Lidt om Kemi

Sandt & falsk #graviditet&kemi

30. januar 2017

IMG_9007

Kemi og graviditet kan virkelig være en jungle – og ofte er der lige så mange meninger til hvad der er rigtigt, som der findes kvinder (læs: især dem der selv har børn kan drukne dig i gode råd)

Her får du en omgang sandt og falsk om kemi og graviditet. Men stol på din intuition – ofte er din sunde fornuft din bedste ven … også når du er fucked up hormonel og helt forvirret 😉

Spørgsmålene i denne omgang går i detaljer omkring specifikke produktgrupper, men for at du kan foretage et mere kvalificeret valg, også når du står overfor et produkt der ikke er her på listen, så vil jeg lige fortælle lidt om hvad der sker med produkter når man smører dem på huden, og hvordan der ER nogle der har tænkt på din sikkerhed, også når du som gravid bruger produktet.

Først skal det lige opdeles: ting du smører på  kan enten blive liggende ovenpå huden, fordampe eller trænge ind. Det kan også være at noget af produktet fordamper, noget bliver liggende, og noget trænger ind – det sker faktisk en del- det skal ikke være nemt jo:) Det er værd at huske, at huden er en rigtig god barriere – den holder alt vores krops væske inde, og uønskede ting ude. Hvis det var nemt at få noget over hudens barriere, så ville vi ikke behøve at drikke vand, vi kunne bare stikke hænderne under vandhanen eller gå i bad, og vi behøvede ikke spise, men kunne bare smøre os ind i de fornødne kalorier og vitaminer. Smart smart – men på den anden side ville det gøre chokolade-ansigtsmasker til komplet NO-NO for os der gerne vil smide lidt kilo.

At huden er så super godt til at holde ting ude, er godt nyt for gravide der ønsker at være bløde og ikke kan undvære deres make -up, for så sørger den også effektivt for at “ting” ikke når ind til fosteret i maven af dén vej.

Når du føler at din creme “trænger ind” er det heldigvis mest i huden hvor der er brug for det, og her bliver den og forsvinder fra igen.  (Og følelsen af perfekt absorberet creme behøver ikke at betyde at din hud var rigtig tørstig – det KAN være at der er nemt fordampende råvarer i produktet… just saying)

Hvis der så ER ting der trænger ind i huden, så er der stadig lang vej ind til baby. De fleste ting bliver nedbrudt og “fordøjet” i kroppen. Før noget du har kommet på huden når indtil barnet, så skal det altså først igennem huden indtil blodet, hvor det enten kan blive som det er eller blive nedbrudt, og så skal det også over moderkagen der også filtrerer blodet, inden det kommer ind til fosteret. Rimelig lang vej for en øjenskygge…

Og ved du hvad? Faktisk gør alle der laver kosmetik rigtig meget ud af at forsøge lave ting der bliver på og i huden, for lige så snart noget kommer igennem al huden, så er det slet ikke kosmetik længere, men lægemidler. Og for make-up’en så er jeg ret sikker på at du ikke ville købe et produkt der trængte ind, i stedet for at dække og farve, men på den anden side kunne man jo spare på både rens og make-up fjerner…

Det ville også være virkelig dumt for producenterne at bruge en masse penge på solfiltre der trænger ind gennem i huden og ud i blodet, i stedet for at være ovenpå og beskytte dig mod solens stråler 🙂

Nå- nu har jeg rablet nok om gennemtrængning af hud, til at vi kan komme til sagen:


Man bør undgå at bruge neglelak, når man er gravid.

 falsk

Hvis jeg ovenfor har fået overbevist dig om at huden er svær at trænge igennem, så skulle du bare vide hvor svært det er at trænge igennem neglen! (Nærmest umuligt faktisk) Så hvis du skal være bekymret for noget ang. neglelak er det altså på grund af indånding af dampe fra lakken, og måske også fra fjerneren. Jeg føler mig helt forkert med ulakerede negle, og det var een af de ting jeg virkelig ikke havde kyst til at undvære da jeg var gravid og følte mig usexy nok i forvejen. Jeg læste op på emnet, og man kan ikke komme udenom at neglelak er en af de kosmetikgrupper der har de mest “spændende” kemikalienavne, men de tre som er dem der skræppes mest op om, er der faktisk rigtig mange – også af de u-grønne brands- der ikke længere indeholder. Når der siges “uden de 3” i forbindelse med neglelak menes der formaldehyd, toulouen og phtalater. Når nu de ikke er i – hvad er det så man kan bekrymre sig over? Neglelak indeholder ofte ethyl acetate (der er et opløsningsmiddel som indåndet i høje koncentrationer irriterer luftvejene og kan gøre dig svimmel og lignende ubehagelige symptomer, men i små koncentrationer er ufarlig), nitrocellulose (der er en filmformer, og omend den rent er ret sprængfarlig, så er den også i graviditetstests, og den ser jeg ingen gravide være specielt bange for) og så er der en rigtig lang og farligt udseende een: Adipic Acid/Neopentyl Glycol/Trimellitic Anhydride Copolymer. Dette er en filmformer, og den bliver på neglen – og er altså ikke i gruppen af stoffer man skal være bange for at indånde:) SÅ -der er altså et par stoffer i neglelak som man bør undgå at indånde i alt for store mængder, men hvor lang tid har du en neglelak? Det er jo ikke lige frem noget man anvender litervis af i en graviditet… Men, fra et forsigtigthedsprincip –  hvordan kommer man så uden om at indånde for meget af det? Jeg tog neglelak på ca. en gang om ugen, og enten et top ventileret sted (gennemtræk i huset for eksempel) eller udenfor. Og så tog jeg det af hurtigt som lynet udenfor, og forsøgte at undlade at få fjerner på vildt meget andet end neglene imens jeg unlod at indånde det – acetone kan nemlig godt trænge igennem huden, og er ikke videre sundt. Ikke desto mindre laver kroppen for eksempel selv acetone når man forbrænder fedt, så det er ikke fordi man ikke kan tåle det i små doser:)


Man bør undgå parfumerede produkter, når man er gravid.

falsk

Eller – det må du gerne, men så skal det være på grund af din egen risiko for allergi, og ikke have sammenhæng med din graviditet, men din parfume komme ikke i nærheden af din baby.


Man bør bruge en bestemt type tandpasta, når man er gravid.

falsk

Jeg antager hér, at der med bestemt tandpasta menes uden fluor- og svaret er: Nej for pokker. Det bør du virkelig ikke undgå. Fluor i tandpasta er der blevet forsket RIGTIG meget i – og det virker! Det er ikke en opfindelse “de onde gigantiske tandpastaproducenter” har fundet på for at gøre dig afhængig, for at lave billigere tandpasta eller lignende konspirationsagtig grund. Det er deri, fordi at hvis det ikke var, så ville du få flere huller, og det er i de koncentrationerne der anvendes i tandpasta ufarligt. (Og jeg ved godt at når en kemiker skriver det der forbehold” at i små koncentrationer er det ufarligt” så ringer de flestes alarmklokker og siger. “Jamen så er det jo lidt giftigt hvis jeg får for meget” Derfor er jeg lige nødt til at uddybe. Det er ikke hokus pokus. Rigtig mange kemikalier er “farlige” i for høje koncentrationer. Dihydrogen monooxid (DHMO) er godt at sammenligne med. I korrekte koncentrationer er det gavnligt og kroppen SKAL faktisk have det, men det slår rigtig mange mennesker ihjel hvert år blandt andet på grund af forkerte doser. Dihydrogen momooxid er vand. Den måde at tale på kommer altså ikke fra et laissez faire forhold til at folk bare skal udsættes for en lille smule kemikalier, men ganske simpelt hen fordi at påstå at alting er ufarligt uagtet dosis, bare er faktuelt forkert, uanset kemikaliets fredelighed.

 

Man kan bør ikke gå med makeup, når man er gravid.

falsk

Det er vist rigeligt forklaret ovenfor så: Føl dig lækker for pokker. Det er faktisk bevist at dit humør kan påvirke forsteret 🙂

At dette svar er så kort leder mig til:


Tænker du…
Det virker som om at du vil smøre dig ind i det hele i graviditeten – hvad vil du egentlig taget undgå???

Jeg vil bestemt undgå nogle ting: creme, make-up og deslige købt gennem “uautoriserede kanaler” (produkter der kan være potentielle forfalskninger og ikke har gennemgået sikkerhedsvurderinger, eller måske slet ikke indeholder det de deklarerer). Jeg vil derfor heller ikke bruge noget hjemmelavet af andre: det være sig naturkosmetik fra et marked, ligegyldigt hvor meget der står “kun med ufarlige naturlige ingredienser”, eller noget en venindes veninde har lavet hjemme i køkkenet af “helt rene økologiske olier”. (Det er meget specifikke eksempler, men jeg håber pointen er klar). Og så vitamin A – men det er faktisk fordi jeg er lidt hys. For de mængder man kan få gennem huden er bevist for lave til at gøre skade, men man skal i hvert fald undgå at spise A-vitamin præparater, det kan for eksempel være Roaccutan mod acne, og kun indtage den vitamin A der måtte være i ens graviditetsvitaminer og en helt normal gravid-kost.

 

Jeg håber at dagens sandt og falsk -som egentlig bare var falsk idag:) – har gjort dig mere tryg ved at bruge de produkter du ikke kan undvære i din graviditet, og hvis der er nogen der løfter et bryn når du bruger make-up mens du har stor mave, så sender du dem bare til mig til en lektion 😉

 

Kh A

 

 

 

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar confessionsofapseudomom 30. januar 2017 at 11:43

    Synes det er lidt skræmmende du råder imod sundhedsstyrrelsens anbefalinger, som foreligger netop af en grund, med masser af forskning bag. Du slår dig selv op som værende “professionel” hvilket du slet ikke er, noget jeg synes der slet ikke er okay når man snakker sådan noget. Man skal aldrig råde udenfor ens kompetence område.

    • mommyblog
      Svar mommyblog 30. januar 2017 at 12:09

      Hej, og tak for din kommentar!

      Jeg kan ikke huske at være blevet rådet til ikke at bruge kosmetik i min sparsomme kontakt med sundhedsvæsenet under min graviditet, men jeg gik lige på sundhedsstyrelsens hjemmeside for at finde ud af hvilke anbefalinger du refererer til. Jeg kan desværre kun finde en pjece hvori de ved afsnittet om kosmetik og personlig pleje henviser til miljøstyrelsens anbefaling der lyder: “Brug så lidt kosmetik, creme og parfume som muligt”. Der står ikke hvorfor, og jeg så at miljøstyrelsen også anbefaler at jeg skal bruge miljømærkede produkter når jeg er gravid. Det er fint at passe på miljø’et, men kan ikke så hvorfor det skulle være vigtigere ikke at forurene vores grundvand og deslige når jeg er gravid… Jeg vil meget gerne kommentere yderligere, men for at jeg kommenterer på præcis det du mener, så vil jeg gerne være sikker på hvad sundhedstyrelsens præcise anbefalinger er, som du henviser til – vil du linke eller bare skrive det her i en kommentar?

      Ang. om jeg slår mig op som professionel og efter din mening slet ikke er det – så mener jeg ikke at jeg har skrevet at jeg er profesionel – men jeg har skrevet at jeg er kemiker, hvilket jeg er, og jeg beskæftiger mig dagligt med kemikalier i kosmetik og får løn for det, så i dét vil jeg faktisk også mene at jeg er professionel, selvom jeg ikke mener jeg slår mig op på det:) HVIS der er videnskabelig belæg eller bare begrundet mistanke om at hvad der står hér er forkert, så lover jeg at jeg er den første til at ændre det – jeg har rigtig meget respekt for dokumenteret effekt.

      Mange hilsner

      Anne

    Skriv kommentar