man KAN bløde meget i graviditeten, uden at det betyder at man aborterer.
Jeg afholdt mine møder dagen efter. Med et bind på og i virkelig dårligt humør. Fredag da jeg var hjemme forbarmede min læge sig og panik-ringede rundt til nogle scannings-kompetente gynækologer, og én kunne tage mig ind med det samme så jeg kunne få afklaring inden weekenden.
Tjek mig nu for helvede !!!
Afsted til Roskilde til Gynækologen (i en farlig fart, for tiden var 30 minutter efter min tid hos lægen) Og jeg græd. Virkelig dårlig trafiksikkerhedskombi! I venteværelset og i det lille rum beklædt med mørkt træ hvor jeg skulle tage mine benklæder af varjeg hele tiden på grådens rand, men prøvede alligevel at smile til gynakolog og sygeplejerske. Var dog indeni helt sikker på at de aldrig ville finde et hjerteslag. Det gjorde de sig super hurtigt, og jeg husker ikke at have været SÅ lettet før.
Gynækologen sagde at “det sker altså ind i mellem”, og ønskede mig god weekend.
Jeg forlod klinikken på skumgummiben og smilede til hele Roskilde, og hver gang jeg har haft A med i Roskilde har jeg takket alle de højere magter jeg kan komme i tanke om.
Der er nogle helt bestemte fødevarer som du bør undgå, hvis du har lavt stofskifte eller en anden autoimmun sygdom. Det kan fx være hvis du lider af psoriasis, parskinson, gigt, sklerose eller en anden autoimmun sygdom.
Du KAN nemlig gøre noget selv, ud over bare at huske at tage din medicin hver dag.
Det lyder måske som en gang holistisk pladder, men nu har jeg testet det på egen krop og jeg er overbevist.
Du behøver jo ikke at gå all in, som jeg har gjort… lidt har også ret! Og nogle ting kan du nøjes med at tilberede for at undgå de ubehagelige følger.
Start fx med at tænke over, hvor meget du indtager disse 5 fødevare-grupper???
Mine egne erfaringer:
Jeg lider selv af lavt stofskifte, hashimotos og ITP, som er en blod sygdom. Jeg spiser pt efter den model der hedder AIP. Det fulde navn er Anti Inflammatorisk Protokol og diæten er særligt “designet” til alle med autoimmune sygdomme.
AIP har gjort mig SÅ godt indtil videre. Jeg har smidt et par overflødige kg, jeg føler mig friskere, stærkere, mindre oppustet, min hukommelse og mit humør er bedre og mine tal bevæger sig i den rigtige retning. – What’s not to like?
Nå jo… det skulle da lige være det faktum at man skal undvære en lang række madvarer.
Men jeg synes helt sikkert at det er det værd! Jeg har ikke haft det så godt LÆNGE og selvom jeg er over de 30 dage på AIP, så fortsætter jeg lidt endnu, og genintroducere langsommere end langsomt.
Jeg tager dagligt medicin, men selvom mit TSH er pænt, er T3 og T4 desværre ikke optimale, men som skrevet er mine tal på nej i den rigtige retning! YAY… Det eneste jeg har gjort er seriøst at undvære enkelte fødevare. Nå ja og så er jeg begyndt at spise mælkesyrebakterier, men de skaber nok ikke mirakler alene. 😉
Hvis du ikke har mod på at tage en kold tyrker og kaste dig ud i det projekt, som en AIP diæt er, så kan jeg kun anbefale dig at forsøge at undgå, eller i hvert fald skære markant ned på disse 5 fødevarer-grupper.
Disse 5 fødevaregrupper er nemlig med til at stresse din krop endnu mere.
1. Gluten
For mange kan gluten kort fortalt være et giftstof! Også for dig som ikke har glutenallergi!
Det forårsager nemlig betændelse, giver dig autoimmune sygdomme, giver dig hovedpine, ledsmerter, og hjernetåge!
ISÆR hvis du allerede har en autoimmun sygdom…
Gluten er et protein, der findes i kornsorter som fx hvede, rug og byg.
2. Mælkeprodukter
Har du problemer med dit immunsystem har du ofte også problemer med mælkeprodukter. Den mest kendte form for intolerance over for mælk er over for laktosen. Det er dog ikke den du skal bekymre dig om og derfor går det ikke med laktosefrie produkter.
I mælkeprodukter findes proteinet kasein og det er det der er laver ballade. Ved lavt stofskifte nedbryde proteinet ordentligt, hvilket skaber inflammation i tarmsystemet og yderligere problemer med immunsystemet. For dig med lavt stofskifte kan mælkeprodukter derfor ofte virke inflamatorisk og dermed gøre din tilstand værre.
3. Soya
Hvis din sygdom skyldes Graves eller Hashimotos, kan det at spise en masse soya være årsag til øget TSH. At spise lidt soya indimellem er for de fleste ikke noget problem, men hvis du pludselig ændrer din kost og stopper med at spise soya, eller pludselig begynder at spise mere, vil det også påvirke din tilstand og din TSH.
4. Natskyggefamilien
I natskyggefamilien finder du bl.a. kartofler, tomater, peberfrugt, chili og gojibær.
Denne gruppe er særligt inflammatorisk og vil gøre mere skade end gavn. Inflammation i kroppen giver kroppen stress og unødigt overarbejde.
5. Goitrogene grøntsager
Nogle typer af fødevarer, som fx kål, pinjekerner, rapsolie, jordbær osv. kan have den samme virkning som soya.
Hvis du har lavt stofskifte, kan tilstanden forværres. I værste fald kan det forårsage struma eller gøre en eksisterende struma værre, hvis man spiser for mange goitrogene grøntsager, især rå. Hvis man varmebehandler goitrogene grøntsager, vil den negative virkning nemlig blive reduceret! Så spis bare løs, så snart de er varmebehandlede.
Har du derimod højt stofskifte kan du med fordel spise løs af denne type typer grøntsager. De kan nærmest fungere som højt stofskifte “medicin”, og vil sænke dit stofskifte ? og dermed øge TSH.
Andre ting jeg har gjort for at bekæmpe mit lave stofskifte
Derudover holder jeg mig også fra raffineret sukker, kerner, nødder, frø og andre ting som ikke er “tilladt” på AIP – men hvis du ikke har mod på at gå all in, som fx på en AIP diæt, så start et sted og find det leje, som føles rigtigt for dig.
Jeg har en mistanke om, at der i mange tilfælde er langt flere bivirkninger ved vaccinationer og medicin, end der bliver oplyst om i indlægssedlen. Jeg synes derfor at det her er et vigtigt indlæg og håber at du vil læse med.
Bivirkninger er måske ikke det mest sexede emne, og hvis der sidder nogle læger derude og tænker at jeg taler om noget jeg ikke har forstand på, så håber jeg at du vil gå i flæsket på mig.
(Det må du selvfølgelig også hvis du ikke er læge men ved noget om emnet ik?)
Min personlige mening er at vi kan hjælpe med at få et mere retvisende billede af bivirkninger ved medicin, for det tror jeg ikke det er i dag.
Jeg synes i hvert fald at jeg bliver ramt af overraskende mange bivirkninger når jeg tager medicin i forhold til hvad sandsynligheden for bivirkningerne er opgivet til.
Egentlig forventer jeg ikke virkning uden bivirkning, men jeg vil smadder gerne vide hvad jeg kan forvente så jeg kan planlægge efter det eller vurdere om det er det værd.
Det giver et virkelig skævt billede af bivirkninger, når man ikke melder dem ind!
Hvor mange gange har du indberettet en bivirkning? Hånden på hjertet?!
På indlægssedlen på din medicin står der nemlig information om bivirkninger.Her står der om de er almindelige eller ej, og om de er alvorlige.
Men de tal producenten af præperatet oplyser, er naturligvis baseret på de indberetninger der komme rom bivirkninger Desværre tror jeg bare at det er meget få mennesker, der får det gjort. Og det kan jeg godt forstå. Når man endelig er kommet sig over sin diarré/hovedpine/tørre slimhinder og hvad véd jeg, så lokker det ikke at sidde på nettet og skrive om det.
Derfor tænker jeg også at de tal, der står på indlægssedlen er ret misvisende – og at det desværre er vores egen skyld.
Derfor vil jeg gerne give en lille opsang i håb om at du næste gang du oplever en bivirkning indberetter den. Det er ikke kun din læge der skal gøre det, men DIG!Jeg talte med Nicoline om det inden jeg skrev dette, og hun troede faktisk at det kun var lægen der kunne indberette bivirkninger – det er det IKKE!
Men måske det giver et meget godt billede af hvorfor så mange ikke indberetter, når de oplever bivirkninger ved medicin eller vacciner hos dem selv eller på deres børn.
Hvis du har en bivirkning, men ikke melder den ind, måske fordi du ikke ved hvordan, eller fordi du ikke synes de ti minutter er godt givet ud, så appelerer jeg hermed til at du gør det.
Indberet det! Det tager max. ti minutter og kan gøres her.
Min sidst indberettede bivirkning
Men altså.. jeg skrev det meste af dette indlæg fra Korea.
Inden jeg skulle hertil skulle jeg have frisket nogle vacciner op, heriblandt hepatitits A.
Da jeg for år tilbage havde fået den førte hepatitis A OG B på en rejse til Nepal, mente sygeplejesken, at det gav mest mening og var billigst at få boostervaccinen på denne – altså både hepatitis A og B.
Dette stod hun fast ved selvom jeg indvendte at hepatitis B virkede overkill, til min 2 dages forretningsrejse, hvor jeg ikke havde tænkt mig at have sex eller bruge inficerede nåle…Nå- men hun stod fast ved sin beslutning og det virkede som om det var det rigtige at gøre- hun siger faktisk: Der er ingen grund til andet!
… Så jeg napper den vaccine.
Går ned efter vaccinen
Det går fint den første dag, men på dag to får jeg KNALDENDE hamrende hovedpine, ustyrligt træthed , og må tage tidligt fra arbejde. Jeg går på hovedet i seng, så snart J er hjemme til at tage sig af A.
Jeg googler (selvfølgelig – alle ved jo det er det rette at gøre når man er utilpas:) bivirkningerne og finder ud af at de bivirkninger jeg oplever er tilstede, men ikke hyppige.
Jeg læser også en HELVEDES masse andre bivirkninger, som er ret meget værre end hovedpine og træthed.
Jeg gør som altid og googler.
Her kan jeg læse mig til at VIRKELIG mange oplever bivirkningen og at der generelt er mange bivirkninger ved vaccinen, som ikke står i indlægssedlen.Jeg kan fornemme i div. fora at ingen eller virkelig få faktisk har indberettet deres bivirkninger. ØV!
I det her tilfælde ville jeg gerne have undværet 3 dages hovedpine og overrumplende træthed og så ikke være beskyttet mod en seksuelt overført sygdom på en forretningsrejse på to dage..
