Teis og jeg har besluttet at male en af væggene i soveværelset, men vi er lidt i tvivl om hvilken…
Jeg er ret vild med en af de her 3 nuanver – hvad tænker du?!
Ville du vælge den mørkeblå, den rosabrune, den olivengrønne? Eller måske en helt fjerde?
Som I nok kan regne ud, er Teis ikke helt fan af den rosanuance, men jeg kan ikke slippe den helt før jeg har hørt hvad I tænker.
Vores soveværelse er ikke voldsomt stort så det bliver kun den ene væg bag sengen vi maler.
Vi har købt en messingsengelampe og en grå sengegavl… og har i forvejen en gammel æblekasse som sengebord, et teaktræsklaver og mørke egetræsgulve i soveværelset.
Grøn er jo årets farve – og blå er sidste års… hmm… det er svært. Har også læst at helt sart lilla – sådan næsten grå, bliver et hit, men synes ikke at det passer så godt ind i vores indretning.
Måske jeg bare skulle lokke Teis til at male 2 andre vægge i huset også 😉 Så slipper jeg for at fravælge de 2 andre.
Forslag modtages med kyshånd, for vi håber at kunne nå det allerede i weekenden 😉 Skal jo være mens man stadig har gejsten, haha…
Kemi og graviditet kan virkelig være en jungle – og ofte er der lige så mange meninger til hvad der er rigtigt, som der findes kvinder (læs: især dem der selv har børn kan drukne dig i gode råd)
Her får du en omgang sandt og falsk om kemi og graviditet. Men stol på din intuition – ofte er din sunde fornuft din bedste ven … også når du er fucked up hormonel og helt forvirret 😉
Spørgsmålene i denne omgang går i detaljer omkring specifikke produktgrupper, men for at du kan foretage et mere kvalificeret valg, også når du står overfor et produkt der ikke er her på listen, så vil jeg lige fortælle lidt om hvad der sker med produkter når man smører dem på huden, og hvordan der ER nogle der har tænkt på din sikkerhed, også når du som gravid bruger produktet.
Først skal det lige opdeles: ting du smører på kan enten blive liggende ovenpå huden, fordampe eller trænge ind. Det kan også være at noget af produktet fordamper, noget bliver liggende, og noget trænger ind – det sker faktisk en del- det skal ikke være nemt jo:) Det er værd at huske, at huden er en rigtig god barriere – den holder alt vores krops væske inde, og uønskede ting ude. Hvis det var nemt at få noget over hudens barriere, så ville vi ikke behøve at drikke vand, vi kunne bare stikke hænderne under vandhanen eller gå i bad, og vi behøvede ikke spise, men kunne bare smøre os ind i de fornødne kalorier og vitaminer. Smart smart – men på den anden side ville det gøre chokolade-ansigtsmasker til komplet NO-NO for os der gerne vil smide lidt kilo.
At huden er så super godt til at holde ting ude, er godt nyt for gravide der ønsker at være bløde og ikke kan undvære deres make -up, for så sørger den også effektivt for at “ting” ikke når ind til fosteret i maven af dén vej.
Når du føler at din creme “trænger ind” er det heldigvis mest i huden hvor der er brug for det, og her bliver den og forsvinder fra igen. (Og følelsen af perfekt absorberet creme behøver ikke at betyde at din hud var rigtig tørstig – det KAN være at der er nemt fordampende råvarer i produktet… just saying)
Hvis der så ER ting der trænger ind i huden, så er der stadig lang vej ind til baby. De fleste ting bliver nedbrudt og “fordøjet” i kroppen. Før noget du har kommet på huden når indtil barnet, så skal det altså først igennem huden indtil blodet, hvor det enten kan blive som det er eller blive nedbrudt, og så skal det også over moderkagen der også filtrerer blodet, inden det kommer ind til fosteret. Rimelig lang vej for en øjenskygge…
Og ved du hvad? Faktisk gør alle der laver kosmetik rigtig meget ud af at forsøge lave ting der bliver på og i huden, for lige så snart noget kommer igennem al huden, så er det slet ikke kosmetik længere, men lægemidler. Og for make-up’en så er jeg ret sikker på at du ikke ville købe et produkt der trængte ind, i stedet for at dække og farve, men på den anden side kunne man jo spare på både rens og make-up fjerner…
Det ville også være virkelig dumt for producenterne at bruge en masse penge på solfiltre der trænger ind gennem i huden og ud i blodet, i stedet for at være ovenpå og beskytte dig mod solens stråler 🙂
Nå- nu har jeg rablet nok om gennemtrængning af hud, til at vi kan komme til sagen:
Man bør undgå at bruge neglelak, når man er gravid.
Hvis jeg ovenfor har fået overbevist dig om at huden er svær at trænge igennem, så skulle du bare vide hvor svært det er at trænge igennem neglen! (Nærmest umuligt faktisk) Så hvis du skal være bekymret for noget ang. neglelak er det altså på grund af indånding af dampe fra lakken, og måske også fra fjerneren. Jeg føler mig helt forkert med ulakerede negle, og det var een af de ting jeg virkelig ikke havde kyst til at undvære da jeg var gravid og følte mig usexy nok i forvejen. Jeg læste op på emnet, og man kan ikke komme udenom at neglelak er en af de kosmetikgrupper der har de mest “spændende” kemikalienavne, men de tre som er dem der skræppes mest op om, er der faktisk rigtig mange – også af de u-grønne brands- der ikke længere indeholder. Når der siges “uden de 3” i forbindelse med neglelak menes der formaldehyd, toulouen og phtalater. Når nu de ikke er i – hvad er det så man kan bekrymre sig over? Neglelak indeholder ofte ethyl acetate (der er et opløsningsmiddel som indåndet i høje koncentrationer irriterer luftvejene og kan gøre dig svimmel og lignende ubehagelige symptomer, men i små koncentrationer er ufarlig), nitrocellulose (der er en filmformer, og omend den rent er ret sprængfarlig, så er den også i graviditetstests, og den ser jeg ingen gravide være specielt bange for) og så er der en rigtig lang og farligt udseende een: Adipic Acid/Neopentyl Glycol/Trimellitic Anhydride Copolymer. Dette er en filmformer, og den bliver på neglen – og er altså ikke i gruppen af stoffer man skal være bange for at indånde:) SÅ -der er altså et par stoffer i neglelak som man bør undgå at indånde i alt for store mængder, men hvor lang tid har du en neglelak? Det er jo ikke lige frem noget man anvender litervis af i en graviditet… Men, fra et forsigtigthedsprincip – hvordan kommer man så uden om at indånde for meget af det? Jeg tog neglelak på ca. en gang om ugen, og enten et top ventileret sted (gennemtræk i huset for eksempel) eller udenfor. Og så tog jeg det af hurtigt som lynet udenfor, og forsøgte at undlade at få fjerner på vildt meget andet end neglene imens jeg unlod at indånde det – acetone kan nemlig godt trænge igennem huden, og er ikke videre sundt. Ikke desto mindre laver kroppen for eksempel selv acetone når man forbrænder fedt, så det er ikke fordi man ikke kan tåle det i små doser:)
Man bør undgå parfumerede produkter, når man er gravid.
Eller – det må du gerne, men så skal det være på grund af din egen risiko for allergi, og ikke have sammenhæng med din graviditet, men din parfume komme ikke i nærheden af din baby.
Man bør bruge en bestemt type tandpasta, når man er gravid.
Jeg antager hér, at der med bestemt tandpasta menes uden fluor- og svaret er: Nej for pokker. Det bør du virkelig ikke undgå. Fluor i tandpasta er der blevet forsket RIGTIG meget i – og det virker! Det er ikke en opfindelse “de onde gigantiske tandpastaproducenter” har fundet på for at gøre dig afhængig, for at lave billigere tandpasta eller lignende konspirationsagtig grund. Det er deri, fordi at hvis det ikke var, så ville du få flere huller, og det er i de koncentrationerne der anvendes i tandpasta ufarligt. (Og jeg ved godt at når en kemiker skriver det der forbehold” at i små koncentrationer er det ufarligt” så ringer de flestes alarmklokker og siger. “Jamen så er det jo lidt giftigt hvis jeg får for meget” Derfor er jeg lige nødt til at uddybe. Det er ikke hokus pokus. Rigtig mange kemikalier er “farlige” i for høje koncentrationer. Dihydrogen monooxid (DHMO) er godt at sammenligne med. I korrekte koncentrationer er det gavnligt og kroppen SKAL faktisk have det, men det slår rigtig mange mennesker ihjel hvert år blandt andet på grund af forkerte doser. Dihydrogen momooxid er vand. Den måde at tale på kommer altså ikke fra et laissez faire forhold til at folk bare skal udsættes for en lille smule kemikalier, men ganske simpelt hen fordi at påstå at alting er ufarligt uagtet dosis, bare er faktuelt forkert, uanset kemikaliets fredelighed.
Man kan bør ikke gå med makeup, når man er gravid.
Det er vist rigeligt forklaret ovenfor så: Føl dig lækker for pokker. Det er faktisk bevist at dit humør kan påvirke forsteret 🙂
At dette svar er så kort leder mig til:
Tænker du…
Det virker som om at du vil smøre dig ind i det hele i graviditeten – hvad vil du egentlig taget undgå???
Jeg vil bestemt undgå nogle ting: creme, make-up og deslige købt gennem “uautoriserede kanaler” (produkter der kan være potentielle forfalskninger og ikke har gennemgået sikkerhedsvurderinger, eller måske slet ikke indeholder det de deklarerer). Jeg vil derfor heller ikke bruge noget hjemmelavet af andre: det være sig naturkosmetik fra et marked, ligegyldigt hvor meget der står “kun med ufarlige naturlige ingredienser”, eller noget en venindes veninde har lavet hjemme i køkkenet af “helt rene økologiske olier”. (Det er meget specifikke eksempler, men jeg håber pointen er klar). Og så vitamin A – men det er faktisk fordi jeg er lidt hys. For de mængder man kan få gennem huden er bevist for lave til at gøre skade, men man skal i hvert fald undgå at spise A-vitamin præparater, det kan for eksempel være Roaccutan mod acne, og kun indtage den vitamin A der måtte være i ens graviditetsvitaminer og en helt normal gravid-kost.
Jeg håber at dagens sandt og falsk -som egentlig bare var falsk idag:) – har gjort dig mere tryg ved at bruge de produkter du ikke kan undvære i din graviditet, og hvis der er nogen der løfter et bryn når du bruger make-up mens du har stor mave, så sender du dem bare til mig til en lektion 😉
Jeg har vælge været helt besat af farven blå, som jo virkelig har været et massivt hit, både når det gælder mode, makeup og især boligindretning. Men må indrømme at denne årets grønne farve vokser mere og mere på mig…
Teis og jeg er, som du måske allerede ved, ved at lave lidt ændringer i badeværelset og soveværelset, og her kan jeg virkelig mærke min kærlighed til den smukke grønne farve vokse. Jeg er dog lidt mere tilhænger af den mørkere grønne nuance – især i boligindretningen.
Jeg har lavet en lille ønskeliste over de finde grønne sager, som jeg netop har købt eller har på min shoppingliste 😉
Okay – det er et kæmpe minefelt, som jeg nu bevæger mig ud på – I know! Så skyd mig bare ned – jeg står fast. For jeg synes simpelthen at vi som forældre er ude på et sidespor her.
Jeg oplever alt for ofte kommentarer som; ” ej lad ham nu smage” eller “en lille chokolade, tager han da ikke skade af”. Og ja de er sikkert ret – en lille smule sukker tager han med garanti ikke skade af, men han er halvandet og han har INGEN stopklods eller forståelse for, at det ikke er en god ide, udelukkende at leve af det, der muligvis smager allerbedst.
Det er virkelig ikke for at lyde hellig, og jeg er heller ikke selv 100% fanatisk omkring det, men kæft hvor synes jeg bare at vi kyler ALT for meget sukker i vores stakkels børn. Små børn skal, efter min mening ikke have sukker! Selvfølgelig skal børn have en treat ind i mellem, men hvis man aldrig har smagt fx chokolade, men er helt vild med frugt og andre sundere alternativer – hvorfor fanden skulle jeg så begynde at fodre ham med kage, slik og andet med massere af raffineret sukker?
Både mine svigerforældre og mine forældre respektere heldigvis vores beslutning, om at Arthur ikke skal have sukker og de har aldrig gjort modstand. Men vi har også virkelig gjort os umage for at få formanet vores holdning til sukker, så de ved nok allerede hvor upoplære de ville blive, hvis de havde givet ham søde sager 😉 Så hvis det er bedsteforældrene, der er problemet hos jer, så få det sagt til dem. Stop dem nu – hvis du ikke vil have at de fylder alt muligt i dit barn. For mig er mit barns helbred i hvert fald langt vigtigere end hvad andre tænker.
… For hold nu op hvor er jeg træt af at andre, har ondt af min “stakkels” barn, der ikke må smage den flotte lagkage eller få en double chocolate cookie. Seriøst? Hvorfor?
Hvordan kan der være noget forkert i IKKE at ville lade sit barn spise sukker. Hvis du har taget en anden beslutning for dit barn – then be my guest, men please lad være med at kommentere mit valg. For nej – efter min mening er det bestemt ikke synd for ham at han ikke må smage slik og kage. Han er halvandet for helvede. Er det dit eller barnets behov? Muligvis barnets nu, hvis det har fået sukker allerede… det er pænt vanedannende det stads, det ved de fleste voksne efterhånden at bitter erfaring. Men hvorfor give de dårlige vaner videre til ungerne?
Som forældre er det, (lige meget hvad!) vores ansvar at vores børn lever sund og ikke vokser op som små overvægtige eller tyndfede individer, der højst sandsynligt tager deres dårlige vaner med ind i deres voksne liv.
Forstå mig ret – jeg er bedste ikke hellig! Jeg snacker selv chokolade, men forsøger at kontrollere min trang og lavet sundere snacks til mig selv OG Arthur. Men bare fordi jeg ikke altid selv kan styre min afhængighed af chokolade, behøver jeg jo ikke give min dårlige vane videre 😉
Så STOP NU FOR HELVEDE med at have så skide ondt af mit barn!
Jeg gør det, som jeg tror er bedst for ham og nej jeg gider heller ikke høre nogle a la; “bare vent til du får nummer 2 – der kan du ikke begrænse indtaget af sukker.” For JO JEG KAN! Det er muligvis end større undfordring, men det kan man godt. Og hey – vi kan godt blive enige om at det i hvert fald med barn nummer 1, er virkelig nemt ikke at fylde sukker I dem – SÅ LAD VÆRE! Eller lad os i hvert fald aftale, at jeg ikke vil høre noget for min beslutning om ikke at fylde MIT barn med kage og slik.
Tilbageblik
Når man er “på den anden side” og har August rendende rundt om benene, virker det uendeligt mærkeligt at referere til ham som “foster”. Jeg har faktisk altid haft det mærkeligt med hvad man skulle kalde ham, da han boede derinde. Nok for ikke at glæde mig “for tidligt”. Før uge 12 insisterede jeg på at kalde indholdet af min livmoder for embryo, derefter foster og faktisk først da han ville kunne overleve udenfor, turde jeg kalde ham for min baby. Men nu hvor han er mit et og alt virker det altså HELT forkert, at jeg følte det var “et foster” der blev vendt. Det var jo AUGUST der lå derinde for pokker! Så i resten af det her indlæg kalder jeg altså fosteret, der blev vendt for August, ok? 🙂
Min graviditet i korte træk
Jeg havde en virkelig nem graviditet. Havde morgenkvalme et par dage, blev lidt rund og var meget meeeget sulten, alt sammen top normalt. Jeg kunne dyrke den samme lille bitte smule motion som jeg havde gjort hidtil, red et par rolige ture på søde gamle Samson, gik i høje hæle og rejste med job, og den fik sædvanlig fuld skrue på make-up og deslige (det kommer der et indlæg om en dag).
Jordemoderbesøgene var super. Jeg synes min jordemoder var rigtig cool, var ikke nervøs for fødslen (jeg troede naivt at jeg ville føde nemt, fordi min mor havde været god til at føde), og jeg var sikker på, at fordi han var lidt større end gennemsnitligt, at han ville komme ud lidt før. Jeg blev klogere…
Jordmoderbesøget
Mine graviditetsapp’s begyndte at fortælle mig, at det var omkring tid til at forsteret skulle vende sig, men ingenting skete med min mave. Der stod også ting som “begynde at føle tyngde i bækkenet”, men jeg følte mest af alt at jeg havde en baby der havde planlagt at komme ud af halsen, og jeg kan huske jeg tænke meget over om der mon var nogle dyr, der kastede deres børn op, i stedet for at trykke dem ud… Det virkede som en tiltalende løsning.
Da det virkelig var tid til at han burde have vendt sig, sagde min jordemoder at hun altså ikke mente at han havde gjort det, og at han var ret stor, så et vendingsforsøg måske skulle til at komme på tale inden han var for stor til det ville kunne lade sig gøre.
Jeg synes jo som sagt hun var en rigtig cool person, og måske derfor prøvede jeg selv at virke helt overskudsagtig og sagde “jamen så napper vi sådan et”. Jeg fik et nummer jeg kunne ringe til og aftale tid, et småmedfølende blik jeg ikke helt vidste havd jeg skulle lægge i, og på vej ud af døren et “bare rolig, det kan sagtens være jeg tager fejl og han har vendt sig”.
Jeg så sådan her ud ca. et par uger før termin, og ca. 4 uger før jeg faktisk føder. Det må være lige efter vendingen. Jeg var fyldt med væske, og kunne kun få mine fede fødder i mine gummestøvler, selvom det var en virkelig varm sommerdag…Jeg mente at de sidste uger at havearbejde kunne hjælpe ham med ligesom at falde ned på plads. Det gjorde det ikke, kan jeg så fortælle, men i dag er det hyggeligt at komme hjem med August i hånden, og vide at flere af planterne i forhaven er gravet ned den dag jeg gik i fødsel.
Jeg tog direkte fra jordemoderen hjem, og googler selvfølgelig “vending af foster” og “vendingsforsøg”. Og undskyld mit sprog, men FUCK hvor skal man ikke google i den situation. Sætninger som “det mest smertefulde jeg har prøvet” og “vendingsforsøget resulterede i dyk i hjertelyd og akut kejsersnit” og lignende ubehageligheder var overhovedet ikke i tråd med mit “så napper vi et vendingsforsøg” og jeg blev nervøs og bange. Meget nervøs og meget bange.
Selve vendingsforsøget
Dagen for forsøget oprinder og jeg bliver lagt på en briks med overvågningselektroder og deslige på. Og så starter der ellers et ryk ind af akutte tilfælde, og tykkesen her ligger på en briks på en 4-sengsstue og venter. Er lidt mindre nervøs og bange nu hvor jeg ligesom er i det, men er ikke lige frem fyldt med forventningsglæde.
Jeg har rigtig meget respekt for sygeplejersker og læger, og hold op hvor de gjorde det godt, og selvom de havde super travlt med akutte og bange højgravide kvinder, tog de sig tid til at kigge forbi i ny og næ, og fortæller mig at de altså ikke havde glemt mig.
Nå ja, men det blev tid- jeg blev scannet for at se hvordan han præcis lå, fik en muskelafslappende indsprøjtning som virkede ret hurtigt, og gav mig helt vild hjertebanken. Det var ikke komfortabelt, men jeg havde forestillet mig det meget værre. For ligesom at hjælpe vendingen på vej, lægges man nu på et skråt leje med hovedet lidt nedad og benene oppe. Det er heller ikke komfortabelt, men er på ingen måder smertefuldt. Der kom et par læger, og den ene befamler mig på maven, skubber på den nedefra, og tog så godt fat og drejede rundt. Det gjorde ikke ondt overhovedet, men så top syret ud.
De scanner, fortæller mig at han er vendt, og at de skal have kage for det var lægens første vending. Af uvisse årsager er jeg næsten mere glad og også stolt på hendes vegne, end på egne. Hun var virkelig sympatisk:) Da de rejser lejet op til vandret bliver jeg svimmel og det sortner for øjnene, jeg siger det med det samme, og de kommer løbende tilbage og flår hovedet nedad igen, indtil både min og Augusts hjerterytme igen er normal og jeg kan se klart, og denne gang rejser de lejet op ganske langsomt:) Alt er godt, jeg skal ligge lidt, og kan senere tage hjem med et foster der vender den rigtige vej, men det føles nu stadig som om han vil ud af halsen..
Jeg håber egentlig bare at du læser denne inden et eventuelt vendingsforsøg, måske har du lige fået at vide at du skal igennem idet, og jeg håber så det kan trække lidt modsat af alle skrækhistorierne. Jeg har forsøgt at fortælle det så nøgternt som muligt, og vil her indskyde at det gjorde jeg altså gerne igen – at det så ikke var til nogen nytte fordi fødselen endte i akut kejsersnit alligevel, det er hvad det er- desværre kunne ingen sympatisk læge presse ham ned i bækkenet for mig 🙂
Strækmærker og andet sjovt efter vendingen
-Nårh ja- hvis du nu er endt her fordi du har googlet og skal have vendt din baby; så er der en anden bekymring jeg havde og som jeg gerne vil dele specielt med dig. Det er overfladisk, men det er sandheden: Jeg var top bange for at den ekstra hiven i maven ville give strækmærker, og fordi jeg selv synes det var for pinligt at spørge jordemoder, læger og sygeplejersker, og google ikke kunne hjælpe mig, så kan jeg for dig afsløre, at jeg kom igennem uden et eneste, på trods af kæmpe mave, og jeg igennem årene har haft rimelig mange vægtsvingninger.
Ja jeg er måske det man ville kalde en speltmor, men jeg er VILD med snacks, derfor vil jeg gerne forkæle dig lidt med en rabatkode til denne lækre box!
SPONSORERET:
Jeg er ikke bleg for at spise et stykke traditionel kage ind imellem, men ofte er vi ude i den lidt mere omstændige og sundere hjemmekagte udgave. Hvilket er super i weekenden eller hvis man har god til, men ikke så godt i hverdagen, når man er på farten og generelt bare har pissetravlt med unger, madlavning og alt for travlt på jobbet.
Det sker lidt for tit for mig at jeg kommer til at gibe noget hurtigt chokolade eller ligende, når blodsukkeret er lavt og jeg er lidt ved at gå i bredderne. Især timerne på kontoret er farlige. Jeg sidder stille det meste af dagen og det er lidt som om at jeg mister min rygrad når jeg sidder der foran skærmen. Min hånd får simpelthen sit helt eget liv og kan uden problemer, servicere min mund med alt hvad der ligger ca en håndsrækning væk… men nu skal det sgu være slut.
Jeg modtager derfor nu en abonnomentskasse med økologiske snacks (bare rolig – den er helt uden binding!) Boxen er fra VerdeSnackbox og eller snacks er økologiske.
Jeg har netop modtaget den første i dag og min plan er at have den som back up på kontoret, så jeg ikke kommer til at snacke alt mulig random.
Jeg har valgt den version med glutenfri snacks, men den findes i 3 varianter, så du kan også vælge vegansk eller en med helt traditionelle snacks.
Man modtager snackboxen 1 gang om måneden, og indholdet variere fra gang til gang så man får prøvet nogle forskellige. Den kan fx indeholde energibarer, nøddemix, slik, chokolade, chips, kål-/grønsags-chips, kiks, kager eller tørret frugt og grønt.
Det er virkelig ikke dyrt og du kan selv vælge om du vil modtage 5, 10 eller 15 snacks pr. gang.
Brug rabatkoden “mommyblog”, så sparer du 25% på din første VerdeSnackbox. Bestil den her. Koden gælder til og med den 5. februar 2017
Der er oven i købet en del snacks som børnene må spise, så der er helt sikkert også nogle af de lækre sager, som jeg har tænkt mig at have i bilen til turen hjem om eftermiddagen eller midt i ulvetimen 😉
Arthur går hverken i vuggestue eller dagpleje – og det er helt med vilje! Dermed ikke sagt at det ikke er det bedste for dit barn, men det er jeg overbevist om at det ikke var for vores.
Hvis vi havde haft økonomiske frirum til det, havde vi højst sandsynligt valgt at jeg skulle gå hjemme længere end de 14 måneder jeg var hjemme på barsel, men heldigvis var der en anden virkelig god løsning for vores familie.
Arthur er nemlig hos hans farmor og farfar, mens vi er på job. Nu tænker du måske – det lyder som en rigtig dårlig løsning. …Drengen får ingen kontakt med andre børn, bliver ikke socialiseret, udvikles ikke optimalt eller måske gør de det bare for at spare penge.
Men svaret er NEJ! Jeg kan selvfølgelig ikke forudse om Arthur havde været anderledes, hvis han i dag gik i vuggestue, men jeg tror nu engang at dette er den allerbedste løsning for vores dreng. OG nej, det har intet med økonomi at gøre overhoved – jeg ville med glæde betale til en institution, hvis jeg mente at det var den bedste løsning.
Arthur var egentlig skrevet op til vuggestue helt fra fødslen og det var vores plan fra start, at vi skulle have 18 måneders barsel, så han først var omkring halvandet når han skulle starte i institution. Jeg har altid følt et kæmpe behov for at tilbringe tid med ham og nød virkelig vores barselstid. Derfor sugede jeg glædeligt alle google resultater for hvornår børn har brug for samvær med andre børn. Det er nemlig bevist at helt små børn ikke har et behov for at være sammen med jævnaldrene – de har brug for voksenkontakt. Dermed ikke sagt at der sker noget ved at de er sammen med andre børn – det gør der bestemt ikke, men det er ikke et behov de har før omkring 2 års alderen.
Undervejs i barselsforløbet blev vi usikre på om en dagplejemor var bedre for Arthur. Han er ikke en barn der løber lige i armene på fremmede og han har det bedst i små selskaber med folk han kender. Derfor tænkte vi at en roligere hverdag hos en dagplejemor, måske var bedre end vuggestuen. Vi var rundt og besøge en masse og til sidst søgte vi rådgivning hos min svigermor. Hun er den vildeste børneguru, (jeg mener det sgu!) og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan vi skulle have overlevet af blive forældre uden hendes hjælp.
Min svigermor var på daværende tidspunkt, netop gået på pension, efter en menneskealder som pædagog i netop vuggestuer.
Da vi spurgte ind til hvad hun synes, var hendes eneste svar at hun virkelig håbede at hun kunne få lov til at passe ham i stedet…. Øhhh – Det kom virkelig bag på mig og jeg havde faktisk ikke noget svar. Umiddelbart lød det som verdens bedste ide, men hvad ville det have af konsekvenser og hvordan gør man lige, når ens svigermor bliver ens “dagplejemor”?!
Teis og jeg talte længe om fordele og ulemper, og måtte erkende at det virkelig havde potentiale for at blive en ultimative løsning. Vi har bevidst bosat og tæt på begge hold bedsteforældre, fordi vi oprigtigt ønsker at se dem ofte og at de skal være en stor del af Arthurs liv. Vi ville gerne at Arthur ikke skulle starte i institution før han var minimum 18 måneder OG vi ønskede ikke at vi skulle gå på kompromis med nogle af vores ønsker pga. omstændigheder som job mv.
I dag er Arthur 17 måneder – han har været hos farmor og farfar i 4 måneder – og det er det bedste valg vi overhoved kunne have taget!
Vi slipper for de helt store farvel-scener, lukketider og sygdomsepidemier. Vi har verdens sødeste og gladeste dreng, der knuselsker begge hold bedsteforældre til op over skyerne og jeg priser mig virkelig lykkelig for at vi er så heldige at have fået mulighed for at få vores søn passer af bedsteforældre.
MEN han skal selvfølgelig ikke være der voldsomt længe endnu… desværre!
Selvom vi ofte besøger eller har besøg af folk med jævnaldrene børn, vil han inden for et halvt årstid få behov for at lege og spejle sig i andre børn…. og så må vi afsted mod vuggestuen! Det bliver med blandede følelser, men mon ikke at han tager det med oprejst pande – bliver nok anden historie for hans mor 😉
Så er vi klar med endnu en omgang sandt og falsk om kemi. Faktisk tænker jeg er det er på sin plads at fortælle lidt “bagom kulissen” på de hér indlæg, så I véd at det ikke bare er den tossede kemiker der sidder svarer på sine egne spørgsmål 🙂
Igennem vores tid som mødre-gruppe-buddies, fandt N og jeg ud af at vi ser beautybranchen fra hver vores vinkel, og vi kunne lære vildt meget af hinanden. N lærer mig mega meget om beauty-produkters liv ude på hylderne, og om hele marketing-siden af den her branche (og det er dem der bestemmer :)) , og jeg forsøger at svare mere end bare “ja”, når N sender en billede af ingredienslisten på et produkt, og spørger mig om hun godt kan smøre det på Arthur.
De her sandt og falsk bliver altså til ved, at Nicoline stiller en masse spørgsmål der enten er sejlivede myter blandt forbrugerne, information man kan finde på nettet, eller noget som hun som verdens mest bevidste og top informerede forbruger, ikke nødvendigvis selv har kunnet finde et brugbart svar på.
Nicoline har stillet de her spørgsmål i denne omgang:
Mit barn undgår allergi hvis jeg vasker tøj i vaskepulver uden parfume.
At der ikke er parfume i vaskepulveret er ingen garanti for at dit barn undgår allergi. Det nedsætter dog risikoen for at dit barn for parfumeallergi, at det ikke overeksponeres for parfumeallergener. Men man kan udvikle allergi over for mange andre ting end parfume.
Mit barn undgår udslæt, hvis jeg bader ham/hende ofte og smører grundigt med fugtgivende creme eller salve.
Hudens barrierefunktion forstyrres af sæbe, og må så genoprettes med creme. Hvis dit barn ikke er beskidt (eller trænger til bad af anden grund) eller har tør hud, så ser jeg ingen grund til at bade og smøre. A vaskes med en klud med vand i begge ender morgen og aften, og bades éen til to gange om ugen i et vandkar med en lille smule olie i. Sæbe er reserveret til håndvask og vask af tæer , og så har han også fået shampoo i håret lejlighedsvist, men vi har stadig ikke brugt den lille bitte flaske babyshampoo op, som vi fik i en startpakke… Jeg er ikke læge, og hvis din læge siger du SKAL vaske og smøre noget, så er der vel en grund til det, men fra min vinkel af, så virker vand og sæbe kun rigtig godt imod lugt og snavs.
Det er bedst for mit barn at undgå parfume.
I hvert fald hvis man vil forebygge parfumeallergi. Jeg kan ikke se en situation, hvor et barn har behov for at være parfumeret, og derfor synes jeg faktisk at man godt kan sige at parfume bør undgås til børn – og det selvom jeg sælger parfume 😉
Man bør ikke bruge for mange hudpleje produkter på sit barn.
Tja – hvis dit barn har tør hud, så synes jeg det giver mening at smøre creme på eller bruge badeolie, og om sommeren synes jeg at solcreme er helt på sin plads. Men at smøre numsen ved hvert bleskift, eller smøre ind i bodylotion fra top til tå efter hvert bad og drysse alting til med babypudder, og virker på mig blot som unødigt besvær, der ikke tjener noget formål for barnets hud, hvis denne ellers bare er helt normal.
Natursutten er en bedre sut end dem af silikone.
Det her kommer jeg til at sige mange gange på bloggen: Natur er ikke en garant for at noget er bedre eller sundere!
Jeg tror faktisk jeg kunne finde mange flere ingredienser, der kunne gøre alvorlig skade i botanisk have, end jeg kunne i ?mit? laboratorie.
Jeg valgte at bruge silikonesuter til A. Mest fordi jeg aldrig har hørt om nogle med silikoneallergi, men derimod om en del med latexallergi, og blandt andet derfor valgte jeg også dér, at gå i en bue udenom naturlig.
Når det er koldt uden for skal man bruge et produkt uden vand, hvis man har brugt for at pleje barnets hud.
Kunne du finde på at dyppe dine vanter i vand inden du gik ud i kulden? Nej vel? Det samme gælder lidt for huden. Dog behøver du ikke undgå vand helt på ingredienslisten bare fordi barnet skal ud i kulden, du skal bare vælge produkter, hvor vand er den indre fase. (siger keminørden!) Det er det du kender som salve/fedtcreme mf. og som generelt føles fedtet.
Tricket er egentlig bare at få lavet en beskyttende barriere mellem hud og kulde (det er nemlig fordi, at hudens egen barriere ikke er modstandsdygtig nok, at de små kinder bliver tørre i kulden), og den barriere kan forbedres med en salve, en olie eller endda et lag vaseline.
Hvis du har egne spørgsmål om børn og kemi, så kom endelig med dem i kommentarfeltet, så lover jeg at forsøge at svare!
Det er i dag den 18. januar… en vigtig dag, hvis du spørger mig. – men det er det åbenbart også, hvis du spørger Teis!Bare pga. noget helt andet. PIS! Jeg har glæder mig helt vildt til denne dag de sidste uges tid… kan du gætte hvorfor?
Hvis du kan, er det helt sikkert fordi du, lige som jeg, er ramt af en vild epedimi… nemlig en sindsoprivende populær og ekstremt vanedannede serie SKAM! …Som netop i dag kan ses på dr.dk med danske underteksten – epic!!!!
Men ved du hvad der tilsyneladende også kommer?! ………………. håndbold! (SPURT! ville jeg nok have råbt efter ham, hvis jeg stadig var 13 år.)
Normalt sætter jeg pris på Teis’ entusiastme omkring, det at se og opleve serier sammen, men ikke i dag!
Han synes nemlig det er verdens bedste ide, at gemme SKAM til weekenden, når Arthur sover. Hvis du har set SKAM, så ved du også at det IKKE er en mulighed… Har i forvejen slået knuder på mig selv, for ikke at se sæson 3 med norske undertekster! (Er ret stolt af mig selv…) Men må indrømme at jeg (heldigvis et eller andet sted) er kommet ret sent igang med at se serien, så har heldigvis ikke måtte vente så længe som andre.
Hvis jeg kunne ville jeg se det inden kampen, men lige præcis i dag, kan det selvfølgelig ikke lade sig gøre, da jeg skal til et sent møde i byen og først kommer hjem som kampen starter. Vi har virkelig haft seriøse diskussioner om det her det sidste døgn – First world problem #no1 😉
Åh jeg hader sådanne dilemmaer, men her tror jeg nu at jeg ender med at trodse Teis og sidde på computeren, mens han ser håndbold i TV… vi kan jo stadig sidde sammen, selvom vi ser hver vores 😉 Hvad havde du gjort? Havde du kunne vente til efter kampen med at se SKAM og så bare dele den over lidt flere aftener? (kan simpelthen ikke fungere hvis jeg kommer i seng senere end 22:30)
Jeg elsker at shoppe til børn – ikke kun mit eget, men også andres. Det kan være en lidt halvdyr fornøjelse – så måske også netop derfor, er jeg SÅ glad for mit Ebay kendskab – især her i januar, ovenpå julemåneden og nu hvor udsalget også frister.
Jeg har selv lige bestilt alt det her hjem. Noget til Arthur og andet til gaver. Glæder mig til at se hvordan det er i kvalitet mv. men synes sjælendt jeg bliver skuffet.
Håber at du også kan finde lidt inspiration til nye lækre ting til dine egne eller andres børn 😉
