Derfor bør du smide din bæresele ud NU!

Har du styr på ergonomien inden du køber bæresele eller vikle til dig og din baby? At bære sit barn er noget af det dejligste for både dig og din baby, men hvordan du bærer og hvilken bæresele du vælger er ikke ligegyldigt! Alt for mange falder i fælden og køber en bæresele, som ikke er god for barnet – eller for mor for den sags skyld. Det kan afhjælpes ret nemt og derfor har jeg skrevet dette indlæg.
Du bliver måske provokeret af overskriften, men hey – lad nu overskrift være overskrift og lad og sammen hjælpes ad med at sprede et virkelig vigtigt bedskab!
For det er verdens bedste ide at bære sit barn, men lad os nu få styr på ergonomien… det er jo i alles interesse at gøre det der er bedst for vores børn.
Fred være med at du vælger at bære i en ikke ergonomisk bæredims efter at du har læst dette indlæg – det er helt op til dig!
Det vigtigste er at du er oplyst og tager et valg på baggrund af din viden…
Tak fordi du læser med 🙂
LÆS OGSÅ: Parfumerer du dit barn uden at vide det?
LÆS OGSÅ: Derfor ville jeg aldrig vælge sutter af naturgummi
Før jeg vidste bedre
Da jeg var gravid med Arthur, var Teis og jeg som de fleste andre forældre, på jagt efter alt det udstyr man skal bruge, når man bliver forældre. Deriblandt en klassisk Babybjörn bæresele!
Dette indlæg er ikke ment som en løftet pegefinger, for som du kan se faldt jeg selv i “fælden” af ren uvidenhed. Jeg skriver dette indlæg fordi jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig dette, da jeg ventede Arthur, så jeg i hvert fald ikke havde valgt et ikke ergonomisk bære-redskab af uvidenhed.
I løbet af min graviditet gik jeg til fødsels forberedelse hos Mindful Moving, hvor vi fik en masse god viden. Bl.a. blev vi introduceret til viklekonceptet og slyngevugger. Jeg var ikke overbevist og købte ingen af delene inden fødslen – dét fortrød jeg bittert bagefter!
Min redning
Midt i kolikhelvede måtte min stakkels mor, ud i det danske land og hente en strækvikle, mens jeg selv var på jagt efter en slyngevugge. (også totalt uundværlig, men den må vi snakke om en anden gang!)
Måske har du allerede her læst om mit slyngeri, og jeg vil derfor gerne slå et ekstra slag for vikler, slynger eller EGONOMISKE bæreseler, hvis du gerne vil bære dit barn! For ja det er mega praktisk, nemt, trygt og på alle måder en virkelig god ide at bære sit barn.
MEN der er en masser men’er! Du kender måske allerede den klassiske bæresele fra babybjörn, som Teis og jeg af ren uvidenhed anskaffede os da vi ventede Arthur.
Uh… den er jeg glad for, at vi ikke nåede at bruge! Men generelt vil jeg gerne understrege, hvor fantastisk det er at bære dit barn – for det vil give både dig og dit barn SÅ mange glade og gode stunder.
Derfor skal du bære dit barn
For mig har vikleriet været en kæmpe del af mit, endnu korte liv, som mor. Især strækviklen i starten af Arthurs liv har været helt uundværlig! Den gav os begge en enormt tryghed og det nærvær vi fik af at bære, er helt uvurderligt for mig.
Som mindre var Arthur på ingen måde en putte baby og var faktisk generelt ikke vild med at blive rørt ved.
I dag kommer han kravlende op på maven af mig og sætter sig selv i “frøstilling”, når han er træt, ked eller bare har brug for lidt mor-tid.
Generelt kan jeg kun anbefale at man bærer sit barn – men selvfølgelig helst på en ergonomiske korrekt måde!
Derfor skal du smide din Bæresele ud
Jeg kan kun sige én ting… men gentager det gerne igen og igen… Hvis du ejer en ikke ergonomisk bæresele, som fx den fra Babybjörn – så smid den ud!
Forær den ikke til nogen og prøv ikke at sælge den. Som mor, har du et ansvar overfor andre nybagte og uvidende mødre…. så ud med den.
Den er ikke god for dit barn og hvis du spørger mig, bør man ALDRIG bruge den. Jeg siger ikke at dit barn tager skade af at sidde i den i kortere tid, men den gør INTET godt – så undgå det nu bare.
Børn og især babyer skal støttes op fra knæhase til knæhase, og have et blødt buk i ryggen, præcist som hvis de stadig lå i din mave. Det er ikke godt for dem at hænge med dinglende ben og ret ryg!
Du kan næsten selv forestille dig, hvor utroligt ubehageligt det må være at hænge, der i skridtet.
Det samme gælder for så vidt hoppegynger, gåstole og andre remedier, hvor man placeret barnet i et lille sæde, hvor de “dingler” med benene.
Mange mener også at gentagende brug af bæreselen eller andre redskaber, hvor baby hænger i skridtet, kan skade hofterne, men den diskussion vil jeg ikke ud i nu… så skal vi ikke bare blive enige om, at lade tvivlen komme babyerne til gode og smide skridtet ud med det samme.
LÆS OGSÅ: Guide: De bedste tidspunkter at spise vitaminer og tilskud
LÆS OGSÅ: 5 ting du bør undgå at spise hvis du har lavt stofskifte
I stedet kunne du måske…
Hmmm… Faktum er at når du støtter baby fra knæ til knæ, så højt at knæene er over numsen – så får du også den korrekte krumning på rygsøjlen. Og så er det langt mere behageligt og hyggeligt at bære dem på den måde – både for dig og dit barn.
Alternativt, kan man hjælpe en ikke ergonomisk bæresele, med et tørklæde. Bind det om livet så dit barns ben kommer i den altafgørende frøstilling.
Det der med vikler og slynger, kan godt være lidt svært i starten, men giv det et par gange. Jeg LOVER at du bliver glad for det på sigt! Du skal ikke lade dig skræmme af de mange meter stof – der går ikke længe, så er du verdensmester i at håndtere det!
Bær aldrig udadvendt
Derudover vil jeg gerne tilføje at jeg virkelig ikke er tilhænger af at bære barnet, så barnets ansigt vender ud mod verden.
Det er, for det første, alt for vild en stimuli dit barn får i den position, men nok vigtigst af alt, så er det IKKE muligt at bære dit barn ergonomiske korrekt på den måde.
Så hvis vi er nogle steder, hvor jeg gerne vil have at Arthur kan følge med i, hvad der sker forude, bær jeg ham på ryggen. Er ikke så svært som det lyder, men det kræver selvfølgelig lidt træning.
Vi vikler ikke nær så meget som vi har gjort, men jeg er SÅ glad for, at jeg har beholdt min fastvikle og vores ergonomiske bæresele – især nu når turen, inden længe, går til Gran Canaria, hvor vi ikke gider at slæbe barnevognen med. Så de næste par uger skal vi igen i skarp træning så vores rug- og BWCC- binding sidder lige i skabet.
Denne illustration er lånt fra slyngevejlederen.dk
Bindinger, forkortelser og guides
Der findes et hav af bindinger og en virkerlig god guide finder du bl.a. på Youtube. Jeg er helt vild med kanalen Wrapyouinlove – hun er den sejeste mor og hendes tutorials er super gode.
Hvis du gerne vil gang med at vikle, kan jeg stærkt anbefale dig at melde dig ind i en “viklegruppe” på Facebook… Jeg er med i et par stykker, men denne er virkelig god. Ligeledes findes der et hav af sider, hvor du kan købe brugte slynger, vikler og bæreseler. Det er især en fordel at fastvikler og ringslynger købes brugt. Det kan nemlig være lidt en opgave, selv at gå viklerne til, så er du nybegynder ville jeg købe en brugt vikle. En strækvikle (til helt små børn) ville jeg købe fra ny. Så du er sikker på at stræk-materialet i viklen ikke er “træt og uelastisk”.
Jeg har købt flere brugte fastvikler i denne second hand gruppe.
I Facebook grupperne kan du også læse om de mange forskellige typer af vikler, slynger og bæreseler OG du kan få råd af andre viklemammas, hvilket for mig har været en kæmpe hjælp.
Det kan nemlig godt være lidt en jungle, det der med vikler! Og man kan hurtigt få en masse spørgsmål, som man har brugt for at finde svar på. Fx hvilken størrelse vikle passer til mig? Hvilken type bindinger kan jeg lave, med hvilken størrelse vikle? Hvilket materiale/blend skal min vikle være i? Hvad betyder de mange forkortelser i vikleverdenen? (Find en ordbog til vikleverdenen her) Hvorfor råber folk der vikler KAGE efter hinanden? (Jo den er god nok…der skal stå kage…) Og hvorfor koster nogle vikler en helt månedsløn?
LÆS OGSÅ: Opskrift på müslibarer & mælkebomben – til ammende
LÆS OGSÅ: Opskrift på hjemmelavede fignestænger
Hvad passer til mig?
Jeg har egentlig base i en størrelse 6, men har pt kun en strørrelse 5 tilbage. Mest fordi den er så forbandet lækker, at jeg ikke kan få mig selv til at skifte den ud med en størrelse 6.
Teis og jeg har, ud over en fastvikle (størrelse 5 – i hørblend), også en ergonomisk bæresele, som vi har brugt en del… er dog mest T, der har brugt den – fx når de slår græs sammen.
Men der er faktisk flere og flere fædre, der bliver bidt af at vikle… om ikke andet, er det i hvert fald, rart at have en bæredims til far også 😉
Tøjstørrelser vs viklestørrelser
Billedet er udviklet af Bærkærligt og lånt fra deres hjemmeside. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at skrive til os her eller måske du kan finde svar i mit Slyngemor indlæg fra tidligere 🙂
/N
Hej Jette
Så er indlægget live 🙂