Hyldeblomstsaft uden raffineret sukker

Ispinde i brownie fudge stil – veganske, uden sukker og gluten

Søger du en opskrift på vegansk is UDEN sukker og korn? Så læs med her. De er som alle vores opskrifter lavet med naturlige råvarer, så selvfølgelig ingen kunstige sødemidler og lignende.

 

Sommer-tid er is-tid!

Endelig er sommeren kommet til Danmark. For mig betyder det is og massere af ture på stranden.

Men efter at jeg er startet på AIP, pga mit lave stofskifte, har det at spise is været lidt en udfordring. Alle veganske istyper, som man kan finde i køledisken, indeholder nemlig enten korn eller soya og altid raffineret sukker. Alle 3 ting som jeg virkelig forsøger at undgå så vidt muligt (læs hvad man bør undgå at spise med lavt stofskifte her) … Men ja jeg har smagt dem og de smager faktisk overraskende godt!

De smager super fint, men tanken om hvad blandt andet Soja gør ved mit stofskifte og hvad det raffinerede sukker gør ved mit humør og hvordan jeg har det dagene efter, gør det lidt mindre tiltalende.

 

Hjemmelavet, når det er bedst!

Jeg kastede mig derfor ud i at lave ispinde for et par uger siden… lavede en del forskellige, som ligger lige til højrebenet. Du ved, blendet mango, jordbær, solbær, avokado, kokosmælk osv… fed frugt med massere af smag – og de var et hit! Dem finder du opskriften på her. 🙂

 

MEN en af de ting jeg savner mest er en god flødeis…

gerne med chokolade og sådan lidt brownie fudge agtig, som den fra ben & Jerry’s.

Derfor har jeg nu denne opskrift til jer… den har været igennem et par justeringer, men mums den er god nu!

Du kan pynte den som du vil, fx med hakkede nødder eller spiselige blomster. Vil du gerne helt undgå sukker kan du undlade at overtrække dem med chokolade. De smager fantastisk alligevel.

 

OPSKRIFT
(til 5-6 små pindis) 

Ingredienser:

Selve ismassen:
2 modne avokadoer
5-6 udstenede dadler
1 spiseske kokosolie
1/2 tsk vanillepulver
1 spsk agave sirup eller honning
2 spsk kakaopulver
2 strimler appelsinskal (kan undlades)
Saften fra 1/2 appelsin (kan undlades)

Overtræk og pynt:  
200g. god chokolade
Pynt som fx fint revet appelsinskal, hakkede nødder, spiselige blomster eller krymmel.

 

Sådan gør du:

Udsten dadlerne, skær 2 store stykker skræl af en økologisk appelsin – jeg brugte en kartoffelskræller. Put det og alle de andre ingredienser i en blender og blend til en ensartet masse.

Fordel massen i dine isforme – jeg bruger silikone forme, som oftest kan fås i Netto, Søstrene Grene og lignende hen over sommeren.

Stil isene i køleskabet i minimum 12 timer.

Når isene er frosne kan du vælge at overtrække dem. Jeg overtrækker først mine et par timer inden de skal spises, men de kan sagtens laves længere i forvejen. Det kan godt være lidt svært at bevare den fine chokolade overflade længe.

Nu til chokoladen: Hak chokoladen fint. Smid halvdelen af chokoladen i et vandbad og lad den blive meget varm.
Chokoladen skal være så varm så den bliver tanden tyndere, end der hvor alt chokoladen netop er smeltet.

Tag chokoladen af varmen og rør den anden halvdel af chokoladen i den varme smeltede chokolade. Rør godt. Du må ikke stille chokoladen tilbage over varmen – bare rolig det skal nok smelte, bare giv det lidt tid.

Vil du være helt sikker på at din chokolade får et godt bid, kan du temperere den – sådan helt efter bogen du ved. Men det kræver at du har et termometer.

Når alt chokoladen er smeltet kan du dyppe dine frosne is i chokoladen. Lad det gå lidt tjept, så isene ikke smelter. Lig dem på en plade beklædt med bagepapir. Jeg brugte et stort spækbræt.

Pynt isene, hvis du vil og stil dem tilbage i fryseren. Når chokoladen er størknet er de klar til servering.

 

God fornøjelse & god sommer!

/N

 

 

2

  • Selv tak – og også rigtig god sommer til dig 🙂 Håber at isene kan opveje det triste vejr en smule….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Hej ?

    Tak for din gode opskrift.
    Den glæder jeg mig til at prøve ?

    God sommer ?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Hyldeblomstsaft uden raffineret sukker