Ebay fund - Barselsgaver (eller fine sager til din egen baby)

Feriebilleder fra Abu Dhabi

Så er vi igen hjemme fra ferie i Abu Dhabi. Vi har haft en skøn tur med massere af varme og må indrømme at De Forenede Arabiske Emirater er langt mere børnevenlige end jeg havde forventet. Klart en skøn destination, når man gerne vil til en vejrsikker destination med små børn i vinterhalvåret.

Vi havde denne gang mine forældre med på ferie og indrømme, at det er SÅ rart med nogle flere hænder, når man rejser med små børn.
Arthur er nu ellers nem nok til dagligt, men han nød virkelig at have sine bedsteforældre med på tur. Bare det at have sin bedste legekammerat “morfar” med på ferie var jo en oplevelse i sig selv.

 

Mere fascinerende end charmerende

 

Der er dog også nogle ting, som jeg var lidt “skuffet” over

Jeg havde måske forventet lidt mere “Aladdins hule” og lidt mindre “skyskrabere” af Abu Dhabi. Selvom det ikke er lagt fra Dubai, som jo er kendt for de enorme bygninger, så havde jeg alligevel ikke troet at Abu Dhabi var lige så bebygget og “nyt”.

Abu Dhabi er alt i alt mega smuk og fascinerende, men ikke sådan charmerende i traditionel forstand. Alt er ekstremt storslået, nyt og prestigefyldt… men du finder ikke de der små charmerende caféer, butikker og det jeg ellers elsker ved østen.

Havde set frem til en tur i en traditionel souk og forestillede mig lidt at skulle genopleve Medinaen i Marrakesh. – Det var så ikke tilfældet 😉

Det var lige frem svært at finde frem til de lokale souks/souqs da de fleste indfødte helt automatisk gik ud fra at det var et stort indkøbscenter man søgte.
Det lykkedes dog at finde et semi traditionelt marked nær World Trade Center i Abu Dhabi City. Det var indendørs og ikke super stort, men vi fik shoppet lidt traditionelle arabiske sølv smykker, krydderier, dadler og andet lækkert. Det kan på ingen måde måle sig med charmen fra den marokkanske medina, men det var en lille smagsprøve for resten af familien.

 

LÆS OGSÅ: Jubii… Vi skal på ferie!

LÆS OGSÅ: Turen går til + huskeliste 

LÆS OGSÅ: Feriebilleder og lidt om min positive overraskelse

 

Til gengæld…

Kunne jeg ikke drømme om smukkere badevand og højere serviceniveau. Folk er simpelthen så hjælpsomme og jeg har aldrig rejst mere børnevenligt.

Er især imponeret over Dubai lufthavn og hvor nemt og børnevenligt det er at komme igennem, både på vej ind og ud af landet. Der er virkelig ikke noget at sætte en finger på.

Og ja så er der selvfølgelig vejret. Vi havde mellem 26 og 34 grader i den uge vi var afsted her i uge 6 og 7. Var virkelig perfekt.

Oplevede kun smukke hvide sandstrande med ekstremt klart og azur blår vand… præcist som man oplever det på fx en lille Thailands ø. Der er dog sjældent udsigt over det store hav, men ofte ligger strandene mere gemt i bugte, hvilket faktisk ikke gør så meget.

 

Lidt feriebilleder

Billeder siger bare mere end ord, så i stedet for at taste en helt masse videre, vil jeg i stedet smide en række billeder, så I selv kan fornemme stemningen.

         

 

Tak fordi du læser med 🙂

/N

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ebay fund - Barselsgaver (eller fine sager til din egen baby)