Må man holde ferie uden sit barn?

Hvis du havde spurgt mig for 2 uger siden om man må tage på ferie uden sit barn, så havde jeg nok sagt nej, men kender i det at man synes ens egen situation er lidt anderledes, og derfor kan man gradbøje sine principper?

Jeg har altid haft en meget stejl holdning til at tage ferie uden børn. Børn har også brug for ferie, og man har selv valgt og få børn og alt der følger med. Langt hen ad vejen har jeg det stadig sådan, men jeg har en ego-trigger…. SNE! Jeg ELSKER at stå på ski. Kunne jeg vælge mellem 3 uger i Thailand og 3 dage på ski tager jeg skiferien til hver en tid (jeg er også helt skummetmælksfarvet og udfordret på pigment, så det hjælper ikke på lysten til solferie, men alligevel). Jeg voksede op med mindst en årlig skiferie, og minderne om at holde sig mellem benzinstoppene på tyske motorveje, i en proppet og helt tilrøget bil, gør mig stadig helt vildt ski-nostalgisk:) De sidste 3 sæsoner har jeg ikke været på ski. Første år sparede vi en tur væk, året efter var jeg gravid, og sidste år var August under et år, og jeg var lige kommet tilbage på job i skisæsonen. Det betyder altså at det snart er 4 år siden at jeg har haft ski på, og da jeg var i Sverige i sidste uge i jobsammenhæng og kørte forbi skiområder, var jeg ganske utålelig. Jeg sad faktisk og fantaserede lidt om hvordan alle dagens møder på forskellig vis kunne blive aflyst, og jeg kunne finde et sted at komme ud på ski (iført uldjakke, nederdel og nylonstrømper, men hvad pokker gør man ikke for lidt sne under skiene)..

Jonas plejer at tage på ski med både venner og arbejde, men da han fortalte at venneturen blev aflyst i år, begyndte jeg på de svenske motorveje så småt at stykke en ferie-idé sammen. Ikke uden konstant at tænke at man da ikke rejser uden sit barn, og at komme med på en skitur ikke er fedt for en på 1,5 år.

Da jeg kommer hjem og finder ud af at verdens bedste veninde og med-mor er på vej på kæreste-weekend med sin mand, uden deres søde lille E der er næsten på alder med A, så tænkte jeg at jeg synes det var virkelig noget de fortjente, og jeg var slet ikke i tvivl om at E ville have en god weekend. Og fordi hun altid tager gode beslutninger,  som veninde, mor og menneske, så vidste jeg at det at tage på weekend uden barn er ok. (Kender i det at man bedre kan se om en beslutning er ok, efter hvad man synes om at andre træffer den?)

Da jeg havde sikret mig at mine forældre ville være ok med at have A i en forlænget weekend, så var det ellers bare om at finde fly og hotel, og jeg sad altså og hoppede i stolen indtil J stod op så jeg kunne præsentere ham for ideen.

Han var heldigvis med på den, og i marts tager vi 3 dage på ski – UDEN A. Hvordan jeg har det med det, når vi nærmer os endnu mere er stadig uvist, men lige nu glæder mig mig til at stå på ski, drikke fadøl i solen og spise snasket fransk alpe-mad kun med min mand.

Hvad synes du- må man tage på ferie uden  sit barn? Og har du gode råd til at klare det hele bedst muligt?

Kh A