6 Sunde & lækre sommerdrinks for hele familien

Glutenfri rababerkage – uden raffinereret sukker & mælk!

Det er sæson for rabarber og derfor skal I også have endnu en opskrift! Denne gang på en rabarberkage eller måske nærmere en tærte, fri for gluten, mælk og raffineret sukker. Jeg elsker den, men da den desværre ikke er AIP-venlig må jeg nøjes med at lave den til resten af familien.

 

Fyld efter sæson

I princippet behøver man ikke bruge rabarber. Der kan puttes næsten hvilken som helst type frugt eller bær i. Vi har forsøgt os med æble/kanel, æble/hyben, brombær, hindbær, blommer og det er alt sammen blevet ret vellykket – så du kan sagtens bruge din kreative frihed her 🙂 Gør det kun sjovere.

(Denne opskrift svarer til 1 stor tærte eller 4-5 små.)

Ingredienser:

Tærtebund: 
4-5 dl glutenfrit mel*
2 spsk kokossukker
100 g kokosolie eller 150 g smør
2-3 spsk kold vand

Fyld: 
Ca. 15 rabarber stængler
2 spsk kokossukker
1/2 tsk vanillepulver

Crumble:
100 g kokosolie eller 150 g smør
100 g glutenfrit mel*
100 g glutenfri havregryn
100 g mangler
2 spsk kokossukker

*OBS! Glutenfritmel:Jeg bruger et mix af glutenfrit havremel, boghvedemel og majsmel, men alternativt kan du bruge en færdig blanding fx Finax.

 

LÆS OGSÅ: Opskrift på hjemmelavet nougat

LÆS OGSÅ: Gluten- og sukker-fri brownie

LÆS OGSÅ: Dag 30: AIP diæt imod lavt stofskifte og hashimotos

 

Sådan gør du:

Start med tærtebunden! Bland melet og sukkeret sammen. Tilsæt smør eller kokosolien og ælt det sammen til en grynet masse. Tilsæt vand efter behov så du får samling på dejen. Dæk dejen til og lad den hvile i køleskabet i ca. en halv time.

I mellemtiden kan du skylde, rense og skære rabarberne ud i ca. 1 cm tykke skiver. Læg dem i en skål og vend dem i kokossukker og vanillepulver.

Når det er gjort kan du gå i gang med din crumble.
Hak manglerne. Jeg hakker dem til en grov mandelmel i en blender, men er mest for Arthurs skyld. Bland de hakkede mandler sammen med de øvrige crumble-ingredienser og ælt det sammen til en smuldret dej.

Tænd ovnen! 
Stil den på 200 grader.

Rul dejen ud på et meldrysset bord (glutenfrit selvfølgelig) rul den så stor ud at den kan dække både bund og sider på din tærteform. Smør formen og tryk læg dejen i formen. Tryk den let op af kanten så den bliver på plads.

Drys en smule mel* på tærtebunden, og hæld fyldet ud på bunden.
(Hvis du vælger at bruge andet end rabarber eller andre “våde ingredienser” som fx bær, kan du undlade at drysse mel på tærtebunden.

Fordel crumble dejen oven på fyldet så det danner et “låg”.

Bag tærten nederst i ovnen i ca. 25-30 min.
(eller til du kan se at rabarberne er “kogt ud” og toppen bliver gylden)

 

 

Taaa Daaaa!

Server den lun med vanilleis, et pisket flødeskum eller creme fraise. HAPS!

Hvis du prøver at undgå mælk har jeg hørt rigtig meget godt og den nye veganske is fra Premier.
Har én liggende hjemme i fryseren, som jeg skal prøve inden længe. Fandt den hos nemlig.com, men den fås vist også i større supermarkeder.

 

/N

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

6 Sunde & lækre sommerdrinks for hele familien