We are back!

Ridder-muffins til fødselsdag i børnehaven

Åh det er altid så svært at finde på noget at tage med i børnehaven eller vuggestuen, når ungerne har fødselsdag. Skal jo være nemt, noget man kan lave i forvejen, men som ikke bliver trist og tørt i løbet af natten.

Arthur drømte egentlig om en STOR rød robotkage, men vist mest fordi at vennerne er vilde med robotter og en af de store drenge havde haft en grøn robotkage med til sin fødselsdag.

I sidste øjeblik endte vi med ridder-muffins og et frugtfad, hvilket var en stor succes.

 

Robot-muffins?!

Havde derfor en plan om at lave robotmuffins… helt platin chokolademuffins med chokoladestykker og kakao-topping, skumfidus hoveder, saltstangsarme og lidt hjemmeklippede møtrikker, tandhjul osv. Men da de første var lavede kunne jeg godt fornemme på Arthur at det alligevel ikke helt var det.

Han var meget begejstret, men mest fordi hans venner ville synes de var mega seje.

 

Kong Arthur og de 20 riddere

De 20 cupcakes blev derfor til riddere i stedet for robotter. 🙈 Krævede lidt ekstra klippe klister arbejde, da jeg jo allerede havsens klippet til robotterne på forhånd.

Hovederne forblev skumfiduser, med sukkerøjne, chokoladehjelme og glasurmund.

Alt sammen fundet hos nemlig.com

Satte hoved på med en saltstand, så stort set alt var spiseligt. Hesten fik en hale af karamelsnørrebånd og hele kagen fik lidt rød spiselig glimmer, jeg havde liggende fra jul og lidt stjernekrymmel inden den kom i køleskabet natten over.

Om morgenen satte jeg alle 20 muffins på en bakke og satte hest, sværd og skjold i hver kage.

De er alle fundet på google, printet, klippet ud og limet om en tandstik. Super nemt, men tager selvfølgelig lidt tid lige at få det klippet og klistret sammen.

Arthur var lykkelig og jeg har ladet mig fortælle at de skabte stor begejstring – især blandt de ellers meget få drengen på Arthurs stue.

/N

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

We are back!