Mad & Opskrifter

Opskrift: hurtige og glutenfrie choko-rugbrød / rugbrødsboller

19. september 2018

Kender du de der fantastiske rugbrødsboller med chokolade og nødder?! Lagkagehuset laver fx nogle ret vilde nogle og jeg er helt pjattet med dem.

 

Glutenfri hverdag

Jeg kan dog ikke så godt tåle gluten så er ekstremt sjældent at jeg synder med netop dem fra fx lagkagehuset!

I stedet for er jeg begyndt at lave dem selv. Er ikke heeelt fra bunden – bevares… men de smager jo alligevel både syndigt og hjemmebagt!

Jeg bruger nemlig den glutenfrie brødblanding fra Rema 1000!

Det er uden tvivl den bedste glutenfrie brødblanding jeg har prøvet og jeg har efterhånden været igennem en helt del!

Generelt er jeg ret glad for Rema 1000 og deres glutenfrie varer, selvom jeg for det meste bare prøver at undgå glutenfrie produkter helt i stedet for at erstatte dem.

… Men det er en helt anden snak 😉

Brødblandingen er certificeret af Dansk Cøliaki Forening og indeholder:

Ingredienser:
glutenfri hvede stivelse- solsikkekerner-brune hørfrø-surdej af rismel og starterkultur, græskarkerner-hørfrø mel-sukker-salt-glukosesirup-maltodextrin-stabilisator E412(Guar gum)

 

Lad os komme til sagen!

 

Hvordan laver du dem selv?!

Nedenfor kan du finde opskriften! Om du vil bage mixet som brød eller som boller er op til dig! Brødet skal bages i ca. 40 min. hvor i mod bollerne skal have ca. 20 min.

 

Ingredisenser: 

1 pakke glutenfri brødblanding (fx den fra Rema 1000)

15 g gær

2,5 dl vand

1 æg

1 tsk vanillepulver

1 dl. nødder efter eget valg. (Jeg bruger oftest valnødder eller hasselnødder)

1 plade mørk chokolade (jeg bruger 70 % eller 80 %)

Dadler hvis du vil have ekstra sødme!

 

Sådan gør du: 

Opløs gæren i vandet. Hæld brødblandingen i sammen med æg og vanille. Rør massen i ca. 3-5 min til den er ensartet (jeg bruger en røremaskine).

Tilsæt hakkede nødder, chokolade og dadler.

Lad dejen hæve i 40-50 min.

Fordel massen i en brødform eller placer dejen på en bageplade med 2 spiseskeer.

Pynt med hakkede nødder.

Sæt i en forvarmet ovn (240grader) og skru ned til 200 grader.

Bager du brød skal det have ca 40 min.

Bager du boller skal de have ca 20 min.

 

Synes bollerne bliver lidt hurtigere tørre end brødet, men tilgengæld er de geniale til madpakkerne 🙂

 

Velbekomme og tak fordi du læste med 🙂

/N

 

 

 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar