Augusts læbestift...

Når man er rund de forkerte steder

a tykInden jul tog jeg til en “fitness-måling” i vores lokale fitnesscenter. N og jeg har jo næsten troligt trænet -i hvert fald een gang om ugen -i et par måneder, og jeg ved ikke om jeg troede dét havde udrettet mirakler… I hvert fald var jeg ikke mentalt forberedt på at komme ud med en værdi på arket der var helt i skoven. Jeg har det vist med at overvurdere min egen træningsindsats…

Fedtprocent var ok, muskelmasse fin, og vægt også sådan nogenlunde. MEN: min talje-hofte ratio var virkelig virkelig dårlig.

Jeg ved da godt at jeg ikke har en talje. Det har jeg aldrig haft, men tænkte faktisk at min numse måske var tyk nok til at kompensere:)

Jeg ved også alt for godt at det fedt der midt på maven, der rigtig polstrer organerne, er top usundt, så målingen var den helt rigtige motivation for ikke blot at tabe sig, men måske også  for at kunne få en sundere fedtfordeling. Jeg skal altså have en mindre talje (og gerne en større numse samtidigt?!? ) og jeg starter NU. Nogen der er med?

Hvis du lige skal checke om din ratio er god eller dårlig, så skal dit taljemål divideret med dit hoftemål være mellem 0,75-0,85. I hvert fald i følge mit skema.

Jeg har tænkt at få lavet endnu en måling i slutningen af januar, og inden da SKAL jeg have tabt de to kg som målingen foreslår skal til for at gøre mig rigtig sund, og så have en langt bedre talje-hofte ratio. (Om den nogensinde bliver god er jeg ikke helt sikker på-  er bygget ganske ufeminint- men forbedres kan den bestemt).

Målingen jeg fik lavet hedder  så vidt jeg kan se “Inbody” og den måler de her ting:  a data

Som det fremgår af ovenstående vejede jeg 67,9 kg, og for nu ligesom at gå “all in” har jeg lige taget mine mål, der ligesom underbygger at jeg er et rigtig fint rundt æble:

Hofte (i mit tilfælde ret langt nede hvor numsen er tykkest): 98 cm

“Talje” Det smalleste sted, nogle cm. under brystet: 78 cm

Rundt om navlen: 85 cm

Lår: 59 cm

Arm, midt på overarm, ej spændt: 31 cm

Jeg skal tabe 2 kg fedt, men vigtigst, så skal jeg altså måle under 78 cm rundt om navlen, og det helt uden at få en mindre numse. Jeg sidder virkelig godt på den som den er nu:)

Tænker at vejen frem er via top mange grøntsager, sundt fedt som nødder, chiafro og avocado og skærer helt ned på kød, og simple kulhydrater. Jeg siger det bare, her kommer til at lugte af kål herhjemme:) Nårh ja – kommer nok heller ikke udenom noget cardio, som jeg ellers ikke har brugt fitnesscenteret til.

Jeg har læst alt hvad jeg kunne finde på nettet af gode og dårlige råd om mavefedt, og tager nu både mælkesyrebakterier og magnesium sammen med mine andre kosttilskud. Min morgenmad ender med at bestå af piller hvis jeg fortsætter..

NÅ – nu har jeg delt et mål her på bloggen, så nu er der ingen undskyldninger. Jeg satser på også at dele nogle mavefedtsfjendtlige opskrifter  i forløbet, og hvis du har nogle opskrifter, tips eller tricks, så hører jeg dem MEGA gerne.

Kh Æble-Anne

Ingen kommentarer til Når man er rund de forkerte steder

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Augusts læbestift...