Mad & Opskrifter

Opskrift på klassiske svenske kanelsnurrer

25. november 2018

Det er koldt, det er vinter og det er tid til at bage! Hvad er bedre en kold søndag eftermiddag end lune kanelbular eller kanelsnurrer på ægte svensk maner?!

 

Inspirationstur i IKEA

I forrige uge var jeg en tur i IKEA med min mor. Jeg kom efter en ramme til en virkelig fed plakat, jeg fik til min 30 års fødselsdag i sommers… men kom hjem uden ramme da den var udsolgt men med virkelig meget andet, jeg ikke vidste vi manglede OG en stor pose kanelbullar.

Ups… men de smager altså virkelig godt! 😉

Siden da har jeg haft mega meget lyst til at bage nogle selv og igår gik det løs.

Måske du har læst min opskrift på kanelhorn – er jo lidt samme princip bortset fra at de her er helt klassiske og drysset med sukker i stedet for mandelmel.

 

LÆS OGSÅ: Opskrift på sundere nutella

LÆS OGSÅ: Opskrift på hjemmelavet nougat

LÆS OGSÅ: Opskrift på hjemmelavet marcipan

Ingredienser:

50 g. gær

 5 dl. plante- eller komælk
1 spsk salt
2 spsk kardemomme
150 g. sukker
1 kg hvedemel 
2 æg
300 g. smør 
150 g. brun farin
3 spsk stødt kanel

 

 

Sådan gør du:

Gæren smuldres  i en skål. Jeg brugte røremaskine. Tilsæt mælken som er lunet en smule. Rør gæren ud. Tilsæt sukker, salt, kardemomme og mel. Tilsæt 1 æg. Ælt dejen i ca. 5 minutter. 

Skær 150 g smør i skiver. Fordel i dejen og ælt det sammen i 5 minutter. Lad dejen hæve overdækket i 2 timer. 

Bland 150 g blødt smør, brun farin og kanel til en ensartet remonce. 

Del dejen i to dele. Rul delene ud til aflange firkanter. Smør remonce på den ene og læg den anden firkant oven på så du har remonce mellem de 2 lag. Rul ud og skær hver del i 12 strimler.

Snur strimlerne både om sin egen akse og rundt og rundt om dine fingre.

Lad demhæve i 2 timer. Pisk et æg, pensl og drys kanelbullarne med perlesukker inden de bages.

Bag ved 200 grader i 12-15 minutter.

 

Tak fordi du læste med 🙂

/N

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar