Min søn siger ikke ét ord!

Jep – den er god nok! Denne her søde og omsorgsfulde dreng siger ikke ét ord!
Han er 20 måneder og der kommer ikke et eneste ord ud af hans mund… og vi begynder så småt at blive bekymrede!
Hjælp !
Vi er nok ved at nå dertil hvor vi tager imod alle råd med kyshånd!
Så HIT ME hvis du har et godt råd…
Om tegn til tale
Til gengæld mestre han tegn til tale og har gjort det længe.
Ville dog ønske at han SNART, skiftede enkelte tegn ud med ord, for hvor længe “må” der egentlig gå? Skal vi være bekymrede?
Øvelse gør mester
For tro mig – det er ikke fordi vi ikke øver!
Vi sætter efterhånden ord på alt og jeg er ved at kaste en lille smule op over hvor korrekt og tydeligt ordene efterhånden bliver udtalt herhjemme.
Vi har også et hav af pegebøger og de bliver brugt flittigt. Han peger og vi skal så fortælle, hvad det er. Så han er bestemt også interesseret i at få sat ord på.
Syng mor – syng…
Han er også ekstremt glad for sang og musik. Vi bliver (med tegn) sat til at synge om stort set alt han ser på sin vej… Så min opfindsomhed, kommer ret ofte på prøve, når jeg fik bliver bedt om at synge om en sten 😉
Derudover eeelsker han når Mr.T tager guitaren frem – de to kan virkelig holde en fest og Arthur synger da også lystigt med i en lang og meningsløs tone. 😉
Massere af lyd
Så det er ikke fordi der ikke kommer lyde ud af hans mund… der kommer massere, men det er rent volapuk og babysprog.
Når vi øver gider han desværre ikke så meget som at forsøge at efterligne os, men taler i stedet videre på babysprog.
Han siger faktisk nogle gange, noget der miner om hej.
Han har også nogle udtryk som vi tror betyder bestemte ting, men de minder overhoved ikke om ordet og det er ofte ret kortvarigt, før han holder op med at sige lyden igen.
Ørene er tjekket
Arthur har tidligere haft en del problemer med ørene, men har aldrig haft væske på ørene, som jo ellers ofte er grunden til de sproglige udfordringer.
Vi har besøgt en del forskellige ørelæger her på sjælland, i forbindelse med tilbagevendende mellemørebetændelser.
Men da pencillinen ikke virkede efter hensigten og dræn ikke var en mulighed, nu hvor der ikke var væske på ørene, måtte vi finde på en anden løsning.
Kraniosekral terapi
Så efter utallige penicillin behandlinger er vi hoppet på den mere holistiske vogn. Vi er nemlig blevet VIRKELIG postivt overrasket over kraniosekral-erapi.
Ja det lyder måske lidt hokus-pokus, men da han med ca 2 ugers mellemrum fik mellemørebetændelse igen og igen, var vi ret desperate.
Vi havde fået anbefalet det før, men vi var ikke så store tilhængere af de ikke dokumenterede behandlingsmetoder, så det var første da desperationen virkelig meldte sig, at vi overgav os…
Er jeg virkelig taknemmelig for i dag og vi kommer der stadig indimellem fx hvis Arthur har lidt feber for tænder eller lignede.
Er lidt syret, men han kan have ret høj feber når vi kommer og ingen feber overhoved når vi går.
Så kan man altså mene hvad man vil – men et eller andet gør hun da rigtigt.
Er tegn til tale en ulempe?
Kan dog godt blive lidt bekymret for om det kan være tegnene, der sætter en stopper for hns udvikling.
Måske føler han det ikke rigtigt nødvendigt at sætte ord på, nu hvor vi forstår ham.
Vi introducerede tegn meget tidligt og været vildt begejstret, da vi synes at vi sluppet for en masse frustrationer, ved at kunne kommunikere med ham tidligere end normalt.
Arthur bliver, til daglig, passet hos sin farmor og hun er også stor tilhænger af baby tegn. Vi har derfor gjort et ret stort nummer ud at totalt synkronisere alle tegnene.
Men må indrømme at jeg ofte bliver mødt af udtalelser som;
“Nå jamen så er det da derfor han ikke snakker – er da jeres egen skyld!”
Det er bare ikke skide konstruktivt og kommentarer som den kan virkelig give mig det største hul i maven.
For måske har de ret! Selvom det aldrig været min hensigt at bremse ham, har de måske ret. SHIT!
Vi valgte udelukkende tegn til tale, fordi det føltes rigtigt for os, og gør det for så vidt stadig.
Står ved en skillevej
Men vi er nok nået der til, hvor vi, som med ørene, har brug for at finde et alternativ. Om ikke lige nu så i hvert fald snart!
Så hvis du har et godt tip, så skyd som sagt endelig løs – vi tager imod al konstruktiv feedback med kyshånd!
Jeg er klar over at nu længere der går, jo længere vil han sakke bag ud sprogligt.
Men på den anden side har vi ikke lyst til at presse ham for hårdt og måske gøre alt der her med ord til en dårlig oplevelse.
Håber at I har nogle gode bud, på hvad næste skridt kan være.
Lots of love
/N
Hej kristina
Beklager mit sene svar – men ville lige vente til vi fik svar fra Arthurs sprogtest i børnehaven.
Arthur er nemlig stadig lidt bagud i den forstand at hans udtale af de lyde der ligger forrest i munden, er dårlig. Efter dette indlæg gik der i hvert fald 6 måneder før der skete noget som helst. Måske endda lidt tilbage! 🙂
Derefter gik det pludselig stærkt! Han kom med en bunke ord ad gangen og der kom pludselig ret mange. Ingen andre end Teis og jeg fattede hvad han sagde da udtalen var rigtigt dårlig, MEN de var der og vi var LYKKELIGE!!!
Nu er han simpelthen SÅ god og er foran sprogligt i hans sprogtest i forhold til ALT ud over udtalen. Hans forståelse og ordforråd er vanvittigt og jeg er så mega lettet over at han har knækket koden.
Ved at det er sindsygt svært og formåede det ikke selv, men tror det bedste er ikke at stresse over det of så lade være med at rette barnet, men gentage det de siger, så de hører den korrekte udtale igen og igen!
Krydser fingre for at det går lige så gost hos jer inden længe som jeg gør her nu hvor Arthur er 3,5 år. 🙂
K