
Tilbage i august flyttede Thorkild ind og tænker det er på tide at han også bliver introduceret her. Thorkild er en violfarvet normaltegnet engelsk undulat, som nu er ca. 2 måneder gammel. Thorkild er Arthurs 5 års-fødselsdagsgave og har været et stort ønske længe! Overvejelser omkring det at få fugl Okay… lad mig starte med at fortælle lidt om hele forløbet. Arthur har meget længe været bidt af dyr. Jer, der følger med på Instagram, har nok set vores godnat-ritualer, hvor vi googler forskellige dyr. Især fugle har været en stor interesse og Arthur (og nu også jeg!) ved stort set alt om ørne, suler, pingviner, papegøjer og andre lidt “små-eksotiske” fuglearter. Til jul fik Arthur en lille Schleish undulat...