3 uundværlig (og næsten gratis) genveje til ferieklar hud

Ammebrik – ven eller fjende?

Ammebesættelsen Da jeg var gravid var jeg ret besat af amning. Jeg VILLE have det til at fungere, og læste side op og side ned, samtidigt med jeg ikke ville læse for meget om det for jeg var bange for at hvis jeg nu gik for meget op i det, at det også kunne “jinxe” det 🙂

 

Realiteterne rammer Min fødsel endte i et akut kejsersnit og da jeg havde været i narkose og der var nogle komplikationer efterfølgende gik der også lidt ekstra tid før jeg kom ned til August og fik startet den vigtige hud mod hud.
Det var altså ikke den perfekte start, men der var en virkelig sød og erfaren sygeplejerske der kom ind til mig på stuen da alt var faldet lidt til ro, og spurgte mig om jeg gerne ville amme og at hun var det for at hjælpe.
Jeg var lykkelig for al hjælp på det tidspunkt, for jeg lå med en August der ligesom bare hang ud på babsen og anede ikke lige hvordan jeg skulle få han til at anse det som andet end end hyggelig nussepude.

 

Babsemaseren med ammebrikken Den søde søde sygeplejerske masede lidt med babserne og lærte mig at mase så meget så muligt bryst ind i munden på A, men som du kan se i indlægget om mine overvejelse om min brystforstørrelse, så var det ikke fordi han ligefrem blev kvalt med de små babser jeg var udstyret med.
Med de små bryster fulgte små brysvorter, og hun sagde at for lige at hjælpe ham med at få fat, så kunne jeg lige få en ammebrik.
Det lød meget harmløst og selvom jeg havde et par alarmklokker der ringede fra al min ammelæsning, så ringede de meget lavt i forhold til at få lidt amning op at køre. Jeg fik dem på og straks fik A rigtig fat om brystet, og det føltes rigtigt.
Vi ammede løs og det var all good!

Alle elsker ammepuden. Det var tider da der plads til både baby og hund på den. Og det var så også dén del af barslen hvor A sov nok til at jeg kunne nå at lakere tånegle kan jeg se 🙂

 

Rengøringsbesvær og amme-light følelsen Efter ammeseancen kom det dog til rengøringen af sådan en bandit, og allerede da jeg første gang stod i fødegangens køkken og skrubbede den med salt og skoldede den, kunne jeg fornemme at jeg nok skulle blive godt træt af den og rengøringen, og jeg sendte straks Jonas afsted på apotektet efter flere så jeg i det mindste ikke skulle gøre een ren hele tiden, men ligesom kunne gøre det lidt mere effektivt.
De første par uger var det ok – Jonas var hjemme til at gøre dem rent for mig, og så længe A tager på så er jeg glad. Vi starter i mødregruppe og til efterfødselstræning og andre arrangementer man skal ud af døren til, og jeg begynder at småirriteres over at skulle huske ammebrikker, og hele tiden rode efter den lille æske i tasken.
Det var jo lige det jeg synes var så smart med amning, man havde altid maden med, uden at skulle pakke og skolde flasker, så det føltes ærlig talt lidt som om jeg ikke fik den fulde pakke.

 

Den værste af medaljens bagsider Der gik et par måneder, og da andre i mødregruppe ig omgangskreds begyndte at amme færre gange om dagen blev August ved med at have brug for mælk ” hele tiden”.
Jeg vendte det med sundhedsplejersken der sagde at det kunne være at han fik mindre ud på grund af brikken, og det gav så meget mening for mig, og jeg ville bare AF med den brik, og jeg kunne slet ikke holde ud at A skulle bruge alt sin tid på at ligge og suge i de silikonetutter der, uden at få nok mælk ud af det.

Nåh ja – han tørstede måske ikke ligefrem.,,

Jeg ville faktisk også gerne kunne spise kage med to arme i mødregruppen:)
Aller værst var den følelse jeg havde af at ammebrikken lavede en barriere mellem os og imod at vi kunne få mest muligt hud mod hud. Jeg kan ikke forklare det, og det er nok ikke rationelt, men billederne her illustrerer jo meget godt at der er meget mindre kontakt mellem bryst og barn fordi brikken dækker så meget:

Endelig fri Sunhedsplejersken tippede at jeg kunne forsøge at starte hver amning uden brikken, men inden han blev træt og frustreret at sætte den på igen, så vi ikke fik nogle dårlige oplevelser.
De første mange gange fattede han overhovedet ikke hvad han skulle bruge den lille brystvorte til og lå faktisk og vrængede lidt af den (det var ikke fedt for morens selvtillid). Med tiden virkede metoden dog, og en dag var vi pludselig fri. Det var ikke helt gridningsfrit.
De ømme brystvorter med små sår som vi slap for i begyndelsen kom i dette forløb, men de var bestemt til at klare, når man kendte til alle minusserne ved ammebrikken.

Særligt rart var det ikke at skulle famle på natbordet efter efter ammebrikken til natamningerne, og nogen gange at skulle tænde lys og lede efter dem, og hvordan de bare sugede alt klamt til sig så snart de var ude af hylsteret, men at A faktisk næsten selv kunne finde babsen (vi sov sammen) og natamning ikke længere var et projekt jeg skulle stå op til, men blot en lille men hyggelig natteuro.

Aller rarest var det også ikke at panisk skulle lede efter eventuelle forvildede ammebrikker der lå rundt omrkring med lidt mælkerest i, hver gang der kom gæster:)

Har du brugt ammebrik og hvordan var din oplevelse med det?

 

Kh A

14 kommentarer

  • Haha, shouldn’t you be charging for that kind of kndewloge?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Jeg fik stukket en ammebrik i hånden med kommentaren “du kan ikke amme med de bryster!”, uden videre forklaring. Jeg var skeptisk, men ønskede som dig virkelig at amme. Min datter tog ikke på, vægten faldt, gulsot truede =ammesonde, mme, kop og til sidst flaske. Vi ammede før hver flaske, men kun i 4 måneder, da hun slet ikke fik næring ud af det, og ammebrikker, flasker og det hele bare blev for meget ? Den sidste måned ammede jeg uden brik, men hun fik al næring gennem flasken.
    Lige om lidt kommer min søn til verden, og håber for alt i verden at amningen lykkedes! Denne gang UDEN brik!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Heidi

      Tak for din kommentar, der lyder da ikke lige som en ammedrøm der er gået i opfyldelse dér, krydser for at næste gang bliver helt som du drømmer om! Og hvad er det for en kommentar med brysterne – mega strengt!

      Kh Anne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Godt og ærligt indlæg!
    Jeg ammer min 11 mdr gamle søn med ammebrikker, da der ikke er så meget at sutte på! Jeg læste ligesom dig en helt masse inden og var helt overbevist om, at jeg ikke kunne amme – så jeg er lykkelig for, at de findes og gør amning muligt.
    Men hvor jeg hader dem. Oplever præcis de samme problemer som dig – så hvor er det sejt, du tog dig sammen til at forsøge uden!

    Når jeg skal have en bebs igen engang, vil jeg helt sikkert være mere stædig omkring at forsøge uden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Marie, Ihh hvor jeg kender den der ambivalens- jeg er top glad for at de findes for der fik min amning godt i gang, men de irriterede mig simpelthen så meget at jeg ikke kunne andet end at prøve at komme af med dem 🙂
      Tænker at man ved en to’er er så øvet at man ikke har brug for dem til “at komme igang” og så vænner baby sig jo heller ikke til dem, og alt er forhåbentlig nemmere;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg har brugt ammebrik på mit ene bryst. Jeg blev svært forbrændt på mit ene bryst, da jeg var lille. Derfor er der kun meget lille brystvorte på denne.

    Men efter kort tid fravalgte jeg dog helt at bruge dette bryst. Og fortsatte derfor med kun at bruge den anden. Hvilket dog resulterede i en str b skål på den ene og en d skål på den anden. Det har heldigvis udlignet sig selv.

    Grunden til mit fravalg hænger sammen med, at brystet, hvor jeg brugte det på, der var “stop mekanismen” ødelagt. Så når mælken var begyndt at flyde, stoppede det ikke igen. Med det resultat at ammebrikken blev fuld af mælk. Og med et barn, der ikke ligger stille, så siger det pludselig plask. Og så skulle mor og barn have tørt tøj på.

    Ved barn nr 2 prøvede jeg igen at amme på begge brystet. Men gik hurtigt tilbage til at kun bruge det ene bryst. Hvis ellers stop mekanismen havde virket tror jeg, at jeg var fortsat med ammebrikken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Marie

      Tak for din kommentar, og fra en særlig vinkel hvor den kan være til nytte!
      Jeg synes bestemt den kan være et godt hjælpemiddel, den fik mig igang med at amme succesfuldt relativt hurtigt, og i dit tilfælde tænker jehg også at den kunne være mere ven end fjende, hvis ellers stop mekanismen ikke havde givet dig ufrivillige Kleopatra-agtige mælkebade ;-/

      Kh A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sannie

    Hej. Hvor gammel var din søn da du kom af med brikken?
    Jeg er heller ikke synderligt begejstret for brikken, men tænker at det er for sent at komme af med den når han er “så gammel” 🙂
    Hilsen Sannie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sannie

      Jeg kan ike huske det præcist, men jeg tænker det måske har været omkring 2,5-3 måneder. Han blev ammet i 6 måneder, og jeg husker det som om der var en del tid hvor jeg var fri:) Hvor gammel er din søn? Jeg troede de første par gange vi forsøgte at det aldrig ville lykkes, men ligpludselig skete det ligesom bare…

      Kh A

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sannie

      Så er det måske ikke et helt umuligt projekt!
      Han er 6 uger gammel. Jeg tror den giver ham luft i maven, og ja så er det SÅ irriterende, at gøre rent osv.
      Jeg forsøgte uden de første par uger hvor sundhedsplejersken sagde jeg skulle forme brystvorten og proppe den i op i ganen på ham, men det fattede hverken jeg eller lillemanden noget af, så gav op igen.
      Lod du bare din søn “forsøge selv”, hvis du forstår? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sannie, min August var i hvert fald ældre end 6 uger, så det skal ikke være alderen der afskrækker dig 🙂 Jeg klemte brystet sammen med tommel og pegefinger sådan så der var måske 4 cm bryst på den side af fingrene der vender mod barnet, og det forsøgte jeg så at han skulle få så meget som muligt ind i munden af, ved at mase mig og den afklemte luns babs imod ham når han åbnede munden (lækker beskrivelse ik? Haha.) men om det var det der gjorde tricket tror jeg ikke nødvendigvis. Tror bare at vi på et tidspunkt ramte rigtigt efter at have prøvet uden i starten af en masse amninger. Spørg evt. også Sundhedsplejersken til råds og om hun vil vise dig nogle tricks, hvis du har en du har et godt forhold til?
      Kh A

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sannie

      Haha ja tak for beskrivelse.
      Tak for svar – tror det har givet mig mod til, at forsøge igen! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg har brugt ammebrik til begge mine piger, ammede i 8 mrd med den første og 6 mrd med nr to? jeg har aldrig følt det besværet eller tænkt over at det kunne være anderledes. Mine piger spiste lystit og voksede sig store og fine. Jeg var dog ikke så hysterisk at jeg skulle skolde og vaske dem hver gang men tørrede dem af og lagde dem tilbage i kassen til næste gang, og ingen har lidt last ad det…. De er aldrig syge eller noget, og de spise lige så ofte som andre børn. Det var den perfekte løsning for mig og mine børn og jeg vil uden tøven bruge ammebrik igen hvis det skulle være ? mine brystvorter er nemlig heller ikke store ? kh Ditte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ditte, tak for din kommentar. Fedt at det fungerer for nogen! A spiste helt klart ikke så tit da jeg kom af med den, så måske han bare ikke har været så god en babsedranker som andre når det skulle ud gennem brikken også:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 uundværlig (og næsten gratis) genveje til ferieklar hud