Shop uld til dig selv

Test af creme mod uren hud

IMG_0486

Som du måske ved lider jeg en del af uren hud…

Problemet er især på hagen, hvilket kunne tyde på at mine hormonelle udfordringer har en finger med i spillet.

Jeg har prøvet rigtig meget forskelligt for at slippe af med det og ofte virker det også en smule – om ikke andet så for en periode.

På det seneste har Anne og jeg fx besøgt saltbassinet i Frederiksberg svømmehal, som også gjorde en synlig forskel… men det kom igen… Siden da har jeg, fået æren af, at få lov til at teste denne dagreme fra Green People.

Sammenligning med andre cremer
I forhold til de cremer jeg plejer at bruge, er dagcremen meget let og så er den selvfølgelig uden duft – ja der er jeg lidt hys.

Normalt bruger jeg ret rige cremer, som fx Beauté Pacifiques Créme Soyeuse Hydrante da min hud ofte fucker endnu mere op, hvis den bliver det mindste tør.

Jeg vidste på forhånd godt at cremen fra Green People var mere let, men da den forhandles i professionelle hudpleje klinikker og havde jeg alligevel stor tiltro til den og derfor også store forventninger til cremens egenskaber.

En dårlig start
De første 10 dage i processen var forfærdelige og jeg var tæt på at stoppe forsøget.

Det virkede som om at cremen forværrede situationen og jeg havde lyst til at grave mig ind og gemme mig indtil min hud var pæn igen. Jeg har det generelt virkelig stramt, når min hud er grim og uren… har jeg aldrig haft før jeg blev gravid 🙁

Men jeg fortsatte og nu efter ca. 4 uger kan jeg endelig se en forbedring.

Men lever cremen op til mine høje forventinger?
Cremen fra Green People indeholder præbiotika, som genskaber en sund hudbalance og forebygger urenheder – og jeg synes den holder hvad den lover. Jeg havde nok håbet at mine urenheder ville forsvinde med et, men er jo faktisk ikke det cremen er til for.

Den lover at forebygge urenhederne og imens jeg har brugt den har jeg ikke fået nye udbrud på huden. Jeg har derfor måtte vente ca. 1 måned for at kunne se forskel. Tænker at det må være fordi de eksisterende urenheder er forsvundet “af sig selv”, med stor hjælp fra min renserutine med Foreo og Centella Facial Cleanser fra Kiehl’s, og så har Green Peoples Light Day Moisturiser søger for at der ikke dukkede nye urenheder op.

Generelt er jeg tilfreds med effekten af cremen, men øv hvor er jeg træt af de ar som urenhederne efterlader. Jeg er også ved at teste den nye Skin Roller til kroppen fra Swiss Clinic, og er ret begejstret, så måske man skulle teste om den til ansigtet kunne tage den tilbageblivende ar? Har du prøvet den?

… Og I skal nok få lov til at se resultatet af min test af Skin Rolleren til kroppen, jeg er bare lige ved at samle mod til at smide min småstribede strækmærke-krop på world wide web 😉

greenpeopleIndhold og effekt
Nå men tilbage til dagcremen fra Green People… Ud over præbiotika indeholder den også pilebark, som har anti-inflammatoriske egenskaber, kamille som kan reducerer stress og linder inflammeret hud og perillaolie, som skulle have stærke antioxidant egenskaber med lindrende egenskaber.
Derudover er der avokadoolie i, som er rig på næringsstoffer samt den populære jojobaolie, der kan regulerer sebumproduktionen og er rig på nærende omega-7 og -9 fedtsyrer… og sidst men ikke mindst tang, som øger hudens fugtniveau og er en rig kilde af mineraler.

Cremen er 88,8% certificeret økologisk, hvilket er et plus i min “spelt-mor-bog”.

Den koster 179 kr. hvilket jo ikke er en formue, så hvis du som jeg lider af sart, uren og hormonpåvirket hud, så synes jeg at den er et forsøg værd.

/N

Før:IMG_0471

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Shop uld til dig selv