Ebay fund: Accessories

5 tips til at optimere din alene-tid

Igår tog Jonas og August  ud til svigermekanikken mens jeg blev hjemme, og jeg endte i en fælde som jeg tit går i når jeg får lidt alene-tid. Hvordan udnytter man den egentlig bedst? Der er ligesom to stilarter der altid skal besluttes først. Skal man have ordnet alt det praktiske der er lidt mere besværligt med et meget deltagende barn, eller skal man nyde det max, med alle de ting man fantaserer om at gøre i fred i hverdagen?

Når jeg vælger at være praktisk er der altid en lille snert af bitterhed involveret. “Jeg burde sidde med fødderne i vand mens jeg lakerer negle og læser nogle meget skinnende magasiner i stedet for at vaske tøj”,  og hvis jeg vælger at nyde det, så ender det tit med at jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre og ikke rigtig kan nyde at slappe af når der er en masse ting der kan ordnes. I går var ikke anderledes. Jeg tog en lur, vågnede og tilbragte ustyrligt meget tid på instagram mens jeg spise rosiner med peanutbutter på (det er min go-to snack, og nu vil jeg fortryde i lang tid at jeg har delt den info offentligt…)

For at undgår flere skuffelser over dårligt udnytte alenetid har jeg derfor lavet mig denne guide jeg fremover vil følge hver gang der er et par timers alenetid i sigte:

1: Sæt en vask over. Helst på ecoprogram så den tager MEGA lang tid og du ikke skal forholde dig til den i resten af din alene-tid. Du har nu på 5 minutter opnået faktisk at have ordnet vasketøj i hele din alenetid:)

2: Løb en tur– du har nu forbrændt ca. 360 kalorier på en halv time og hvis du bruger resten af din alnenetid på at være på instragram mens du spiser alt mulig mærkeligt, så er din samvittighed knap så dårlig, for du lagde rigtig fint ud! Denne kan også bruges hvis du har brugt 3,5 time på at være på instragram mens du kørte peanutbutter indenbords, og du netop har panikken over at dit barn kommer retur om en halv time og du intet har udrettet og ej heller rigtig har nydt det.  (Hvis du nu skal finde ud HVOR meget peanutbutter den løbetur tillader dig at spise kan jeg give dig oplysningerne til regnestykket her: Et glas peanutbutter indholder ca .300 gram og peanutbutter har 590 kcal/100 gram. Min halve times løbetur udligner så ca. 60 gram og det er altså en del peanutbutter:) Hvis du nu tænker; jamen jeg løber ikke, så er den her alenetid faktisk den bedste mulighed for at begynde. Fra du beslutter det til det er overstået er der gået 35 minutter, inkl. skoskifte. Total win.

3:  Lav de her boller der seriøst tager max ti minutter at smaske sammen af hvad du nu end har i køkket, og så kommer din alenetid hele familien til gode med nybagte boller dagen efter.

4: Kom neglelak på. Det er praktisk taget umuligt at få gjort med vågne børn der gerne vil lege, så det tæller faktisk som en praktisk opgave at få ordnet i alenetiden.

Nu har du nået herre meget, både din motion, et par huslige sager OG du har fine negle, og du kan have nået det hele på 1,5 time. Nu har du tilgengæld våde negle, så du er ude af stand til at være specielt praktisk, men du er også ude af stand til at finde spiselige sager frem og ikke mindst åbne dem.  Derfor komemr vi til nummer fem:

5.  Åbn netflix, facebook, instagram, snaphat, dine favitwebshops og alle de andre tidsrøvere og binge ud med top god samvittighed.

Den her har jeg tænkt mig at følge næst gang døren smækker bag de to flotte fyre. Hvordan får du mest ud af alenetiden?

-A *Er SÅ klar, så hvem inviterer drengene på kaffe i weekenden? *

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ebay fund: Accessories