Vi går all in for tiden...

Gluten- og sukkerfrie kokostoppe

 

Jep – jeg er ekstremt madglad og har været i køkkenet igen!
Derfor skal I have endnu en opskrift. Denne gang på kokostoppe, der både er glutenfrie, sukkerfrie og antiinflamatoriske.

Faktisk er jeg ikke kun madglad. Jeg er også ekstremt bevidst omkring, hvad jeg kommer i munden.

Især i forbindelse med min kamp mod lavt stofskifte, er jeg meget bevist om hvilke fødevarer jeg spiser – og det er faktisk takket være mange af jer, der læser med her på Mommyblog.dk – TAK.

 

Mit forhold til gluten
Jeg har i mange år efterhånden holdt mig mere eller mindre fra gluten. I hvert fald i hverdagen.
…Egentlig kun af den grund at jeg følte mig ekstremt oppustet og skidt tilpas. Med årene har jeg fået tildens til mavesår, og det har ikke gjort mit forhold til gluten bedre.
Jeg kan få virkelig ondt hvis jeg spiser, især hvidt brød og derfor holdt jeg mig egentlig mere eller mindre fra gluten længe før vi fik Arthur.
Men nu hvor jeg har læst og lært af alle jeres fantastiske kommentarer og private beskeder, (Tusind tusind tak alle sammen – i aner ikke hvor stor en hjælp I har været) holder jeg mig HELT fra gluten!

 

Lavt stofskifte og allergener
Jeg kan læse mig til at jeg med mit lave stofskifte egentlig også burde holde mig helt fra sukker, laktoseholdige fødevarer (mælkeprodukter), samt andre allergener som jordbær, tomater, nødder, æg, citrusfrugter osv… men nu starter jeg altså lige her! 😉 Hvis jeg skal undvære ALT dette er der jo snart ikke noget min store madglæde kan leve af. 😉

 

Antiinflamatorisk mad 
En anden ting er antiinflamatorisk mad… altså mad, der ikke fremmer evt. betændelsestilstande i kroppen. Der er disse kokostoppe en super snack! Kokos er nemlig antiinflamatorisk.

OPSKRIFT 

Ingredienser: 
3 dl kokosmel
1/2 dl honning
1/2 tsk vanillepulver
Hviderne fra 3 æg
En knivspids salt

Tilsæt evt. lidt kakaonips eller mørk chokolade.
…Jeg undlod det denne gang, da A stadig ikke får chokolade, men laver jeg dem kun til T og jeg, så er der ret ofte chokolade i 😉

 

Sådan gør du: 
Forvarm ovnen på 180 grader.
I en stor skål mixer du salt og æggehviderne, indtil æggehviderne er stive.
I en anden skål mixer du kokosmel, honning og vanille.
Vend de 2 skåles indhold forsigtigt sammen.
(Hvis du vil tilsætte chokolade eller kakaonips skal du gøre det nu.)

Placer dem på en bageplade med 5 cm afstand. Jeg brugte en stor spiseske.
Bag dem i ovnen i 10-15 min. indtil de er gyldne.

 

God fornøjelse 🙂

/N

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Vi går all in for tiden...