STOP med at dele det facebook indlæg NU!

5 ting du gerne ville have vidst, du havde brug for efter fødslen

Inden for de næste par uger står jeg over for fødsel nr. 2. Efter min første fødsel var der især 5 ting jeg gerne ville have vidst, men som ingen havde fortalt mig om. Hvad er isbind fx og hvorfor kan man ikke leve uden dem efter en vaginal fødsel?

Jeg havde personligt aldrig hørt, om de her 5 ting og ville ønske, at nogle havde fortalt mig om dem, så jeg kunne være bedre forberedt.

Derfor får du dem selvfølgelig her, så du ikke ender med at stå der helt grøn og uvidende som jeg gjorde for 3 år siden!

Selv tak 😉

LÆS OGSÅ: Baby vender forkert! Tanker om vending, sædefødsel og kejsersnit

LÆS OGSÅ: Opskrift på müslibarer og mælkebomben – til ammende 

LÆS OGSÅ: Indkøbsliste: 9 ting du ikke kan undvære når du skal have en baby

 

5 ting du bliver glad for at have lige efter en vaginal fødsel

1. Isbind

Isbind bliver din bedste ven – trust me!
Det lyder måske super ubehageligt med et koldt, vådt og frossent bind i dine trusser, men du vil ikke fortryde det.

Efter en fødsel vil dine skamlæber være hævede.

MEGET hævede… som i 3-4 gange størrelsen i hvert fald. Det er helt normalt og du kan være helt rolig – de bliver sig selv igen. Men i mellemtiden kan du lindre smerterne med et isbind fra fryseren.

Du laver selv isbind ved at gøre nogle trusseindlæg våde og ligge dem side om side i fryseren, til de er dybtfrosne. Fx i en lille frysepose, så de er så rene som overhoved muligt, når du skal bruge dem.

Nogen synes det er rarest at lade dem tø lidt inden brug så man ikke ligefrem for forfrysninger, men jeg indrømmer blankt at jeg brugte dem direkte fra fryseren og nød følelsesløsheden forneden. 😉 Haha… men kommer jo også lidt an på hvor store smerter du har og om du fx er bristet.

 

2. Engangskrus

I op til 4-5 dage efter min fødsel føles det som om at min urin var flydende glasskår.

Det gjorde SÅ vanvittigt ondt når jeg skulle tisse at jeg græd som pisket de første par gange – herefter blev engangskrusene min redning.

Sæt en stak på dit badeværelse så du altid har dem ved hånden når du skal tisse. Det er nemlig ikke specielt nemt at holde på noget som helst efter en fødsel. Så skal du tisse er det NU og ikke om 2 sekunder.

Fyld kruset med lunkent vand og hæld det forsigtigt ind mellem skamlæberne mens du tisser. På den måde får du “fortyndet” den smertefulde stråle af brændende tis.

 

3. Skumklude til mellemkødet

Især hvis du er bristet vil skumklude, engangsklude eller lignede være godt at have ved hånden. De vil være til stor gavn første gang du skal rigtigt på toilettet.

Ja, sorry for det mindre charmerende emne, men du bliver seriøst glad for denne vide på sigt.

Det kan nemlig godt føles lidt som om at du presser nærmest hele underlivet ud de første par gang du forsøger at komme på WC. Det er bestemt ikke den fedeste oplevelse og det kan altså være virkelig rart at presse en klud mod mellemkødet imens, så du får fornemmelsen af at du holder lidt sammen på det hele.

Dette gælder også for dig der er bristet. Her kan det være SÆRLIGT rart at holde imod så man ikke føler at der trækkes i stingene under aktionen.

 

4. En rulle toiletpapir

Tag en rulle virkelig blødt toiletpapir med i fødselstasken! Det er virkelig NICE TO HAVE… måske ikke et NEED TO, men MEGET tæt på!

De fleste fødegange er nemlig ikke udstyret med toiletpapir, som du kender det hjemmefra.

Det er noget hårdt og genstridigt noget de har til rådighed og ville nødigt benytte det mere end højst nødvendigt. Ikke engang som besøgende på en fødegang. Så som fødende ville jeg råde dig til at medbringe dit eget om muligt.

 

5. Kæmpe store mormor trusser

Glem alt om at hoppe tilbage i dine små fine blondetrusser i denne omgang. Det kommer ikke til at ske!

Ikke engang de ellers så behagelige graviditetstrusser fra H&M vil være “mormor” nok. 😉

Gør dig selv den tjeneste at invester i 3-5 sæt VIRKELIG granny trusser. Måske nogle fra Sloggi eller de her banditter.

De skal helst ikke være i syntetisk materiale, men gerne i ren bomuld. Køb dem 1-2 numre for store – det bliver du glad for.

Du skal nemlig kunne stoppe et efterfødselsbind ned i dem. Et bind, der minder mest om en voksenble og måske du ovenikøbet skal have plads til at toppe efterfødselsbindet med et isbind! Sagt med andre ord… du får brug for pladsen dernede!

 

LÆS OGSÅ: Dreng eller pige? Vi har været til kønsscanning

LÆS OGSÅ: Vi har været hos en fotograf! Se mine gravidbilleder her 

LÆS OGSÅ: Glykosebelastning i forbindelse med graviditeten

 

Husk også at have nogle store bind liggende derhjemme, til når I kommer hjem med baby.
Du vil typisk bløde i en god uge som minimum så det kan være godt at have en del på lager.

 

Tak fordi du læste med 🙂

/N

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

STOP med at dele det facebook indlæg NU!