På fredag er det Store Bededag! Det betyder at mange af os hygger med varme hveder imorgen torsdag. Derfor skal I selvfølgelig have en opskrift! De er hverken sukker eller glutenfri, men smager skønt og er super nemme at lave, så du kan sagtens tage ungerne med i køkkenet.
De kan sagtens bages i dag og gemmes til imorgen aften, hvis du alligevel vil halvere dem og riste dem, som de fleste gør.
Tradition eller ej
Det ér sket at vi har spist hveder dagen før Store Bededag i min familie, men nej det er desværre ikke en fast tradition. Mine forældre er begge offentligt ansat og det har ikke altid været en selvfølge at have fri på en helligdag.
Som min bror og jeg blev ældre havde vi ofte fritidsjobs torsdag aften og de sidste mange år er det derfor ikke lykkedes os at holde fast i traditionen. MEN nu… nu skal det være. Jeg har tænke mig at bage hveder til alle dem i familien, der har lyst til at kigge forbi. Jeg er desværre blevet sygemeldt fra mit job i går og frem til min barsel, så lige nu har jeg massere af tid og synes det er skønt med lidt ekstra på to-do-listen.
Smelt smør og bland det med vand og mælk. Rør gæren ud i blandingen indtil det er helt opløst. Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme. Ælt herefter melet i. Æltes dejen godt igennem. Tilsæt rosiner, hvis I er til det. Der er normalt ikke rosiner i hveder, men Arthur EEEsleker rosiner, så det er der altså i vores. 😉
Hvis du bruger røremaskine så lad den stå på middelhastighed i ca 6-8 minutter. Lad dejen hæve tildækket i 1 time.
Form dejen til 12 boller og stil dem på en bageplade med 2 cm?s mellemrum.
Sæt et ildfast fad med kogende vand i, i bunden af din ovn. OBS: Ovnen skal ikke være tændt!
Sæt herefter pladen med hvederne i midten af ovnen og lad dem hæve i dampen fra vandet i ca. 25 minutter.
Når hvederne er hævet til dobbelt størrelse og er “vokset sammen”, tages de og bradepanden med vand ud af ovnen og ovnen varmes op til 200 grader (helst ikke varmluft, men har du kun det skal den stå på 180 grader).
Når ovnen er varm sættes pladen med hvederne tilbage i ovnen.
Bag hvederne i ca. 15-20 minutter, til de er gyldne og lyder hule, hvis du banker bag på dem.
De kan spises som de er eller evt. halveres og ristes gyldne og let sprøde på brødristeren eller i ovnen.
Er du gravid og overvejer at få taget billeder af maven? Det der med gravid-fotos synes jeg generelt er super corny og har VIRKELIG svært ved at se det visuelt smukke i at være gravid. Jeg har derfor aldrig været i tvivl om at jeg IKKE ville fotograferes, men det blev jeg så alligevel. 😉 Derfor skal I her et lille udpluk af billederne fra vores photoshoot hos Martin Jørgensen.
Jeg har i minimum 3 år fulgt med fra sidelinjen hos MLJ-foto og har været voldsomt fascineret af hans arbejde. Jeg har aldrig rigtigt bidt mærke i hans gravid fotografering, men Anne og jeg har fx før talt om at booke ham til at tage nogle gode billeder af hende og jeg til bloggen.
Derfor tog Teis og jeg chancen da muligheden bød sig for et super billedet shoot og bookede en tid hos ham.
Hans æstetik er vanvittig og jeg er MEGA på røven over, hvor dygtig han er … både rent teknisk, men også til at få én til at føle sig tryk og godt tilpas under fotograferingen. Det er jo ingen hemmelighed at jeg før vi kom slet slet ikke havde tænkt mig at strippe ned til nærmest ingenting …Slet ikke nu med 10 ekstra kg, ujævn hud og en kæmpe mave.
Men på en eller anden måde virkede det som det mest naturlige i verden og jeg synes på ingen måder at det var grænseoverskridende. (Sagde én af de mest blufærdige kvinder i verden!)
… OG selv dem uden ret meget tøj på er jeg helt okay med! Det havde jeg sgu ikke turde håbe på.
Jeg vil dog spare jer for de allermest nøgne billeder – tænker jeg simpelthen ikke at internettet er klar til på nuværende tidspunkt… haha!
Det korte af det lange er nok bare, at HVIS du overvejer at få taget billeder af din gravitet, så vælg fotograf med omhu. Find én, der har samme stil som dig.
Jeg valgte Martin Jørgensen pga. hans baggrund som beauty- og fashion-fotograf. Mit ønske var nemlig at billederne blev så lidt klichéfylde som muligt.
Det bliver de jo lidt alligevel – det ved jeg godt, men de er alligevel laaaangt fra lyseblåt tyl, lange blomstrene boulevarder og flagrenede kjoler i solnedgang. 😉
Udover mine billeder fik vi også skudt lidt billeder af Teis og hans guitar. De blev HELT vanvittigt cool. Er næsten helt misundelig på ham. 😉
Lad mig tale lige ud af posen her. Det der med at forevige sin graviditet er sgu da lidt en kliché! Eller er det bare mig?
Jeg kan sagtens se at nogle gravide kan være smukke, men tænker ikke at det er mavens skyld! Smukke gravide kvinder er, i mine øjne også ekstremt smukke, når de ikke er gravide eller er det bare mig?
Måske netop derfor bliver alle billederne nu lagt i vores private gemmekasse. De er fede og Teis’ og jeg at have, men de kommer aldrig op og hænge.
Bare dét med at dele de mest til dækkede her synes jeg er grænseoverskridende. For det betyder jo at I kan se alle mine ekstra kg, som ikke kun sidder på maven i denne graviditet, men som i høj grad også har sat sig på arme, ben og hofter. Ikke noget jeg synes er specielt æstetisk og rart at dele med nogen, men det er jo nu engang sådan det er. Og lysten til at dele glæden over en vildt fed fotograf-oplevelse overskygger alligevel min blufærdighed.
For – hey… han forstår sgu at tage billederne fra de bedste vinkler og i det bedste lys, så man alt andet lige får de bedst mulige billeder af sig selv som kvapset gravid og det er, for mig, alle pengene værd. 😉
Til den private gemme-kasse
Nu har I fået lov til at se et lille udpluk af billederne fra dagen… de resterende vil jeg spare jer og resten af the big World Wild Web for. De er sgu lige en tand for nøgne til det her forum og lander derfor, sammen med de billeder I har set her, i vores private gemmekasse.
INGEN af de her billeder vil nogensinde lande på en væg derhjemme eller lignende, men jeg er nu alligevel glad for at jeg overvandt mig selv og fik taget nogle billeder af mig selv gravid. Ikke for nogen andres skyld end min egen, Teis’ og ungernes skyld.
Måske er drengene helt ligeglade eller også vil de en dag gerne se hvordan det så ud den gang de lå i mors mave – hvem ved.
Nu findes de I hvert fald og jeg priser mig lykkelig for at det er vanvittigt dygtige Martin Jørgensen, der har skudt billederne. På den måde kan jeg se tilbage på min graviditet med andet end de billeder jeg ser i spejlet hver morgen! (Thank God… haha!)
Jeg har været inde på det før, selvom det er et ret tabubelagt emne. Jeg føler mig ikke klar til at være mor til 2 og tænker en del over den stores reaktion… men også min egen! Forhåbentlig er det kunne kun en sorg jeg pålægger ham, men på sigt også en glæde. Her kan du læse lidt om mine tanker om barn nummer 2.
Føler mig på ingen måde klar til at være mor til 2
Jep – lad os få tabuet på bordet med det samme! Nej jeg er ikke klar! SLET ikke faktisk og tror jeg heller ikke at jeg bliver.
Det handler ikke om at vi mangler noget til baby for det gør vi ikke. Det handler om at jeg personligt ikke er klar til at være mor til 2.
… Ikke så heldigt, når det bliver en realitet inden ret længe – det ved jeg godt, men det er nu engang sådan jeg har det.
For at være helt lavpraktisk omkring det med barn nummer 2, så synes ærlig talt at tanken om 2 små børn er mega angst provokerende og jeg er udmærket klar over, at flere af jer sikkert har 2 eller flere børn og junglerer dem med en hånd bundet på ryggen.
… Jeg er bare ikke lige der, hvor jeg kan se det for mig!
Når det går etik i det at få børn
Det lyder måske MEGA forkælet at have det sådan, især i en verden hvor vanvittigt mange kæmper for at få børn.
Vores vej til Arthur var heller ikke helt nem. Ikke fordi han var svær at lave, men fordi at det hurtigt bliver et etisk spørgsmål, at få børn, når begge forældre er kronisk syge.
Det har været vanvittigt svært for os at nå dertil, hvor vi var klar til at tage chancen på trods af det faktum at Teis’ sygdom CMT er dominant arvelig.
Jeg har grædt MANGE tårer i frygt for at sætte børn i verden, der måske i sidste ende kommer til at leve et liv de ikke har lyst til at leve. Forhåbentlig bliver det aldrig sådan, men jeg kommer desværre nogle gange til at se virkelig negativt på det.
Det faktum at jeg har taget valget for dem, betyder at jeg med sikkerhed får den sorteste samvittighed, hvis en af drengene en dag bliver syge med CMT eller måske en autoimmun sygdom jeg jeg selv.
Der skal selvfølgelig et slemt tilfælde til for at man ligefrem tænker at det er synd at de kom til, men igen … man ved bare aldrig med sådan noget lorte sygdom.
Jeg håber og tror selvfølgelig på at A vil knuselske hans bror og at de på sigt vil få det tætteste bånd. Jeg drømmer om et stærkt broderskab og om, at jeg som mor, formår at skabe god grobund for en livslang relation imellem de her 2 drenge.
Alligevel er der en masse tanker, der plager mig! Det handler nok især om min frygt for de første par år og om min egen evne til at være der lige meget for begge børn.
For hvordan skal jeg overhoved finde tid til at være sammen med A, når vi også har lillebror? Kan man elske 2 børn som jeg elsker A? Hvordan skal det logistisk gå op med 2 børn, 2 fuldtidsarbejder, et ønske om at træne et par gange om ugen og måske se nogle venner indimellem?
Fatter simpelthen ikke hvordan I andre gør det og magter på ingen måde at varetage opgaven lige nu.
I virkeligheden er jeg nok lidt nervøs for at lillebror kan komme til at “ødelægge” vores liv!
… Nej det er virkelig ikke særlig pænt skrevet, men det fylder alligevel en del hos mig og vil prøve at være så ærlig som muligt.
Mange mener jo at lige meget hvad man gør som forældre så pålægger man den store en sorg, som skal bearbejdes. Det knuser seriøst mit hjerte at det skal ske for min A. I sidste ende vil han jo forhåbentlig elske hans bror, men vejen derhen og alt det han skal igennem synes jeg lyder vanvittigt hårdt for sådan et lille barn. Læste fx dette og fik lidt koldsved: Når den store må vige pladsen for baby. Er jo sikkert nogle super gode råd, men shit det er meget de skal tage på sig de små storesøskende.
Derudover er det igen sygdommen der spøger. Lad os nu sige at lillebror ender med at blive syg af CMT – så skal A leve et liv med en syg lillebror, der kræver alt vores opmærksomhed. Har jeg så gjort A en kæmpe bjørnetjeneste ved at gøre ham til storebror og vil han hade mig for mit valg resten af livet.
Ego-mors bekendelser
I virkeligheden handler det jo om at vores liv, om få uger blive vendt totalt på hoved og lige så meget som jeg frygter A’s reaktion, frygter jeg også min egen.
A er på ingen måde noget mønsterbarn. Vi har selvfølgelig også haft vores udfordringer med ham, men han er virkelig blevet nemmere end jeg nogensinde havde drømt om og jeg kan virkelig godt lide det liv vi har lige nu.
Måske netop derfor kommer egoisten op i mig. Hende der egentlig ikke drømmer om de helt store forandringer – alt er jo godt som det er. Og hende der er virkelig glad for at sove igennem om natten igen og nyder at have overskud til at tale med sin mand om aftenen!
Jeg kan kun ønske, håbe og tro på at der sker noget, der minder om et mirakel, når ham der lillebror kommer til verden og alt så alligevel går op i en højere enhed. For forhåbentlig er alt det her bare bange anelser og frygt fra en hormonpåvirket kvindekrop, der skriger i afmagt og frygt for ikke at kunne klare opgaven! 😉
Er du også vild med slåomkjoler? Min gravide krop og jeg er ret pjattet med dem og derfor skal I have en lille guide fra Ebay.
Hvis du vil undgå told bør du max købe for 80 kr. men jeg har et lille trick til dig, hvis du vil købe for mere end de 80 kr. Kan du læse mere om længere ned i indlægget. De kjoler jeg har valgt ud koster max. 150 kr.
En af mine favorit kjoler på vores ferie til Abu Dhabi var maxikjolen med slids (Nr. 5) , som jeg allerede har i armygrøn. Den er derfor nu også klikket hjem i navy. Jeg har bestilt den i XL så, der er plads til den voksende mave.
Hvis jeg ikke var gravid ville en XL være lige det største. Vil sige at den svarer til en str. 40-42 og normalt bruger jeg 38-40.
Jeg har også allerede modtaget den røde polkaprikkede maxi (Nr. 7). Den er også bestilt i XL hvilket også er ca. en str. 40. Den sidder super fint på og tror den bliver super god til sommer.
Udover dem har jeg netop klikket nr. 1 og 9 hjem. Håber de er lige så gode som de to andre.
De er begge to bestilt i den største størrelse man kan få. Synes ofte at det passer meget godt – og hellere lidt for stort end for småt. 🙂
Vil du være helt sikkert er der altid en størrelsesguide under hver annonce, der oftest er ret præcis. Så kender du dine mål er det super nemt at finde frem til, hvilken størrelse du skal bruge.
Det perfekte kjolesnit til den gravide krop
Som du måske har bemærket har jeg virkelig grebet sommerens slå-om-kjole trenden. Det er ellers normalt ikke lige mig med v-udskæringer og flæser, men for en gangs skyld kommer en trend mig til gode.
Det er nemlig slet ikke dumt at blive skåret under brystet, når man som jeg er gravid. Havde jeg ikke været gravid er jeg ikke så sikker på at jeg havde været lige så begejstret. Haha…
For at shoppe på Ebay skal du oprette en bruger. Det er også en god ide at oprette en PayPal konto, hvis du ikke har en i forvejen. Det gør det nemmere at shoppe OG så er du, eftersigende, bedre sikret mod snyd og svindel.
Jeg er dog aldrig rigtigt blevet snydt på Ebay og tror det hører særtilfældenede til.
Når du opretter din bruger på Ebay eller shopper første gang kan du tilknytte din PayPal og fremadrettet bruge den når du betaler. Ebay foreslår selv PayPal ved check out så du skal ikke engang tænke over det – super smart!
Derudover køber jeg meget sjældent noget, der koster over 80 kr. Køber du for over 80 kr. pr køb (eksklusiv fragt!) kan du nemlig risikere at blive taget i tolden.
MEN det har dog endnu ikke stoppet mig i at købe noget til over 80 kr. hvis jeg en sjælden gang er faldet over en vare, der er så dyr.
Du kan nemlig bede (den oftest virkelig søde!) sælger om han vil mærke din pakke med GIFT, så bliver den nemlig ikke toldet. … Men har du selvfølgelig ikke fra mig! 😉
Ahhh… Er nu i 3. trimester. I dette indlæg vil jeg skrive lidt om, hvordan jeg SLET IKKE føler mig klar til barn nummer 2 og om, hvordan jeg synes at denne graviditet skiller sig ud fra den første.
Føler mig på ingen måde klar til at være mor til 2
Jep – lad os få tabuet på bordet med det samme! Nej jeg er ikke klar! SLET SLET ikke faktisk.
Det handler ikke om at vi mangler noget til baby for det gør vi ikke. Det handler om at jeg personligt ikke er klar til at være mor til 2.
… Ikke så heldigt, når det bliver en realitet inden ret længe – det ved jeg godt, men det er nu engang sådan jeg har det.
Jeg synes ærlig talt at tanken om 2 små børn er mega angst provokerende og jeg er udmærket klar over at flere af jer sikkert har 2 eller flere børn og junglerer dem med en hånd bundet på ryggen. Jeg er bare ikke lige der hvor jeg kan se det for mig!
Hvordan skal jeg overhoved finde tid til at være sammen med A, når vi også har lillebror? Kan man elske 2 børn som jeg elsker A? Hvordan skal det logistisk gå op med 2 børn, 2 fuldtidsarbejder, et ønske om at træne et par gange om ugen og måske se nogle venner indimellem? Fatter simpelthen ikke hvordan I andre gør det og magter på ingen måde at varetage opgaven lige nu.
I virkeligheden er jeg nok lidt nervøs for at lillebror kan komme til at “ødelægge” vores liv!
… Nej det er virkelig ikke særlig pænt skrevet, men det fylder alligevel en del hos mig og vil prøve at være så ærlig som muligt.
Vi har selvfølgelig vores udfordringer med A, men han er jo blevet SÅ meget nemmere nu end som baby og jeg kan virkelig godt lide det liv vi har lige nu.
Det liv vil om få uger blive vendt totalt på hoved og lige så meget som jeg frygter A’s reaktion, frygter jeg også min egen.
Jeg kan kun ønske, håbe og tro på at der sker noget, der minder om et mirakel, når ham der lillebror kommer til verden og alt så alligevel går op i en højere enhed.
Tiden flyver og snegler sig afsted på samme tid
At være gravid med lillebror er noget helt andet end da jeg ventede A. Altså noget HELT HELT andet!
Dengang vidste jeg hele tiden præcis hvor langt jeg var henne i min graviditet, hvilke vitaminer og kosttilbud jeg skulle tage og gjorde mig i det hele taget en masse forberedelser som jeg slet ikke har gjort nu.
Den gang gik jeg til Mindful Moving fødselsforberedelse (kan virkelig anbefales!) men det er der hverken tid eller økonomi til denne gang. Jeg spiste INGEN sukker, e-numre, forarbejdet mad eller lignede og overholdt generelt ALLE de anbefalinger der nu engang var til gravide. Sådan er det desværre ikke gået denne gang!
Det er som om at min rygrad er forsvundet i takt med at babybulen er vokset – og det plager mig ærlig talt helt vildt.
Derudover har jeg jo i forvejen A, hvilket gør en graviditet og de følger den måtte have med sig en smule mere omstændige.
Drømmer næsten hver dag om at komme hjem og bare smide mig på sofaen, hvilket bare IKKE kan lade sig gøre med en tikkende bombe af en 2 årig, der er småtræt efter en langt dag i vuggestuen og som skal fodres af inden 17:30 for ikke at eksplodere og udslette alt omkring sig.
Derfor føles det både som om at tiden går super hurtigt og langtsom på samme tid. Jeg ville ønske at jeg havde mere tid så jeg kunen sætte mig bedre ind i min graviditet, få husket alle kosttilskud mv. og i det hele taget nå at nyde tiden med lillebror i maven lidt mere.
På den anden side kan det sidste trimester kun gå for langsomt!
Vores 2 årige Sherif har efterhånden fået øjnene op for min nedsatte evne, til at flytte sin hvalkrop, i samme fart som før og han har efterhånden fundet ud af hvordan han på bedst muligvis stikker af eller snører mig! (Den lille satan!) 😉
Derfor kunne det jo være meget rart om tiden lige gad at gå lidt hurtigere så ham lillebror kan komme til verden og mor her kan få sin krop for sig selv.
I min første graviditet havde jeg virkelig meget kvalme i første trimester og kastede op flere gange dagligt. Jeg havde de helt almindelige kvalme-issues og så cravede jeg appelsiner. En ret uskyldig craving og ikke de vilde udsving ellers.
Denne gang har jeg (stort set) været skånet for kvalme og opkast, men til gengæld har jeg en del cravings af den mindre sunde slags og en stofskifte sygdom jeg skal forholde mig til.
Derudover har jeg desværre problemer med for lavt blodtryk, hvilket kommer og går og gør mig ekstremt skidt tilpas. Det føles som om at alt blodet forsvinder fra hoved og jeg føler at jeg skal besvime. Det kommer i mindre intervaller og nogle dage er værre end andre, men desværre ser det ud til at tage til nu længere jeg kommer i graviditeten.
Man kan ikke gøre noget for at regulere det lave blodtryk. Så det er bare om at ligge sig ned, drikke massere af vand og tage den med ro… nå ja og så vente til baby kommer, hvor det forhåbentlig går over af sig selv. 😉
Her får I dét! Det man ellers altid skal scrolle sig igennem flere indlæg for. De upolerede (læs grimme) før-billeder af vores hus. (Og ja, her også en del baggrundshistorie og reel udenomssnak).
Jeg skriver det nu, før min hukommelse er sløret og er blevet helt lyserød, fordi den nye baby (okay ja, som her er et hus) – ligger og er lækker, og man glemmer hvordan det var at presse den ud.
Fra 70’er hus til funkis-villa
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har blogget så meget om vores førstesalsprojekt før egentlig. For der er meget projekt allerede før man begynder at bygge noget. Før man endda tegner noget. Men jeg kan se i søgninger, at der faktisk er ret mange der gider læse om emnet. Faktisk tror jeg, at jeg er bange for at jinxe noget med mit drømmehus, hvis jeg skriver om alle de fede ting der skal ske, og det så af en eller anden grund går i vasken. For inden vi købte dét her hus, så havde vi faktisk skrevet under på et andet, vist billeder af det til alle vi kendte og indrettet det mentalt, og så gik det i vasken. Det gjorde ondt. Meget faktisk. Lige indtil vi kiggede 20 meter ned af vejen og så mulighederne i den hér lille trækasse vi i dag kalder for vores hus, og som ligger på hvad der for os er de dejligste knap 1000 kvm i hele verden.
Og så er det sådan med byggeprojekter, at ingen rent faktisk interesserer sig en skid for det der foregår før man begynder og bygge, og i 2 år, har jeg svaret på det samme spørgsmål. “Hvornår skal i i gang?”.
Tingen er bare at vi var i gang. I gang med at holde møde med arkitekter. At have landmålere rendende. At have nogle til at lave jordbundsprøver. At være i banken. At støde på forhindringer. At gå kold og være uvenner, allerede før “vi var i gang” i andres øjne. Jeg har været ved at tude over det spørgsmål nogle gange, og har lovet mig selv altid at spørge folk der skal lave noget med deres hus eller have “hvor er i henne af i processen” – eller lade være med at sprøge hvis det faktisk kun er reelt byggeri der interesserer mig, for det er også helt cool.
Men: Nu er det meget tæt på at første bræt rives af hytten, og derfor tør jeg nu starte med at skrive om udgangspunktet:
Huset så sådan her ud da vi overtog det. Eller….
Det så sådan ud på ejendomsmæglerfotos og i solskin. I virkeligheden var det oktober og alting var meget mere shabby end chic. Da vi købte det var vi på vej på ferie, der lå et bud fra nogle andre, og vi kunne ikke nå endnu en fremvisning inden vi skulle afsted. Vi havde set det en måned før, hvor vi ikke var interesserede, fordi vi egentlig ikke ville bygge om. Men vi ringede til ejendomsmægleren og hørte om vi lige måtte smutte forbi og se grunden igen.
Vi behøvede ikke at komme ind. Faktisk var det lidt en sandhed med modifikationer at vi ville se grunden, for vi ville egentlig op på taget og se udsigten, så op med Jonas (jeg turde ikke) og da han fortalt at man kunne se langs vandet og helt til Roskilde, så var beslutningen ligesom taget.
Vejen er lukket og lille, det er kun os der bor her der kører på den, og naboerne er også vilde med rosé eller kold øl over hækken (havde vi vidst det havde vi budt endnu mere). Vores hus er det ultimativt mindste på vejen som vist roligt kan kaldes lidt et sølvbryllupskvarter, men alle er skønne, og vores naboer er faktisk de yngste hér, og de cooleste man kunne ønske sig.
Da vi havde boet her i et par år, fandt vi ud af at vores hus blandt nogle på vejen kaldes dukkehuset, og selvom vi kommer til at tage noget af fjordkigget fra nogle har alle taget det i stiveste arme og haft fuld forståelse for at vi virkelig mangler plads, når 2 x voksen, en ret stor tumling og en mini gravhund hver aften flytter sig ind og sover sammen i husets eneste værelse, som faktisk har dispensation til at være så lille som det er.
Vi har også sørget for tidligt og personligt at melde planerne ud til de der berøres af byggeriet, og sørge for at de ting vi kunne ændre for at genere mindst muligt, det har vi selvfølgelig ændret.
Haven havde fået lov at gro i nogle år, der var en halvnedlagt fiskedam, og på badeværelset var der en bue jeg var seriøst uvenner med:Vi fik skåret buen væk og skiftet jalousi-lågerne, malede huset sort og flyttede hoveddøren, og så måtte vi ligesom styre vores trang til at optimere, for vi vidste jo at der var et større projekt forude.
Haven vil underholde os til vores dages ende, men vi nægter at være “dem der kommer og fælder alting” så vi tager lidt af gangen, for ikke at få hevet en perle op af jorden uden at have set den i blomst. Indtil videre har vi dog dræbt trailerlæs efter trailerlæs af efeu, og det overrasker os med sit nærvær, hver gang vi nå til et nyt hjørne af haven. Men dét viser vi ingen nåde.
Så langt så godt!
Det helt store efeu-afpilningsshow startede da jeg var gravid. De ældre damer på vejen sørgede for at komme tilfældigt forbi og checke at jeg passede godt på mig selv, mens jeg oksede i forhaven i tyk tilstand, men jeg håbede virkelig at det kunne sætte gang i noget. Jeg var over tid, og jeg var en stor, vred efeu-dræbermaskine!
Jeg var hævet, og vandfyldt og over tid, og at flå ting op af jorden med vold passede perfekt til mit temperament (bemærk venligst at jeg havde iført mig de eneste sko jeg stadig kunne komme i)
Min mere sexede halvdel hjalp selvfølgelig også (læs – lavede nærmest alt, dirigeret af tyk kone der “vil være færdig inden baby kommer” ) og jeg kan se at han allerede havde tillagt sig et meget far-agtigt look:
Det eneste jeg ved med sikkerhed ALDRIG rives op, og som jeg har sikret mig med entreprenøren ikke kommer til skade i byggeprocessen, er disse. De blomstrer 2 gange, og hvis nogen ikke ved hvad “dukkehuset” er, så kan jeg altid sige at vi bor i huset med de lyserøde roser, og SÅ ved i hvert fald damerne godt hvilket der tales om. De er fantastiske, og jeg elsker den tidligere ejer for dem.
Vores nuværende hus bliver uigenkendeligt udefra (bortset fra roserne), men indvendigt ændres der ikke SÅ meget på det eksisterende. Økonomien skal i første omgang ikke presses til kanten med en totalrenovering af hvad der bliver stueetagen, så hernede (i det der er hele huset nu,) der skiftes alle vinduer til de der passer med det nye hus’ udtryk, og der kommer en trappe i entreen, men ellers bliver opgraderingen af dét næste kapitel i vores liv, når byggeriet er færdigt og vi har nydt det i en god tid.
I disse dage står den på en masse kedelige bank-beslutninger, forsikringsting der skal være styr på inden byggeriet går i gang, og en hel del trappedesign. Jeg glæder mig til at dele noget mere sexet på bloggen, men her ligger i hvert fald nu før-billederne fra vores rejse fra sommerhus med 70’er tilbygning i træhus-stil, til funkiskasse i skifer og helt uden en eneste bue.
Hvad skal man bruge til baby? Hvor meget, hvor lidt, hvor mange og hvilken størrelse? Kan virkelig godt huske alle de bekymringer, jeg havde da vi ventede Arthur. Denne gang nyder jeg at kunne shoppe lidt løst og fast… ikke så meget efter behov, men nu mere efter lyst!
Det er mega lækkert at få lov til at købe andet end det, der er strengt nødvendigt denne gang. Må være lillebrors pivilegie, nu når han ellers arver alt andet fra storebror. 😉
Selvom jeg I dette indlæg har shoppet nye babysager, så går jeg stadig op i at finde de bedste ting til færrest penge… Så selvfølgelig er det meste på tilbud. Selv tak 😉
Links til det hele og lidt til…
1. Sengetøj fra Garbo & Friends. Elsker det mærke. De laver simpelthen de sødeste prints. Jeg har købt sengetøjet til juniordyne. Vi brugte juniordynen ret tideligt til Arthur, så tror jeg også vi kommer til denne gang. Den er super godt lige at vikle rundt om de små i barnevognen eller på vej ud til bilen. Derudover kan jeg ikke helt få de mål de har på babydynen til at passe, så turde ikke tage chancen.
2. Jakke i økologisk uldfleece fra Engel. Mormor og Oldemor strikker og strikker. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at genkøbe denne jakke til lillebror. Den er helt perfekt til de kølige sommeraftner og er sikker på at vi bliver lige så glade for den som sidst.
3. De fineste strømpebukser fra Cóndor. Jeg er vild med strømpebukser – også til drengene… dog kun mest de er små. Synes de her har en helt perfekt farve og elsker at de er i rib. Havde nok drømt om et par i uld, men det har jeg desværre endnu ikke fundet.
4. Aktivitetsbog/sengerand fra Konges Sløjd. Er den ikke sød? Den fås både til drenge og piger og selvom det egentlig er en aktivitetsbog så tænker jeg at den vil gøre sig super fint som en lille sengerand i vores bedside crib. Den er nemlig 93 cm. i længden hvilket er lige lidt længere end længden på senge.
5. Bedside Crib fra Babytrold. Vi havde ikke en bedsidecrib sidst, men valgte ret tideligt at samsove med Arthur. Det gør vi sådan set stadig og vil vi også gerne med lillebror. MEN risikoen pladsmangel i vores seng er lidt større, nu hvor der kommer 2 små børn i familien og vi har derfor valgt en bedsidecrib, der ligesom forlænger vores dobbelt seng og hvor lillebror kan ligge tæt med os uden at risikere at blive mast.
6. Liberty sengetøj. Jeg elsker gul… hvilket mine drenge nok kommer til at lide lidt under. 😉 Jeg prøver virkelig at undgå at det bliver for piget, men shit jeg synes det er fint. Har klikket dette sengesæt hjem til babydynen … så det kun er mens han er helt lille at han er tvunget til at blive svøbt i blomster. 😉
7. Strikkeopskrift fra Petite Knit. Jeg elsker Petite Knit og deres helt vidunderlige opskrifter til både børn og voksne. Jeg selv en del af deres trøjer og Arthur er beriget med MANGE af deres styles i et utal af størrelser. Det er alt sammen noget jeg kan takke min mor og mormor for. Jeg kan nemlig ikke selv strikke, men nyder godt at deres ildhug og lyst til at strikke løs til begge børn.
8. Jellycat kanin. Som du måske har set, hvis du følger med på vores Instagram, så har Arthur en tro følgesvend. Han hedder Eigil og er en beige Jellycat kanin, som har fået af en veninde som jeg har særligt nær. Derfor skal lillebror selvfølgelig også have en kanin. Jeg er ikke til de små kaniner, så tror at det bliver farven truffle.
9. Pusleunderlag fra Bon Point. Okay… Det er ikke billigt, men se lige hvor sødt det er! Vi havde ikke noget pusleunderlag da Arthur var baby men slæbte i stedet rundt på en stak håndklæder. Det vil jeg gerne undgå denne gang og det bliver i luksus udgaven. 😉
De mest nødvendige ting er nu købt ind. Det skete samme dag som vi tjekkede SKAT.dk og så at vi begge skulle have penge tilbage. Ikke de sjoveste ting at bruge de penge på, men nødvendigt.
Det er fx, autostol, slyngevugge, vikle og seng som vi solgte da Arthur ikke brugte det længere.
Sengen (bedside crib fra Babytrold) fandt jeg på tilbud hos Coop.dk, viklen købte jeg af en god veninde og autostol og slyngevugge er fundet på Reshopper. (Eeeelsker reshopper – er seriøst der jeg finder langt det meste til begge børn!)
Kodeordene er normalt genbrug, uld og fine prints
NORMALT … når jeg ikke shopper amok på diverse online børnebutikker… Så går vi klart ind for genbrug, når det kommer til shopping til børnene.
Stort set ALT legetøj og udstyr, der kun bliver brugt kortvarigt bliver købt brugt. Det gælder egentlig også for alt tøj med undtagelse af uld og uld/silke, som jeg køber fra nyt for at undgå at andre har vasket det forkert og dermed har ødelagt effekten af materialet.
Alt andet tøj køber jeg gerne brugt. Jeg er en smule kemi-forskrækket (undskyld Anne!), så jeg forestrækker at andre har hjulet mig med at vaske tøjet igen og igen inden brug. 😉 … Så er det nemlig ikke mine unger, der skal vikles ind i brandhæmmende stoffer og andet godt fra tekstilfabrikken. 😉
Så JA, det nye tøj og sengetøj vil blive vasket og luftet en del inden vi kommer til at pakke lillebror ind i det.
Den helt lille autostol er også købt brugt. Var virkelig glad for vores første Cybex Aton til Arthur, så sådan én blev det igen… dog en nyere model. Den fandt jeg til 800 kr. inkl. isofix base på Reshopper.
Den næste størrelse stol, som skal bruges indtil lillebror er ca. 3-4 år køber vi fra ny. 🙂
