Så kom lillebror

Den 5. Juli blev lillebror født. 40+1 så han er en punktlig fyr. Udover at komme til tiden kom han med raketfart – kun 4,5 time efter at mit vand begyndte at sive.

Så nu er det vist på tide at I får en lille hilsen fra barselshulen.

Alt det med fødslen skal jeg nok komme ind på senere – for I skal selvfølgelig have en fødselsberetning.

Læs min fødselsberetning fra Arthurs fødsel her.

Jeg er meget lykkelig og meget lettet

Der er allerede gået en uge siden lillebror kom til verden. Beklager jeg ikke har fået opdateret bloggen før i dag, men vi har været helt begravet i barselsboblen med alt hvad det indebærer af tusetur og ammeopstart.

Jeg er SÅ glad og lettet for nu endelig at være på den anden side at den fødsel jeg virkelig har frygtet.

Hvis du har læst min tidligere fødselsberetning, så forstår du måske hvorfor.

Arthurs fødsel varede 19 timer, hvilket jo ikke er voldtomt af en førstegangsfødsel, men pressefasen var utrolig lang og hektisk, da Arthurs sad skævt og til sidst fast, hvilket betød at hjertelyden forsvandt.

Så ud over at frygte de vilde smerter, så frygtede jeg virkelig at noget ville gå galt.

Jeg kan godt være lidt en sortseer og komme til at psyke mig selv til dårlige tanker. Derfor er jeg MERE end glad for nu at sidde på den anden side men en sund og rask dreng i armene.

Tænk at jeg har lavet sådan en to skønne drenge – fatter jeg simpelthen ikke!

Det er vist mere held end forstand… 😉

Mindre end storebror

Lillebror kom som nævnt til verden, ved en lynfødsel, den 5. Juli. Han var skudt til at være større end Arthur som vejede 3880g. et par dage før termin.

Lillebror vejede dog ?kun? 3690g. Og var 52 cm lang. Så sådan en god gennemsnitlig baby.

Så stolt en storebror

En ting der var endnu større for mig end at få lillebror til verden var at få besøg af Arthur dagen efter!

Det er nok det vildeste jeg har prøvet og skulle VIRKELIG bide mig selv i læben for at tårens ikke fik frit løb. Holy ….

Hvis du har læst med de sidste par måneder så ved du at noget af det der har fyldt meget hos mig er Arthurs reaktion på at blive storebror.

Faktisk har jeg været SÅ meget i tvivl om han var klar at jeg nogengange har fortrudt graviditeten og tudet mine gravide øjne ud af hoved.

HELDIGVIS er Arthur mere end glad for sin bror. Han er simpelthen SÅ stolt at han er ved at revne og jeg elsker ham, om muligt, lidt højere nu med rollen som storebror.

Fuck jeg elsker de 2 små mænd!