Dag 1: AIP diæt imod lavt stofskifte & hashimotos

Jeg har besluttet mig for at starte på AIP diæt for at bekæmpe mit lave stofskifte og hashimotos, som er årsagen til mit lave stofskifte. Jeg vil i processen undersøge om der er nogle fødevarer der er dårlige for mig og for mit stofskifte og som min krop reagere på ved at nedsætte mig stofskifte yderligere samt øge mine inflammationstal.
Følg med her eller på vores YouTube Kanal, hvor jeg løbende vil smide mine video-dagbøger.
Denne her weekend har været med meget blandede følelser.
Jeg fik i fredags besked på at mine blodprøver viste at jeg højst sandsynligt have Hashimotos og at det er årsagen til mit lave stofskifte. FUCK!
Jeg er både glad og lettet over at have fundet årsagen, men også ulykkelig og uforståelig overfor at jeg IGEN skal slås med en autoimmunsygdom. Jeg er så forbandet træt af at skulle sætte mig ind i en ny sygdom og føler ikke at min verden kan rumme mere lige nu.
Som skrevet i torsdags så havde jeg besluttet mig for at starte på AIP, hvis det viste sig at jeg havde Hashimotos… og det er hermed sat i gang. Det er en ret stram diæt, som jeg skal holde i minimum 30 dage for så at genintroducere nogle fødevarer og andre må jeg droppe helt!
Jeg vil ikke komme så meget ind på hvad hashimotos går ud på i dette indlæg… men skal nok komme tilbage til det. Skal bare have lidt længere tid til at sunde mig.
Hvis du lige som mig har lavt stofskifte, håber jeg at du allerede kender årsagen eller vil blive ved med at lede så du på bedst muligvis kan hjælpe din krop på vej til at få det bedre.
LÆS OGSÅ: Dag 3: AIP diæt imod lavt stofskifte og hashimotos
LÆS OGSÅ: Dag 15: AIP diæt imod lavt stofskifte og hashimotos
LÆS OGSÅ: Dag 30: AIP diæt imod lavt stofskifte og hashimotos
Forventer jeg mirakler af AIP diæten?
NEJ – jeg forventer ikke mirakler og jeg forventer heller ikke at blive helbredt. For det gør jeg ikke!
Jeg håber og tror på at AIP kuren kan hjælpe mig til at fange de signaler min krop evt. skulle sende til mig, når jeg spiser ting, min krop ikke fungere godt med. …OG jeg håber og tror på at jeg kan få min krop mere i balance.
/N
Ja kan godt forstå din bekymring i forhold til om man bliver mere sensitiv . Jeg har selv spekuleret en del over det, men omvendt tænker jeg at man jo tydeligvis ikke har godt af at spise pågældende fødevarer, og at man nu bare får en “synlig” reaktion fra for kun en “indvendig”. På den måde synes jeg at det er meget rart at kunne ufravælge de ting som man reagere på nu, uden at vide det.