#mommyblogger bygger - del 1

Så nåede jeg 3. trimester

Ahhh… Er nu i 3. trimester. I dette indlæg vil jeg skrive lidt om, hvordan jeg SLET IKKE føler mig klar til barn nummer 2 og om, hvordan jeg synes at denne graviditet skiller sig ud fra den første.

 

Føler mig på ingen måde klar til at være mor til 2

Jep – lad os få tabuet på bordet med det samme! Nej jeg er ikke klar! SLET SLET ikke faktisk.

Det handler ikke om at vi mangler noget til baby for det gør vi ikke. Det handler om at jeg personligt ikke er klar til at være mor til 2.
… Ikke så heldigt, når det bliver en realitet inden ret længe – det ved jeg godt, men det er nu engang sådan jeg har det.

Jeg synes ærlig talt at tanken om 2 små børn er mega angst provokerende og jeg er udmærket klar over at flere af jer sikkert har 2 eller flere børn og junglerer dem med en hånd bundet på ryggen. Jeg er bare ikke lige der hvor jeg kan se det for mig!

Hvordan skal jeg overhoved finde tid til at være sammen med A, når vi også har lillebror? Kan man elske 2 børn som jeg elsker A? Hvordan skal det logistisk gå op med 2 børn, 2 fuldtidsarbejder, et ønske om at træne et par gange om ugen og måske se nogle venner indimellem? Fatter simpelthen ikke hvordan I andre gør det og magter på ingen måde at varetage opgaven lige nu.

I virkeligheden er jeg nok lidt nervøs for at lillebror kan komme til at “ødelægge” vores liv!

… Nej det er virkelig ikke særlig pænt skrevet, men det fylder alligevel en del hos mig og vil prøve at være så ærlig som muligt.

Vi har selvfølgelig vores udfordringer med A, men han er jo blevet SÅ meget nemmere nu end som baby og  jeg kan virkelig godt lide det liv vi har lige nu.
Det liv vil om få uger blive vendt totalt på hoved og lige så meget som jeg frygter A’s reaktion, frygter jeg også min egen.

Jeg kan kun ønske, håbe og tro på at der sker noget, der minder om et mirakel, når ham der lillebror kommer til verden og alt så alligevel går op i en højere enhed.

 

 

Tiden flyver og snegler sig afsted på samme tid

At være gravid med lillebror er noget helt andet end da jeg ventede A. Altså noget HELT HELT andet!

Dengang vidste jeg hele tiden præcis hvor langt jeg var henne i min graviditet, hvilke vitaminer og kosttilbud jeg skulle tage og gjorde mig i det hele taget en masse forberedelser som jeg slet ikke har gjort nu.

Den gang gik jeg til Mindful Moving fødselsforberedelse (kan virkelig anbefales!) men det er der hverken tid eller økonomi til denne gang. Jeg spiste INGEN sukker, e-numre, forarbejdet mad eller lignede og overholdt generelt ALLE de anbefalinger der nu engang var til gravide. Sådan er det desværre ikke gået denne gang!

Det er som om at min rygrad er forsvundet i takt med at babybulen er vokset – og det plager mig ærlig talt helt vildt.

LÆS OGSÅ: Om AIP diæt og graviditet … Sådan står det til! 

Derudover har jeg jo i forvejen A, hvilket gør en graviditet og de følger den måtte have med sig en smule mere omstændige.

Drømmer næsten hver dag om at komme hjem og bare smide mig på sofaen, hvilket bare IKKE kan lade sig gøre med en tikkende bombe af en 2 årig, der er småtræt efter en langt dag i vuggestuen og som skal fodres af inden 17:30 for ikke at eksplodere og udslette alt omkring sig.

Derfor føles det både som om at tiden går super hurtigt og langtsom på samme tid. Jeg ville ønske at jeg havde mere tid så jeg kunen sætte mig bedre ind i min graviditet, få husket alle kosttilskud mv. og i det hele taget nå at nyde tiden med lillebror i maven lidt mere.

På den anden side kan det sidste trimester kun gå for langsomt!

Vores 2 årige Sherif har efterhånden fået øjnene op for min nedsatte evne, til at flytte sin hvalkrop, i samme fart som før og han har efterhånden fundet ud af hvordan han på bedst muligvis stikker af eller snører mig! (Den lille satan!) 😉

Derfor kunne det jo være meget rart om tiden lige gad at gå lidt hurtigere så ham lillebror kan komme til verden og mor her kan få sin krop for sig selv.

 

LÆS OGSÅ: Dreng eller pige? Vi har været til kønsscanning 

LÆS OGSÅ: Derfor ville jeg aldrig vælge sutter af naturgummi

LÆS OGSÅ: Graviditetstøj, ventetøj … ja tøj til tykke maver

 

Craving og nye skavanker

I min første graviditet havde jeg virkelig meget kvalme i første trimester og kastede op flere gange dagligt. Jeg havde de helt almindelige kvalme-issues og så cravede jeg appelsiner. En ret uskyldig craving og ikke de vilde udsving ellers.

Denne gang har jeg (stort set) været skånet for kvalme og opkast, men til gengæld har jeg en del cravings af den mindre sunde slags og en stofskifte sygdom jeg skal forholde mig til.

Derudover har jeg desværre problemer med for lavt blodtryk, hvilket kommer og går og gør mig ekstremt skidt tilpas. Det føles som om at alt blodet forsvinder fra hoved og jeg føler at jeg skal besvime. Det kommer i mindre intervaller og nogle dage er værre end andre, men desværre ser det ud til at tage til nu længere jeg kommer i graviditeten.

Man kan ikke gøre noget for at regulere det lave blodtryk. Så det er bare om at ligge sig ned, drikke massere af vand og tage den med ro… nå ja og så vente til baby kommer, hvor det forhåbentlig går over af sig selv. 😉

 

LÆS OGSÅ: Opskrift på müslibarer og mælkebomben – til ammende 

LÆS OGSÅ: Derfor bør du smide din bæresele ud NU

LÆS OGSÅ: Parfumerer du dit barn uden at vide det?

 

Nå… Men det var lige en lille update herfra!

Tak fordi du læste med 🙂

/N

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

#mommyblogger bygger - del 1