Baby vender forkert! Tanker om vending, sædefødsel og kejsersnit

Jeg er nu i uge 35 og baby har stadig ikke vendt sig! Muligheden for vendingsforsøg, sædefødsel eller et kejsersnit er derfor noget der fylder en del for tiden. Jeg er ikke meget for tanken om nogle af delene og håber stadig at han har vendt sig, inden jeg senere i dag skal til jordemoder.

Tanker om vendingsforsøg

Lige som ved glokysebelastningen kan kan jo læse et hav af skrækhistorier om vendings-forsøg på nettet. Alle de ting der kan gå galt under forsøget og hvor ondt det kan gøre lyder ikke ligefrem tiltalende. Alligevel tror jeg at er jeg klar til at give det et forsøg selvom det kun er ca. halvdelen af forsøgende der lykkes!

Jeg har genlæst Annes indlæg om hendes vendingsforsøg og trøster mig ved at det gik super nemt og smertefrit.

LÆS OGSÅ: 2018 byder på 2 store projekter! Kan du gætte hvilke?

LÆS OGSÅ: Opskrift på müslibarer og mælkebomben – til ammende

LÆS OGSÅ: 5 ting du bør undgå at spise, hvis du har lavt stofskifte

Sædefødsel

Hvis vendingen ikke lykkes er der 2 muligheder tilbage. Enten føder jeg ham vaginalt med numsen først eller også får jeg et kejsersnit.

Jeg vil gå langt for at føde naturligt, men efter at have læst og læst på sædefødsler må jeg indrømme at jeg er skræmt.
Det er virkelig ikke et “projekt” jeg føler jeg kan overskue og er SÅ bange for at han lige som sin storebror vil sætte sig fast. Det at komme med numsen først øger nemlig risikoen for at sidde fast i pressefasen og det er mildest talt ikke en oplevelse jeg ønsker at genopleve.

Derfor TROR JEG at jeg har besluttet mig for at takke nej tak til at forsøge mig med en sædefødsel! Så sej er jeg desværre ikke – undskyld baby! 🙁

Men måske jordemoderen kan overbevise mig om noget andet senere… skal jeg ikke kunne sige.

Kejsersnit

Sidste mulighed er et kejsersnit. Jeg er selv taget ved kejsersnit og siger ikke at det er skyld i mine sygdomme, men jeg vil helst lade tvivlen komme baby til gode.

MEN jeg er lidt løbet tør for muligheder her og hvis vendingen ikke lykkes tror jeg (desværre!) at jeg ender med at takke ja til et planlagt kejsersnit!

Det plager mig virkelig og synes at det er et kæmpe nederlag, men en sædefødsel lyder bare SÅ voldsom og risikabel for både mig og baby.

Den ting der går mig mest på ved kejsersnittet er den øgede risiko for allergi og andre sygdomme, som vi jo har rigeligt af i denne her familie allerede. Derudover ville jeg selvfølgelige være ked af det at skulle igennem en så stor operation, der tager tid at komme sig efter. Med en dreng på 2,5 år er det ikke nemt ikke at lave tunge løft og få tid til at komme sig efter operationen.

… Og så er der det kosmetiske! Det er mega overfladisk ja, men jeg vil virkelig gerne undvære aret og den typiske kejsersnits-pølle mange får hen over maven. Synes at de her 2 graviditeter har sat sine spor nok i forvejen og kan ikke helt overskue endnu et “baby-mærke”!