Om AIP diæt og graviditet ... Sådan står det til!

Baby shopping – se mine 9 nyeste fund til lillebror

Hvad skal man bruge til baby? Hvor meget, hvor lidt, hvor mange og hvilken størrelse? Kan virkelig godt huske alle de bekymringer, jeg havde da vi ventede Arthur. Denne gang nyder jeg at kunne shoppe lidt løst og fast… ikke så meget efter behov, men nu mere efter lyst!

Det er mega lækkert at få lov til at købe andet end det, der er strengt nødvendigt denne gang. Må være lillebrors pivilegie, nu når han ellers arver alt andet fra storebror. 😉

Selvom jeg I dette indlæg har shoppet nye babysager, så går jeg stadig op i at finde de bedste ting til færrest penge… Så selvfølgelig er det meste på tilbud. Selv tak 😉

 

Links til det hele og lidt til…

1. Sengetøj fra Garbo & Friends. Elsker det mærke. De laver simpelthen de sødeste prints. Jeg har købt sengetøjet til juniordyne. Vi brugte juniordynen ret tideligt til Arthur, så tror jeg også vi kommer til denne gang. Den er super godt lige at vikle rundt om de små i barnevognen eller på vej ud til bilen. Derudover kan jeg ikke helt få de mål de har på babydynen til at passe, så turde ikke tage chancen.

2. Jakke i økologisk uldfleece fra Engel. Mormor og Oldemor strikker og strikker. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at genkøbe denne jakke til lillebror. Den er helt perfekt til de kølige sommeraftner og er sikker på at vi bliver lige så glade for den som sidst.

3. De fineste strømpebukser fra Cóndor. Jeg er vild med strømpebukser – også til drengene… dog kun mest de er små. Synes de her har en helt perfekt farve og elsker at de er i rib. Havde nok drømt om et par i uld, men det har jeg desværre endnu ikke fundet.

4. Aktivitetsbog/sengerand fra Konges Sløjd. Er den ikke sød? Den fås både til drenge og piger og selvom det egentlig er en aktivitetsbog så tænker jeg at den vil gøre sig super fint som en lille sengerand i vores bedside crib. Den er nemlig 93 cm. i længden hvilket er lige lidt længere end længden på senge.

5. Bedside Crib fra Babytrold. Vi havde ikke en bedsidecrib sidst, men valgte ret tideligt at samsove med Arthur. Det gør vi sådan set stadig og vil vi også gerne med lillebror. MEN risikoen pladsmangel i vores seng er lidt større, nu hvor der kommer 2 små børn i familien og vi har derfor valgt en bedsidecrib, der ligesom forlænger vores dobbelt seng og hvor lillebror kan ligge tæt med os uden at risikere at blive mast.

6. Liberty sengetøj. Jeg elsker gul… hvilket mine drenge nok kommer til at lide lidt under. 😉 Jeg prøver virkelig at undgå at det bliver for piget, men shit jeg synes det er fint. Har klikket dette sengesæt hjem til babydynen … så det kun er mens han er helt lille at han er tvunget til at blive svøbt i blomster. 😉

7. Strikkeopskrift fra Petite Knit. Jeg elsker Petite Knit og deres helt vidunderlige opskrifter til både børn og voksne. Jeg selv en del af deres trøjer og Arthur er beriget med MANGE af deres styles i et utal af størrelser. Det er alt sammen noget jeg kan takke min mor og mormor for. Jeg kan nemlig ikke selv strikke, men nyder godt at deres ildhug og lyst til at strikke løs til begge børn.

8.  Jellycat kanin. Som du måske har set, hvis du følger med på vores Instagram, så har Arthur en tro følgesvend. Han hedder Eigil og er en beige Jellycat kanin, som har fået af en veninde som jeg har særligt nær. Derfor skal lillebror selvfølgelig også have en kanin. Jeg er ikke til de små kaniner, så tror at det bliver farven truffle.

9. Pusleunderlag fra Bon Point. Okay… Det er ikke billigt, men se lige hvor sødt det er! Vi havde ikke noget pusleunderlag da Arthur var baby men slæbte i stedet rundt på en stak håndklæder. Det vil jeg gerne undgå denne gang og det bliver i luksus udgaven. 😉

 

LÆS OGSÅ: Dreng eller pige? Vi har været til kønsscanning 

LÆS OGSÅ: Derfor ville jeg aldrig vælge sutter af naturgummi

LÆS OGSÅ: Graviditetstøj, ventetøj … ja tøj til tykke maver

 

De mest nødvendige ting

De mest nødvendige ting er nu købt ind. Det skete samme dag som vi tjekkede SKAT.dk og så at vi begge skulle have penge tilbage. Ikke de sjoveste ting at bruge de penge på, men nødvendigt.

Det er fx, autostol, slyngevugge, vikle og seng som vi solgte da Arthur ikke brugte det længere.

Sengen (bedside crib fra Babytrold) fandt jeg på tilbud hos Coop.dk, viklen købte jeg af en god veninde og autostol og slyngevugge er fundet på Reshopper. (Eeeelsker reshopper – er seriøst der jeg finder langt det meste til begge børn!)

 

Kodeordene er normalt genbrug, uld og fine prints

NORMALT … når jeg ikke shopper amok på diverse online børnebutikker… Så går vi klart ind for genbrug, når det kommer til shopping til børnene.

Stort set ALT legetøj og udstyr, der kun bliver brugt kortvarigt bliver købt brugt. Det gælder egentlig også for alt tøj med undtagelse af uld og uld/silke, som jeg køber fra nyt for at undgå at andre har vasket det forkert og dermed har ødelagt effekten af materialet.

Alt andet tøj køber jeg gerne brugt. Jeg er en smule kemi-forskrækket (undskyld Anne!), så jeg forestrækker at andre har hjulet mig med at vaske tøjet igen og igen inden brug. 😉 … Så er det nemlig ikke mine unger, der skal vikles ind i brandhæmmende stoffer og andet godt fra tekstilfabrikken. 😉

Så JA, det nye tøj og sengetøj vil blive vasket og luftet en del inden vi kommer til at pakke lillebror ind i det.

Den helt lille autostol er også købt brugt. Var virkelig glad for vores første Cybex Aton til Arthur, så sådan én blev det igen… dog en nyere model. Den fandt jeg til 800 kr. inkl. isofix base på Reshopper.
Den næste størrelse stol, som skal bruges indtil lillebror er ca. 3-4 år køber vi fra ny. 🙂

 

LÆS OGSÅ: Opskrift på müslibarer og mælkebomben – til ammende 

LÆS OGSÅ: Derfor bør du smide din bæresele ud NU

LÆS OGSÅ: Parfumerer du dit barn uden at vide det?

 

Nå men håber at min nu tømte konto kan inspirere jer lidt til jeres næste babyfund. 😉

Happy shopping!

/N

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Om AIP diæt og graviditet ... Sådan står det til!