Når mor kommer hjem er far lige gået..

Min store køkkenkærlighed

Det er sjældent at et tilbud, om et sponsoreret indlæg passer SÅ godt som det gjorde, da vi blev spurgt om vi havde lyst til at teste de nye Sodastreams.

Jeg er nemlig VILD med min, og følte faktisk at jeg ikke engang behøvede at teste noget som helst- jeg var jo allerede solgt.

 

[Sponsoreret indhold]

 

Jonas lyseslukker

Her i huset drikker vi MEGET vand med brus og har gjort det så længe jeg husker. En gang for længe siden drak vi faktisk også en del Cola light, men det er heldigvis så lang tid siden at jeg kun skammer mig lidt over det endnu. Alt det danskvand (mindst 2 liter om dagen) blev slæbt hjem fra supermarkedet. Altså plastikflasker- i plastikposer – i bil… Det var faktisk al denne slæben på vand der fik mig til at begynde at handle på Nemlig.com, så den stakkels chauffør kunne stå for at transportere mine plastikflasker -i plastikposer- i bil. Alle disse plastikflasker stod således og fyldte i vores bryggers efterhånden som vi tømte dem, og ind til jeg igen fyldte bilen for at køre en tur med noget plastik- denne gang til pantautomaten.

 

Ulykkeligt forelsket

Imens dette plastikcirkus stod på, kiggede jeg mange gang langt efter sodastream-maskiner i reklamer og isenkræmmere, men Jonas afviste blankt at vi skulle have sådan noget indenfor dørene,  og proklamerede i stærke vendinger, han ikke gad være sådan nogle med tusind køkkenmaskiner der ikke bliver brugt.

 

Uartig kone

En dag jeg var i supermarkedet -jeg var vel retur med flasker-  var der en sodastream der lå og blinkede til mig fra spotvarehylden. Den var en ældre model i sølvfarvet og sort plast og ikke top køn, men på tilbud, og den hviskede “Jonas bestemmer jo ikke alt derhjemme – køb mig” Og hvem adlyder ikke spotvarers hvisken?

 

Indlemning i familien

Der gik et par dage hvor Jonas ignorerede min nyerhvervelse (og indrømmet også lidt mig, fordi jeg havde købt noget han mente vi var blevet enige om ikke at skulle have), men efter et par dage hvor bryggerset forblev frit for tomme flasker, og hvor vi aldrig skulle i skuret efter flere danskvand der skulle lægges på køl, så varmede han hurtigt op. Og for en mand der som regel ikke tager fejl i følge ham selv, var indrømmelsen om “at det var er godt køb som han også var glad for” virkelig store sager.

 

Fast inventar

I dag er vores sodastream en fast og vigtig del af køkkenet og faktisk den mest brugte køkkenmaskine, og vi har købt ekstra flasker til også at tage med, så vi altid har frisklavet danskvand med på arbejde, på farten og endda i fitness. Luksus! At vi sparer miljøet for påvirkningen fr sindssygt mange plastflasker og ikke har pantflasker overalt er også et kæmpe plus, og faktisk kan jeg slet ikke forstå hvorfor man skulle have lyst til at købe og slæbe danskvand, når man nemt kan lave det af lækkert koldt dansk vandhanevand, og så endda billigere. Vi drak rigeligt vand i forvejen, men en undersøgelse viser faktisk at man drikker 25% mere vand med sådan en bandit i køkkenet.  Hvis du er mere nysgerrig kan du se endnu mere her www.facebook.com/sodadk .

Kh A *Formand for klubben af hjemmelavet danskvands- enthusiaster*

2

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Når mor kommer hjem er far lige gået..