Skoshopping skræmmer mig

Opskrift på hjemmelavet marcipan

Julen står for døren og for mit vedkommende, betyder det massere af tid med familien og selvfølgelig bagværk og konfekt. MUMS!

Hjemmelavet marcipan lyder måske lidt vildt at kaste sig ud i når man kan købe det i supermarkedet, men det er faktisk virkelig nemt og kræver ikke mange ingredienser.

Som du sikkert ved så er jeg ret perpinpen med, hvad jeg putter i munden, og selvom marcipan ikke er helt AIP venligt, så tillader jeg mig selv at nyde det til jul.

Hvis man skal tro på hvad medierne skriver, så kan købt marcipan og nougat (Find min opskrift på nougat her) indeholde alt muligt andet end nødder og derfor laver jeg det (stort set) altid selv.

Jeg bruge oftest kokossukker til mit juleknas, men hvis du ikke er så “bekymret” for dit sukkerindtag, kan du sagtens bruge rørsukker eller almindeligt hvidt sukker.

 

LÆS OGSÅ: Opskrift på julekonfekt: Rocky Roads 

LÆS OGSÅ: Om vores fotodag med Twig & Turtle + Rabat til dig

LÆS OGSÅ: Sundere bountykugler 

 

Opskrift:

400 g. mandler
1,5 dl. vand (+ lidt kogt vand til smutning af mandler)
1,5 dl. rørsukker
(Du kan også bruge sukrin hvis du er til den sukkerfrie version eller  almindelig hvidt sukker, hvis du vil have en meget sød marcipan).

Sådan gør du:

Kog lidt vand og hæld det over mandlerne og lad dem stå i ca. 5 minutter. Hæld vandet fra og “smut” skallen af mandlerne.

Rist de smuttede mandler i ovnen ved 180 grader i 5 minutter. Mandlerne må ikke tage farve. Lad dem køle helt af.

TIP:
Hvis du ikke har mod på at smutte og riste mandler kan du alternativt bruge mandelmel. Af de 400g. mandler kommer der ca 350g. mandelmel.

Imens dine mandler køler af kan du lavet sukkermassen.

Hæld vand og sukker i en lille gryde og lad det koge i ca. 10 minutter. Det skal have konsistens som sirup. Når det har nået den rette konsistens tager du gryden af blusset.

Nu skal du have lavet dine mandler til mel. Hvis du ønsker en fin og glat marcipan, skal du blende mandlerne til fint mel.

Hæld herefter mandelmelet i en skål og hæld  siruppen over melet. Hold gerne lidt tilbage – det er ikke sikkert at du skal bruge det hele.

Ælt det godt sammen indtil det får konsistens som marcipan.  Pak den færdige marcipan ind i husholdningsfilm eller en frysepose og stil den i køleskabet i min. 30 minutter inden du tager den i brug.

 

Pssst… Jeg har blandt andet brugt marcipanen til at lave klassiske marcipan- og nougat-kugler overtrukket med chokolade.

God fornøjelse 🙂

/N

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Skoshopping skræmmer mig